Site icon RejsRejsRejs

Corona: Karantæne eller ej på rejsen? De her lande er klar til turister

Verdenskort farver - rejser

Corona: Karantæne eller ej på rejsen? De her lande er klar til turister er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.dk.

Corona-restriktioner: Verden er i farver

Der er næsten lige så mange forskellige måder at håndtere corona på, som der er lande i verden.

Her finder du kilderne til de officielle svar fra lande og flyselskaber, og det er altid dem, du skal gå efter:

Verden: Sådan er udviklingen i karantæne, smittetal og indrejserestriktioner

Det er i sidste ende landene selv, der bestemmer, om de vil have gæster, og det er der nogle af de ellers populære rejselande, der ikke har villet i et stykke tid, og hvor der er risiko for at det sker igen. Australien er et af de lande, der har været lukket, men de åbnede igen her i februar 2022.

Andre populære rejselande fandt en model for trinvis genåbning, fx Thailand, der startede med Phuket, og senere Khao Lak, Bangkok og en del andre steder og nu fjernet alle restriktioner for danskere. USA er også åbent for rejsende.

De danske myndigheder havde fra start valgt at fraråde alle ‘ikke-nødvendige’ rejser til alle lande uden for Europa og Schengen uden at se på smittetryk i de enkelte lande. Den ordning er siden ændret, så en lang række af verdens lande – men ikke alle – nu også markeres med farve.

Hvis du kun skal være i transit i en lufthavn, så er du i reglen ikke rejst ind i landet. Hvis du skal skifte lufthavn eller hente din bagage for at checke ind igen med et andet selskab, så kan der gælde andre regler afhængigt af, hvor i verden du er.

Du kan se corona-status for de enkelte lande i verden ved at følge de links, der er i denne artikel.

Europa: Åbne og lukkede grænser – karantæne og indrejsekrav

Europa er generelt åbent for danskere. Europa har dog hidtil været delt op i forskellige farver, og det samme gælder regioner inden for de enkelte lande. I Danmark har vi brugt grøn, gul, orange og rød som markering, hvor grøn er den mest åbne og uden restriktioner, og rød er den mest lukkede med de fleste restriktioner.

Farverne har betydning for, om du skal i karantæne, når du kommer hjem igen; dog skal du som færdigvaccineret ikke frygte at blive ramt af restriktioner. Reglerne ved hjemkomst kommer an på:

1) Din egen sygdoms- og vaccinationssituation
2) Regionens farve
3) Om du rejser direkte, og hvem du rejser med

Som udgangspunkt gælder reglerne for 12 år og op – men ikke altid. Så tjek de specifikke regler i det land, du skal til.

Det er værd at holde øje med udviklingen helt frem til afrejse – og også undervejs – da indrejsekravene kan skifte hurtigt, hvis smittetallet går op eller ned. Det gælder også, hvis smittetallet stiger i Danmark, for så kan der blive indført (strammere) restriktioner for danskere, som rejser ind i andre lande.

EU-, EØS- og Schengenlandene er gået sammen om et fælles corona-pas og fælles genåbningsregler, men det er dog stadig de enkelte lande, der i sidste ende afgør indrejsereglerne. Tjek derfor de enkelte landes regler og rejsevejledninger hos Udenrigsministeriet.

Vær i den sammenhæng opmærksom på, at Storbritannien ikke længere er med i EU og derfor har deres egne regler.

Da Færøerne og Grønland er med i Rigsfællesskabet, laver Udenrigsministeriet ikke vejledninger dertil. I stedet kan du finde de seneste de senest opdaterede regler og restriktioner på Færøernes landslæges corona-side og Grønlands landslæges corona-side.

De vigtigste rejselande: Corona-krav til indrejse i Europa

Nogle af de vigtigste rejselande for danskere har særlige formularer, du skal udfylde for at rejse ind, når der er restriktioner, hvilket der heldigvis jo ikke er hele tiden.

Herunder er links direkte til rejsevejledninger og formularer. Husk også at tjekke de aktuelle test-regler der, hvor du skal rejse hen.

Frankrig


Udenrigsministeriets side om Frankrig

Grækenland


Udenrigsministeriets side om Grækenland

Italien


Udenrigsministeriets side om Italien

Spanien


Udenrigsministeriets side om Spanien

Tyskland


Udenrigsministeriets side om Tyskland

Østrig


Udenrigsministeriets side om Østrig

Find alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger her – de opdateres løbende

Flere oversigter over corona-restriktioner, indrejsekrav, vaccinationskrav og karantæne

Her er nogle gode oversigter. Da det ikke er fra de officielle kilder, skal du dog altid bekræfte indholdet fra en officiel kilde, men de kan være gode til at give et hurtigt overblik.

Husk at tjekke på hvert kort, hvad de forskellige farver betyder, for det kan nemlig variere en smule.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Vigtigt at huske om corona-test, indrejsekrav og karantæne

Både transitlande og flyselskaber kan have krav om test og karantæne – uanset at Danmark fx ikke har – men så fortæller flyselskabet det inden afrejse. Fx har Frankrig og Holland tidligere stillet dette krav.

Ved kør-selv-ferie i bil skal du derfor være ekstra obs på transitregler, også selvom du ikke overnatter. Se regler for hvert land, du skal igennem, når du ved, at der er restriktioner.

Husk som altid rejseforsikring! Hvis din egen ikke dækker i øjeblikket, kan du nemt tilkøbe en, der gør, men tjek med din egen forsikring til at starte med.

Hvis du vil gøre det nemt, når der er restriktioner, er dette vejen frem: Bliv PCR-testet inden afrejse, udfyld lokale indrejse-apps og formularer helt korrekt med dato og navn, og flyv så direkte du kan, hvis du skal flyve.

Hvis du vil vide mere om at rejse i corona-tiden kan du finde flere corona-vejledninger og artikler her, og også tjekke vores test af Sydeuropas restriktioner.

Og så god rejse – det er sikkert nemmere, end du tror, når du først er afsted. Alle vil gerne hjælpe, hvis der er restriktioner, hvilket der jo heldigvis ikke er hele tiden, og slet ikke alle steder.

God tur!

Se flere guides og artikler om at rejse i coronatiden her

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version