Romantiske rejser i hele verden: Her skal du tage kæresten med til er skrevet af Anna Lohmann.
7 øer eller søer formet som hjerter
Denne liste over romantiske rejser i hele verdener til dig, der gerne vil imponere din næste date, eller for jer, der skal på bryllupsrejse. Prøv at forestille dig at flyve henover en ø eller bade i en sø, som er hjerteformet. Det bliver da ikke mere romantisk!
Romantiske rejser i hele verden: Galešnjak Island
Øen Galešnjak i Kroatien, også kendt som ‘Lover’s Island’ på engelsk og , er nok den mest kendte på denne liste. Den er efterhånden blevet en stor turistattraktion, efter at Google Earth i 2009 opdagede dens form.
Den kroatiske ø er isoleret, privat og ubeboet, hvilket også er en del af charmen ved denne ø. Der vokser kun vilde træer og planter, og så er der et par smukke uberørte strande med udkig til det azurblå Adriaterhav.
Lago di Scanno
Pak picnickurven, tæppet og badetøjet og slå jer ned ved den spejlblanke sø Lago di Scanno i Italien.
Søen ligger i provinsbyen L’Aquila, som er en del af regionen Abruzzo i den centrale del af Italien. For at se hjerteformen på søen skal man dog lidt opad i terrænet – og stå i den rigtige vinkel.
Harbor Island
Denne hjerteformede ø er beliggende i delstaten Maine, der blandt andet er kendt for at være den stat i USA, som producerer flest hummere.
Harbor Island skulle efter sigende have en enkelt hytte på øen, men ellers er den blot fyldt med skov. Her kan du holde din bedre halvdel i hånden, mens du nyder privatlivet og stilheden på øen.
Romantiske rejser i hele verden: Isla Corazón
Denne liste ville ikke være fuldendt uden smukke Isla Corazón i Argentina, der også går under navnet ‘Heart Island’ på engelsk eller Hjerteøen på dansk.
Øen er beliggende i søen Mascardi, som ligger i den nordlige del af Patagonien. Den nemmeste måde at komme ud til øen er ved at leje kajakker og sejle derud selv. Her stopper folk for at tage billeder og give hinanden kys – og der er endda også par, som har friet til hinanden på øen.
Kærlighedssøen i Rusland
Denne romantiske lille sø, som på russisk staves Озеро Любви, ligger tæt på Arkhyz i det sydlige Rusland.
Når det en dag igen bliver muligt kan du nyde en gåtur i det grønne landskab, og slå jer ned til en eftermiddagslur i græsset. Om sommeren kan du endda hoppe en tur i søen, men det siges, at vandet stadigvæk skulle være ret koldt på den tid af året.
Romantiske rejser i hele verden: Tupai Island
En kombination af en hjerteformet sø på en hjerteformet ø finder du i Fransk Polynesien tæt på Bora Bora.
Du kommer nærmest ikke nærmere en paradisø end det her: Hvide sandstrande med kokospalmer og en turkis lagune i midten. Derfor er det heller ikke så underligt, at Tupai Island er kendt som det mest romantiske sted i Tahiti og omegn, og nogle firmaer tilbyder endda bryllupspakker til par, der vil giftes her.
Romantiske rejser i hele verden: Heart Reef
Denne lille ø bliver kaldt ‘Heart Reef’ og ligger i Great Barrier Reef i Australien. Det unikke ved den er, at det udelukkende er koraller, der naturligt har dannet denne hjerteform.
Denne koralø kan dog kun ses fra luften, fordi den er beskyttet, og af den grund er Heart Reef blevet populær som udsigt under såkaldte ‘flight proposals’ – eller ‘flyvefrierier’. Ja, det er en ting!
Der findes mange romantiske rejser i hele verden – hjerteformede øer og søer venter på jer, så det er bare med at komme afsted for at finde hjerterne og kærligheden ude i verden.
God romantisk rejse!
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: