Sådan får du mere ferie er skrevet af Sascha Meineche.
Mere ferie, tak!
Synes du ikke, der er nok ferie ud af de 52 lange uger, året byder på? Så er vi da heldigvis mere end en, der har det sådan.
Jeg er klar over, at der er de heldige med mange ugers ferie årligt, men der er også os andre almindelig fem-ugers-ferie-typer, som pokkers gerne vil have mere.
Jeg har forsøgt at give mit bud på, hvordan man måske kan få en anelse mere ferie inkorporeret i sit liv – det vil muligvis ikke virke for alle, men man tager jo ikke skade af at lade sig inspirere.
Gratis fridage
Brug alle årets herlige helligdage. Der er årligt hele 11-12 af slagsen, så er det altså ikke helt skidt.
Og ja, nu antager jeg, at du er en af dem, der har et af de ‘almindelige’ job, hvor man som oftest har fri i weekender og på helligdage og altså ikke en af dem, der redder vores andres liv i vigtige job.
Weekend-away
Alting behøver jo ikke at handle om, hvor langt væk du kan komme på kortest tid. Du kan tage helt suveræne ture i weekenderne, hvor du faktisk slet ikke behøver at tage fri.
Der er så mange fantastiske muligheder for at flyve ud af Danmark – fra både Jylland og Sjælland – så tag afsted fredag og kom hjem igen søndag aften.
Og ja, hvis man vil spare lidt på fly-fronten, så er der også suveræne muligheder for at tage tog. Og Europa er fantastisk; man behøver ikke altid til Sydamerika eller Asien for at få en fed ferie.
Working 9 to 5 – og så lidt til
Hvis din arbejdsplads tillader det, kan du med fordel tage ekstra arbejde i en periode.
Enten giver det dig afspadsering, som du kan bruge, når du skal holde ferie, eller også får du formentlig udbetalt en pæn ekstra sum penge, som kan ryge direkte ind på din rejsekonto.
Det kræver selvfølgelig, at du må tage overarbejde for din arbejdsgiver.
Fordel din ferie
Jeg elsker selv en lang sammenhængende sommerferie, og mange arbejdsgivere vil gerne have, at man holder fri længere tid ad gangen. Men er du en af dem, der selv må bestemme, så kan det være en god idé at sprede din ferie lidt ud.
Jeg er klar over, at du har de samme antal uger at gøre godt med, men det kan nemt virke som om, du har mere ferie, hvis du har mulighed for at tage af sted 3 gange om året frem for én gang ferie i sommerferien.
Så får du desuden også plus på D-vitaminkontoen flere gange årligt – hvis du altså rejser til solrige destinationer, naturligvis.
Bed pænt om
Hvis du virkelig gerne vil rejse, så spørg din arbejdsgiver rigtig pænt. Hvis du har opbrugt al din ferie, skal du selvfølgelig være klar over, at der er tale om egenbetaling, men det kan jo også noget, hvis man virkelig vil rejse.
Ellers er det jo på en måde win-win for dem, at de lige sparer et par ugers løn, hvis arbejdet alligevel bliver klaret. Og hvis du igen er en af de heldige, der har en sjette ferieuge, så spørg pænt om den kan overflyttes til næste ferieår.
På denne måde kan du spare mere ferie sammen eller få den udbetalt, så du selv kan lave en feriekonto.
Ha’ en god ferie – og husk at få mere af den!
Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!
7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: