Sygdom på ferie: Jeg bliver altid syg på rejsen

Sygdom på ferie: Jeg bliver altid syg på rejsen er skrevet af Winnie Sørensen.

Sygdom på ferie

Jeg ligger i et luksustelt lige udenfor Kruger National Park i Sydafrika. Klokken er 02.07, og jeg skal på morgen game drive om fire timer. Temperaturen har lige ramt 38.6 grader. Min temperatur altså.

Det er dag to ud af fem i Sydafrika – og jeg har feber. Det er selvfølgelig super ærgerligt, og jeg har det ærlig talt møg-elendigt, men det er egentlig ikke nogen særlig stor overraskelse for mig. Jeg bliver ALTID syg, når jeg rejser.

Jeg har været syg i USA, Vietnam, Thailand, Australien, Singapore, Emiraterne, New Zealand og Marokko – og det er tredje gang, jeg tilbringer en feber-nat i Sydafrika. Hvis jeg har været der – så har jeg også haft en eller anden form for kropslig defekt der.

Som altid, når min anden halvdel ikke er med og feberen sætter ind, så griber jeg min telefon for at skrive til ham, at nu er jeg fandme syg igen. Heldigt for ham, at der ikke er nogen mobilforbindelse i mit telt – hvad skulle han ret beset lige kunne gøre ved, at jeg har feber i Sydafrika?

Jeg er ikke altid alvorligt syg. Nogle gange får jeg bare feber, og så skal jeg sove og hvile mig i 24 timer og så er jeg klar igen.

Erfaren hospitalsgænger

Når hvile ikke er er nok, må jeg andre gange en tur forbi hospitalet. Som for eksempel i Vietnam. Efter at have hostet mine lunger ud i 14 dage – og min anden halvdel fik et personligt forhold til den lille vandsælger udenfor hotellet, fordi jeg hele tiden måtte have vand i munden for ikke at kaste op af et hosteanfald. Ja, så insisterede han altså på, at jeg skulle på hospitalet.

Han ville simpelthen ikke tage ansvaret for at flyve hjem med mig. Fair nok, når man bliver ramt af sygdom på ferie. Så måtte jeg en tur på hospitalet. Der sad andre i køen, da vi ankom, men de var åbenbart ikke ret syge, da jeg tog VISA-kortet frem. Jeg protesterede og sagde, at vi ville vente i køen, men næh nej; hospitalsdirektøren blev tilkaldt. Og min bedre halvdel fik nu sin egen personlige oppasser.

Jeg blev hevet ind i et rum med et stort stålbord, hvorover der hang noget, som mest af alt lignede en gammeldags dykkerklokke. Jeg skulle røntgenfotograferes. Jeg blev også vejet – og målt. Og fik naturligvis taget et hav af blodprøver, mens jeg lå og råbte på min bedre halvdel: “Så du, at han pakkede den kanyle ud – er den ubrugt!?”.

Sygdom på hospitalet: Farverige piller

Vi fik en super god behandling og jeg blev efter alverdens undersøgelser udstyret med fem pakker piller: Nogle blå, nogle lyserøde, nogle hvide, nogle gullige og nogle knaldrøde. Jeg havde infektion alle steder og et slemt tilfælde af astmatisk bronkitis – piller ville klare det, sagde de.

Det gjorde det. Og jeg kunne formodentlig have drukket flodvand på resten af rejsen – uden at det havde givet mig mere sygdom på min ferie. Hvis ikke jeg havde været så træt af at drikke vand.

Her er et godt flytilbud til Vietnam – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Sygdom på ferie: Rejsefeber

Jeg har altid fået feber, hvis jeg blev overstimuleret. I skoletiden startede jeg sommerferien med lungebetændelse. Jeg afsluttede alle min eksaminer på universitet med feber og influenza. Jeg tror, jeg får “rejsefeber” når jeg bliver ramt af sygdom på min ferie, fordi jeg er introvert.

Jeg er normalt ret genert, men når jeg rejser bliver jeg enormt udadvendt. Af en eller anden grund er det meget nemmere for mig at snakke med totalt fremmede, når jeg rejser – og jeg har virkelig nemt ved at falde i snak med folk.

Men det ændrer ikke på, at jeg er introvert. Jeg tror, feberen er min krops reaktion på, at jeg ikke altid husker at slappe af, når jeg rejser. Jeg er generelt ikke så god til at lytte til de signaler, min krop sender mig – bare spørg min bedre halvdel, hvad der sker, hvis jeg bliver sulten og ikke får mad til tiden.

Jeg opdager simpelt hen ikke, at jeg er gået kold og bliver en totalt pestilens. Og hvis ikke jeg vil lytte, så må jeg føle. Bang, feber. Ned og ligge. Sov, Winnie! Dagen efter er jeg klar igen.

Rejsetilbud: Naturoplevelser i Thailand

At være alene når man er syg på rejsen

En veninde, som selv indrømmer, hun ikke er den mest eventyrlystne type, spurgte mig engang, om ikke det var frygteligt at blive ramt af sygdom på ens ferie, når man ikke er hjemme i sin egen seng?

Jeg har altid rejst meget alene – og gør det stadig. Men jeg har egentlig aldrig været sådan rigtig på dybt vand og uden hjælp, når jeg var alene på farten. Der er altid nogen, der vil hjælpe.

Indrømmet. Jeg griber ofte telefonen for at ringe hjem, når jeg ligger der i den fremmede nat med feber. Men ofte er der dårlig forbindelse – eller jeg besinder mig, inden jeg taster det velkendte nummer.

Hvad skulle han egentlig også kunne gøre ved en madforgiftning midt i Botswana, hvor jeg ikke måtte forlade mit telt pga. løver. Eller feber i Kalahari-ørkenen – efter jeg havde været i et malariaområde – uden at tage profylaxe. Hvor jeg bander over, at jeg ikke fik ædt de malariapiller! Jo, jeg savner ham da frygtelig meget. Men det løser sig jo.

Og det er måske den vigtigste lektion – også i denne febernat. Det løser sig. Alting løser sig. Selvfølgelig gør det det.

Og det vil aldrig stoppe mig i at rejse ud og opleve verden. Både den del jeg havde planlagt at se, og den del, der har med lokale sundhedssystemer og helbredelse at gøre. Verden er i farver, ligesom pillerne.

God rejse!

Rejstilbud: Luksus badeferie på Maldiverne