At rejse med børn: Børnemad – hvad gør du?

At rejse med børn: Børnemad – hvad gør du? er skrevet af Pernille Smidt-Kjærby.

At rejse med børn med hang til morfar-mad

Man kan også roligt sige, at vores børn efterhånden er både rejsevante og åbne, når det kommer til nye oplevelser, kulturer og destinationer. Og med sådan en åbenhed og et mod på at møde den store verden, ja så skulle man vel tro, at denne åbenhed og eventyrlyst også gælder mødet med ny og ofte ret fremmedartet mad. Men det korte svar hertil er bare, nej.

For nok rejser vi meget, og på rejserne bliver vores børn præsenteret for alt muligt mere eller mindre eksotisk mad. Og nok har de en mor, der er vegetar med en forkærlighed for asiatiske retter. Men når vi er hjemme, er vi så privilegerede, at mine forældre hjælper os rigtig meget i hverdagen.

Morfar er rigtig flink til at komme med lidt aftensmad – eller fodre afkommet af – inden de bliver afleveret hos os. Og morfar kommer altså fra landet. Fra et hjem, hvor der var ret mange børn, hvor der blev arbejdet hårdt, og det var helt naturligt, at man skulle ”ud og tjene” som 14-årig. Og hårdt fysisk arbejde kræver rigtig børnemad. Rigtig mad som i kartofler, kød og sovs. Masser af sovs.

Sådan var det i min barndom, og sådan er det stadig. Når morfar kommer med mad, så er det rigtig mad. Og det gør han selvfølgelig ikke hver dag, men ofte nok til, at ungerne elsker gammel dansk mad, som deres mor sjældent disker op med, og ofte nok til, at han i børnehaven går under navnet ’Frikadelle-morfar’. Så åbenheden over for nyt mad, kan – særligt hos ældste-barnet – faktisk ligge på et meget lille sted.

Eksotisk juice til ungerne eller ej

For mange børn og sikkert også en del voksne gælder det ofte, at hvis man kan få det, man kender hjemmefra, så ville det egentlig være ret dejligt. Her er vores børn ingen undtagelse. Hvorfor kaste sig ud i farverige eksotiske frugter og juicer, hvis man bare har det bedst med pærer, æbler og bananer?

Juice skal også helst bare være æblejuice, hvilket kan være en udfordring i Asien, hvor de ikke har frygtelig mange æbler, men derimod mango, papaya, vandmelon eller ananas. Men det bliver alt sammen lidt for eksotisk.

Giver det ikke udfordringer at rejse med børn?

At rejse med børn kan give udfordringer, særligt når man kommer lidt uden for alfarvej, som vi af og til ynder at gøre, og hvor der langt fra er frit valg på alle hylder.

Måske forstår man ikke sproget hos personalet eller skrifttegnene på menukortet, hvis der da overhovedet er et menukort. Men her skal vi også bare huske på, at det jo faktisk er ret sejt, at børnene trives så godt med rejserne og de nye omgivelser og oplevelser. Det er måske også ok, at man er knap så eventyrlysten med maden.

Særligt da de var lidt yngre, rejste vi ofte med en pakke havregryn i rygsækken; så kunne de altid få det, hvis der virkelig ikke var noget andet, de havde lyst til. Eller hvis Pelle efter tre uger i Myanmar var ved at være godt træt af ris med kylling.

Skulle vi være væk lidt længere tid, medbragte vi måske lidt kendte ‘godbidder’ i form af ostehaps og vakuumpakkede salamistænger. Lidt velkendt er altid godt at holde humøret oppe med, og det behøver ikke fylde ret meget i rygsækken.

Klik her for et godt fly-tilbud til Myanmar – Husk at trykke på se tilbud inde på siden

Børnemad på den nemme måde

Da børnene var helt små, havde vi ofte en lille fryseboks med i rygsækken. Den havde vi eksempelvis glæde af i Cuba.

Pelle var syv måneder gammel på den tur, og han var så småt begyndt at spise ‘rigtig mad’, men repertoiret var stadig ret begrænset. Vi havde boksen til at ligge under klapvognen, når vi var ude og spise et sted. Hvis vi var heldige, at der en sjælden gang var mange ting, som egnede sig til en baby – fx kogte grøntsager, brød, frugt eller kartoffelmos – så puttede vi resten i boksen og tog det med retur til vores Casa eller hotel, hvis der var et køleskab.

På den måde sikrede vi, at han fik noget nogenlunde varieret kost i kombination med det pulvergrød og frugtmos, vi havde med i bagagen. Det gjaldt selv i et land, hvor børnemad på det tidspunkt stadig fortrinsvis stod på ris, brune bønner og meget friturestegt kylling.

Nu, hvor begge børnene er større og i princippet spiser alt, er det heldigvis ofte sådan, at man enten kan få nudler, ris eller kartofler og måske endda lidt agurk til. Ketchup har de også de fleste steder, og det kommer man ret langt med hjemme hos os. Det er nemmere at rejse med børn, når de kan genkende noget på menukortet.

Så snart man nærmer sig steder med forholdsvis mange turister, så dukker de mere ‘trygge’ retter som spaghetti, pizza og fritter også lige så stille op på menuen. Det er vores erfaring, at hvis vi lader børnene tage det lidt i deres eget tempo og lader dem spise af det velkendte, hvor det er muligt, så får de også lyst til at smage på lidt forskelligt af det nye. Ingen gider jo spise det samme i flere uger eller måneder i træk; heller ikke de små.

Da vi var i Japan og Usbekistan, hvor udvalget af ‘typisk børnemad’ ikke var særlig stort, syntes de faktisk, det var lidt sjovt at prøve nogle nye ting. Bevares, træerne vokser ikke ind i himlen, men jo, der var hul igennem.

Særligt i Japan, hvor maden på nogle af restauranterne tilberedes på bordet lige foran en, så man kan følge med i hele processen. Det tog kegler.

De syntes også, det var lidt skørt og ret sjovt, at vi ofte ikke kunne tale med tjeneren. Nogle steder kunne vi ikke engang læse menukortets tegn og måtte derfor bestille det, de fik at spise ved nabobordet, fordi det var nemt at pege på.

Det hjalp også lidt, at man flere steder kunne trække børnemad i en spændende automat, eller at man kun kunne spise med pinde, hvilket også var en sjov udfordring.

Rejsetilbud: Tag til New Zealand og oplev naturen

Kræsen eller eventyrlysten?

Jeg vil ikke sige, at vores børn er voldsomt kræsne. Men særligt den ene er ikke ret eventyrlysten, når det kommer til børnemad. Alligevel skaber det ikke store udfordringer for os at rejse med børn. Vi sørger for at forberede os en smule hjemmefra, hvis vi rejser til et land, hvor vi ved, at det kan være lidt småt med velkendte retter. Og så fornemmer vi efterhånden, at det kommer lige så stille.

Pelle har selv formuleret det meget klart, da vi en gang var hos skolens sundhedsplejerske, som var klar over, at vi rejser en del. Så hendes indgangsvinkel til snakken om sund og varieret mad var noget á la:

“Nå, rejser I så stadig meget?”
Mig: “Ja det gør vi.”
Sundhedsplejerske henvendt til Pelle: “Så er du garanteret rigtig god til at smage på ny mad?”
Pelle – med klar og tydelig stemme: “Nej!”

Så talte vi ligesom ikke mere om den sag. Og ja, globetrotter-drengen og -pigen er stadig ret glade for morfar-mad som boller i karry. Men karry er da også et ret eksotisk krydderi fra Indien, er det ikke?

Skal du også ud at rejse med børn, er budskabet herfra bare: Lad ikke bekymringer om børnemad afholde jer fra at besøge en destination, med mindre der er tale om allergier eller andre særlige behov naturligvis.

Børn kan klare meget, og hvis man giver dem plads og tid til at lære nyt, skal det nok lykkes at kunne rejse og få noget varieret mad i skrutten på dem.

God rejse med ungerne!

Se meget mere om at rejse med familien her