Kør-selv-ferie: Vidunderlige Europa i autocamper uden plan er skrevet af Eva Jørgensen.
Starten på vores eventyrlige kør-selv-ferie
I forsommeren 2017 sad vi – for gud ved hvilken gang – fordybet i en drømmende samtale om, hvor dejligt det kunne være at have mulighed for at rejse rundt og opleve verden. Vi havde begge gode job, men brugte til gengæld al vores energi på disse, og når vi endelig havde fri, skulle haven luges, tagrenden renses eller græsslåmaskinen efterses. Vi havde faktisk aldrig rigtigt fri. Men det besluttede vi os for at få.
Fra drøm til virkelighed – friheden ved kør-selv-ferie
Alle tre børn var flyttet hjemmefra, hvilket betød, at vi havde et stort halvtomt hus med have, som vi aldrig havde tid til at nyde. Det gik op for os, at vi faktisk kun levede for den årlige sommerferie og de enkelte forlængede weekender, hvor vi kunne snige os til at tage til udlandet. Rejser der gav os nye input og fornyet energi, men som vi længtes efter, så snart de var slut.
Den dag kiggede vi på hinanden og besluttede os for at sælge huset. For at tage springet og gøre drøm til virkelighed. Knap et år senere, helt præcis 9. april 2018, sad vi storsmilende og frie som fugle i vores nyindkøbte ældre Hymer autocamper og var på vej ud på vores livs eventyr. Vores filosofi var – og er – at vi kører uden decideret rute og tager oplevelserne, som de kommer. Det er fordelen ved at rejse i autocamper.
Ligeledes kører vi udenom turistmål, for vi ønsker at se det uberørte Europa. Det Europa, hvor de helt almindelige europæere bor. Og det Europa er helt vidunderligt.
Selvfølgelig har vi også plottet enkelte steder ind på kortet, som vi gerne vil se. Enten fordi de historisk betyder en masse, fordi venner og familie har rådet os til at se dem, eller fordi de er arkitektoniske mesterværker. Som for eksempel Millau-viadukten – også kaldet Millau-broen – i det sydlige Frankrig, som var et af de første punkter på kortet.
Millau-dalen i Frankrig – et uforglemmeligt syn
Den vakse læser vil straks studse over forskellen på Millau-viadukten og Millau-dalen. En forskel, vi også blev gjort bekendt med, eftersom vi glemte at slå betalingsveje til på gps’en. Den imponerende Millau-viadukt er nemlig en betalingsvej, og fravælger man den slags, bliver man ført ned i dalen under broen. Hvilken fantastisk omvej at komme på!
Under broen i bunden af dalen løber floden Tarn. Dens klare vand, små vandfald og grønne banker er ren honning for sjælen og dernede i dalen høres ikke andet end stilhed. Langs floden løber en gammel jernbane. Den vidner om, at der engang har været et helt lille travlt samfund, inden broen blev bygget.
Den lille by ligger der stadig, og selvom byen ikke længere summer af liv, er den absolut et besøg værd. De tætliggende huse er hugget ind i klipperne, og beboerne har endda deres egen kirke. Smukt som bare pokker.
Efter at have nydt dalen kørte vi over broen. Er man til arkitektur, er denne skråstagsbro et absolut mesterværk. Den er verdens højeste vejbro, som på det højeste punkt står på piller 246 meter over jorden. Selvom broen er så stor, som den er, har man alligevel formået at bygge den, så konstruktionen ser fjerlet ud og på ingen måde skæmmer den omkringliggende natur.
Et liv på 10 kvadratmeter – kør-selv-ferie i autocamper
Da vi for snart to år siden tog afsted fra Danmark, vidste vi ikke selv, hvor lang tid vi ville være væk. Når folk spurgte os, sagde vi bare ”på ubestemt tid”, og enkelte spåede faktisk, at vi ville vende tilbage efter et par uger. For dem virkede det urealistisk, at vi som par kunne leve så tæt op af hinanden i længere tid.
Det har da selvfølgelig også været en udfordring at udskifte et hus med to etager til en autocamper på 10 kvadratmeter. Det betyder, at vi helt automatisk er blevet minimalister, at vi ikke omgiver os med unødige effekter, og at vi har lært at værdsætte småting i langt højere grad end tidligere.
Til vores store overraskelse har livet i autocamper ligeledes betydet, at vi har lært en masse nye ting om hinanden, men også at vi er blevet knyttet endnu tættere sammen. Det har vi simpelthen været nødt til. Hvor skulle vi hver især gå hen, hvis vi blev uvenner? Vi er afhængige af at kunne kommunikere på et ordentligt plan.
Kommunikation er også vigtigt i forhold til andre mennesker. Inden vi kører ind i et nyt land, lærer vi os en række basale gloser, så vi kan begå os. Det åbner en masse døre, som en konventionel engelsktalende turist ikke bliver præsenteret for. En venlighed og en imødekommenhed, som har givet os mange gode oplevelser; ofte er vores besøg forskellige steder nemlig baseret på anbefalinger eller historier fra de lokale i området.
Se meget mere om kør-selv-ferie i Østrig her
Chapelle Saint-Michel d’Épinal i det østlige Frankrig
En af disse oplevelser med lokale fik vi, da vi i vores autocamper kørte igennem den franske by Épinal. Her fik vi øje på en fantastisk flot gotisk kirkegård og blev nødt til at holde ind for at kigge på den. Med stor beundring og ærefrygt gik vi rundt på de små veje imellem små og store mausoleer, gravkamre af granit og marmor og smukt udsmykkede gravsten. Der var en helt speciel atmosfære, vi aldrig har oplevet på nogen kirkegård før.
Pludselig kom den lille gråhårede kirketjener gående i raskt tempo imod os. Først troede vi, at vi havde brudt en regel om, at man ikke bare må gå ind på en fransk kirkegård. Det var dog ikke tilfældet. Hun ville blot forhøre sig om vores ærinde. Vi fortalte hende, at vi var overvældet over kirkegårdens skønhed, og vi fik endda lov til at tage billeder til vores blog. Hun nød at øve sig på sit engelske og fortalte os historien om kirkegården.
Den blev grundlagt i 1477, hvilket vil sige, at nogle af de smukke grave er langt over 500 år gamle. Vi undrede os over, at gravene stadig var pyntet med blomster og figurer og fik at vide, at mange af gravene gik i arv eller ganske enkelt var betalt forud helt ind i evigheden. Dog blev der ikke længere gravet nye grave, for pladsen var sluppet op. Dette er let at se, når man kigger på, hvor tæt gravene ligger.
Efter at have gået rundt på kirkegården en lille times tid fortsatte vi ind i selve byen Épinal. En ganske smuk fransk by med en del at kigge på. Saint-Maurice Basilikaen, middelalderslottet og det Romerske Hus blandt andet. Vi besøgte Basilikaen, men var dog mest i byen for at få lidt frokost. Dette er der også rig mulighed for i Épinal.
Vælger man at besøge byen, kan man passende gøre det den 9. september og gå til bymuren klokken fem om morgenen. Det siges nemlig, at selveste Napoleons spøgelse går tur på muren hvert år på dette tidspunkt, hvor han i 1811 holdt sin første og eneste tale til indbyggerne i Épinal.
Kør-selv-ferie uden at planlægge noget
Når man har det privilegium at være 100 procent herre over sit eget liv, at kunne tale med hvem, man ønsker og at kunne stoppe op, hvor man vil, finder man næsten dagligt steder og oplevelser, som man aldrig før har hørt om.
Taler man med den lokale tankpasser, servitricen på den lille café eller ganske enkelt det ældre ægtepar, som sidder og nyder solen på bænken, har de ofte en masse gode råd til, hvad der er at se i området. Ting, der ikke nødvendigvis er omtalt i rejsebrochurerne.
Ikke nok med at disse seværdigheder og steder ofte er langt smukkere end de gængse turiststeder, så får vi tit en historie, et sagn eller nogle lokalt kendte facts med på vejen. Den slags er guld værd.
På vores vej gennem Italien gjorde vi holdt i byen Capaccio og her blev vi anbefalet at besøge den nærliggende by Paestum. Efter sigende skulle der ligge en flot udgravning af en by fra romertiden, så vi begav os på vej.
Paestum i Syditalien
Udgravningen var ikke bare flot, men faktisk overvældende flot. Det viste sig, at det var udgravningen af byen Poseidonia fra 600 år før Kristus. En by til ære for den græske havgud Poseidon.
Udover blandt andet udgravninger af helt almindelige huse, et amfiteater og nogle fantastisk smukke mosaikgulve består ruinerne af tre yderst velbevarede templer. Templerne tilhører gudinderne Hera og Athene. Man mener, at gudernes dronning Hera havde to templer, men at man i det ene af dem også har tilbedt Zeus, Poseidon og andre guder.
At gå rundt imellem de gigantiske søjler er virkelig en oplevelse. Det er ikke svært at forestille sig det liv, der må have været i og omkring templerne. De bønner og ofringer, der har fundet sted for at kaste succes og frugtbarhed over familieforøgelse, fiskeri, krigsførelse, lærdom og meget andet. Mange steder i det 25 hektar store område går man på de oprindelige veje, ligesom både bymuren og de runde udsigtstårne stadig er at se.
Faktisk er det kun cirka 5 procent af Poseidonia, der er udgravet. De resterende 95 procent befinder sig på privat grund, som man i Italien ikke bare kan gøre krav på.
Ved siden af udgravningen ligger et stort museum med historier og artefakter fra området. Selv var vi dog ikke derinde, for varmen og et par timers vandring blandt templer og huse havde resulteret i ømme fødder og trang til noget koldt at drikke.
Find billige pakkerejser her, hvis du hellere vil på kør-selv-ferie en anden gang
En dannelsesrejse, der bare fortsætter
Et af målene ved vores rejse rundt i autocamper har været at sætte den kræsenhed, vi tidligere mere eller mindre havde, på prøve. At smage på lokale egnsretter, bestille ting fra menukortet, som vi ikke ved, hvad er og dermed også udvide vores horisont på den front. Det har til vores store overraskelse, bragt os langt flere glæder end sorger. Ofte har vi næsten kunne smage, hvordan kokken har stået i køkkenet og øst al sin kærlighed direkte ned i gryderne.
Vi er blandt andet blevet overvældet af den fantastiske spanske bonde-ret Ropa Vieja, som er en kikærtestuvning med langtidssimrede oksekødstern, grøntsager og en masse krydderier. Absolut forkælelse for smagsløgene.
Vi har også mæsket os i ‘Maultaschen’, da vi besøgte den tyske by Öhringen. Det er en lokal ret fra regionen Schwaben og består af firkantede ’tasker’ af pastadej fyldt med en blanding af kød, spinat, løg og krydderurter.
De bedste oplevelser får vi dog oftest, når vi uden forventninger går ind på en restaurant, som ikke ser ud af alverden, men alligevel formår at overraske os positivt. Det kan være interiøret, der er smukt eller anderledes, menukortet, der byder på mere end forventet eller maden, der er exceptionel god. Nogle gange er det endda en kombination af det hele. Vi holder meget af god mad, der smager af stolthed for faget.
Her finder du alle vores rejsetilbud med og uden autocamper til Europa
Ristorante L’Angolo Verde i Italien
I den italienske by Palmi fik vi en virkelig wow-oplevelse. Vi var havnet på en lille campingplads ved stranden, og en aften gad vi ikke rigtigt at lave mad. Vi havde fået at vide, at der lå et pizzeria i nærheden, og man går jo aldrig fejl af italiensk pizza.
Restauranten var så meget mere end et pizzeria. Udefra så den ikke ud af noget, men tjeneren fulgte os ud i en vidunderlig baghave med marmorfigurer, små plæner, borde dækkede med azurblå duge og en skøn stemning. Stolene var stadig af plast, men det gjorde ikke noget længere. Restauranten havde intet menukort. Tjeneren pejlede sig i stedet ind på vores ønsker og smagsløg, hvorefter køkkenet tilberedte maden ud fra det.
Som udgangspunkt var vi lidt skeptiske, men da vores tallerkener kom ind, og vi smagte den første mundfuld, forsvandt al vores skepsis. Maden sad lige i skabet. Vi fik serveret ‘casarecce’, som er små snoede stykker pasta, i en tomatsovs med rejer, cherrytomater og en smule spinat. Velkrydret, tilberedt med friske råvarer og i perfekt portionsstørrelse.
Normalt drikker vi ikke så meget vin, men vi blev grebet af den hyggelige stemning og bestilte en flaske af husets. I en vinkøler fik vi serveret en flaske uden etiket på. Den var produceret af en lokal vinbonde, og igen blev vi positivt overraskede. En frisk og let hvidvin, der perlede en anelse på tungen og passede perfekt til maden.
Alt på Ristorante L’Angolo Verde gik simpelthen op i en højere enhed, selvom vi bare havde troet, at alt, vi skulle have, var en pizza. Den slags kan faktisk gøre en helt lykkelig.
Prøv det uopdagede Europa
Så ja, det er muligt at køre ud i det blå i Europa og finde de hundredvis af steder og oplevelser, som ingen rigtig taler om. Det kræver bare, at man finder dem. Vi har lagt den konventionelle rejseform på hylden og er taget afsted uden decideret plan. Det, vi oplever, gør os både lykkelige og taknemmelige.
Tænk sig at få lov at sidde med sit kaffekrus mellem hænderne og nyde morgenen på en bænk i en lille græsk havn eller opleve skyerne, der ligger mellem Alperne som røgringe over bjergtinderne. I sådanne øjeblikke finder man ud af, at det uopdagede Europa absolut ikke er en illusion.
Vi kunne unde alle at prøve at rejse uden en plan – med eller uden autocamper. Ikke nødvendigvis i måneder og år, men i det mindste i et par uger. At booke en billet til et sted, man ikke rigtigt kender. Leje en bil, et par scootere eller cykler og køre ud i det blå. Dreje af, når man ser noget interessant. Tale med de lokale. Booke overnatninger direkte hos de udbydere, der skilter med det. Nyde friheden og give sig selv tid til at suge det hele til sig. Den slags giver en masse og anderledes eventyr.
Se mere om at rejse rundt i autocamper på kør-selv-ferie her
God kør-selv-ferie i autocamper med eller uden plan! Hvis du vil på kør-selv-ferie inden for Danmarks grænser, så er der masser af tips i vores tema om Danmark.
Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA!
7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar