Miljøvenlig og ansvarlig rejser: Top-5 rejsetips er skrevet af Jens Skovgaard Andersen
Tip 1: Miljøvenlig pakning og sluk lyset
Her er fem tips til, hvad du som rejsende kan gøre for at være endnu mere ansvarlig og skåne miljøet. De fem tips til mere miljøvenlige rejser er baseret på gode råd fra redaktionen selv, Travelettes, GVI og Lonely Planet.
Den miljøvenlige rejse starter allerede hjemmefra. Det gør den ved at du pakker let og kun det mest nødvendige. Jo tungere din kuffert er, jo tungere bliver flyet og taxaen, og jo mere brændstof du bruger, jo mere forurening. Så enkelt er det.
Sluk også lyset, termostater og kontakter, inden du tager afsted på din ferie, så du får fjernet standby-forbruget på dit TV, der ellers godt kan sluge en del.
Tip 2: Gør som de lokale
Spis lokalt og køb lokalt. Bo på lokale hoteller eller book en lokal lejlighed. Gør ting, der støtter lokalsamfundet, så du sørger for, at pengene bliver brugt til at udvikle lokalsamfundet og regionen. Det kan fx være at købe tøj, der bliver lavet på stedet af en lokal kunsthåndværker, spise den lokale morgenmad og kun købe miljøvenlig juice fra frugter, du ved findes i området.
Når du vælger et lokalt hotel, kan du vælge et sted, der fortæller – og viser i praksis – hvad de selv gør for at spare på vandet, varmen og kemikalierne. Stil dig ikke tilfreds med steder, der kun sætter et klistermærke op i badeværelset og beder gæsterne om at genbruge deres håndklæder for at redde verden – hvis et hotel virkelig mener det, bør de selv gå foran med en lang række initiativer, som kunderne så kan understøtte.
Ved at købe lokalt – og undgå turistfælderne – sparer du ofte også penge, fordi priserne er højere på importerede varer og generelt er højere der, hvor alle turisterne er.
Tip 3: Overvej aktiviteter med dyr med din rejse
En del af det at rejse ansvarligt er at overveje, hvordan man forholder sig til aktiviteter med dyr. Dyr, der bliver brugt til underholdningsaktiviteter, har ikke altid et særlig godt liv. Elefanter, der bliver brugt til ridning i Thailand, kan sjældent naturligt bære den byrde, som de udsættes for. Så hvis du har tænkt på at tage del i dyreaktiviteter, så tjek forholdene og folkene bag – både for din egen og for dyrenes skyld. Nogle turoperatører er desværre bare mere fokuserede på at tjene penge end på at sikre, at dyrene har det godt.
Men hvad skal du så kigge efter for at finde turoperatører, som beskytter dyrene?
- De bør beskrive i deres materialer, hvordan de beskytter dyrene i hverdagen
- De er registreret som en NGO
- De er transparente om deres virksomhed og deres arbejde med dyrene.
Nej, det er ikke verdens nemmeste opgave at gennemskue det, men hvis du er i tvivl, kan du i stedet opsøge dyrene i deres naturlige omgivelser i stedet for, fx på safari. Det kan så også give nogle helt andre rejseoplevelser, og kan gøres på en miljøvenlig måde .
Tip 4: Tænk over, om dine transportmidler er miljøvenlige
I stedet for at bestille en taxa eller leje en bil, så husk at tage bussen eller toget, når du skal rundt. Det udleder mindre CO2, når man deler, og du oplever det lokale liv i øjenhøjde. Du kan også tage cyklen eller gå rundt til de forskellige seværdigheder og aktiviteter. Det er så ovenikøbet en fremragende måde at opleve en destination på.
Klik her for et godt hotel tilbud til Prag, Tjekkiet
Tip 5: Brug miljøvenlig service – undgå plastikflasker på din rejse
Hvis det er muligt på destinationen, så drik vand fra vandhanen og fyld vand på genbrugelige, miljøvenlige vandflasker. Man kan også købe vandflasker med filtre i, som filtrerer bakterier ud af vandet. Man kan drikke vandet på mange af de destinationer, vi besøger som danskere, inklusiv lande som Spanien, Argentina og Australien. Vær miljøvenlig, og spar på plastikken på din rejse.
Hvis du er nødsaget til at købe plastikflasker med vand, fordi det er sundhedsskadeligt at drikke vandet fra vandhanen, så gå efter større flasker, som du kan tage fra til at fylde din genbrugelige vandflaske op. Lidt som du sikkert naturligt ville gøre herhjemme.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at dele din viden om, hvordan man rejser mere miljøvenligt og ansvarligt med dine rejsekompagnoner. Snak om lokal transport inden I skal afsted, involver ungerne i jeres beslutninger om dyreaktiviteter på stedet, og mind hinanden om at købe lokalt, når I shopper på rejsen. Og det behøver ikke at være en sur pligt, tværtimod – ansvarlighed på rejsen giver ofte flere rejseoplevelser, ikke færre.
God rejse!
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: