Gambia: 5 fantastiske rejse-oplevelser ved Afrikas smilende kyst

Gambia: 5 fantastiske rejse-oplevelser ved Afrikas smilende kyst – fra Senegambia Strip til Banjul er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen. Redaktionen var inviteret med på turen af rejsebureauet Apollo. Alle holdninger er som sædvanlig redaktionens egne.

“Welcome to Gambia – happy to see you!”

Brisen tager fat i mit hår, mens en venlig sjæl hælder en kold øl op i mit glas. Solen er lige gået ned, og vi sidder en flok ved et bord direkte på den gyldne strand i Kololi tæt ved Senegambia Strip i Gambia.

Vi kniber os lidt i armen over, at Skandinaviens regn nu virkelig er blevet erstattet med Gambias dejlige varme. De lokales store smil, ord og fagter siger velkommen. Og vi føler os i den grad velkomne på det nyrenoverede Kombo Beach Hotel.

Det er lidt vildt, at man på bare 6 timers direkte flyrejse kan komme fra kølige København til gyldne Gambia i Vestafrika tæt på Kap Verde. Om vinteren er der endda kun en times tidsforskel og om sommeren to.

Det lille land med kun 2 millioner indbyggere er en tidligere engelsk koloni. Og takket være det engelske sprog, et stabilt styre, brede strande, dejligt vejr og smilende lokale har Gambia været en fast charterdestination siden 1960’erne fra både Sverige og Danmark. I hvert fald indtil corona lagde verden øde.

Heldigvis kommer der nu igen faste direkte afgange fra København til hovedstaden Banjul, og det åbner en unik verden for alle, der gerne vil opleve Vestafrika på den nemme måde.

Vi har derfor samlet 5 tips til, hvad du skal opleve i Gambia, som med rette kalder sig Afrikas smilende kyst.

Senegambia Strip og Cape Point: De lange strande

Der er kilometer efter kilometer af smukke strande i Gambia.

De mest kendte ligger fra Cape Point ved Bakau – tæt på hovedstaden Banjul i nord – til Kololi ved Senegambia Strip og ned til nationalparken Bijolo længere sydpå. De er allesammen forbundet af hovedvejen, der såmænd er opkaldt efter svenske Bertil Harding, der som den første fik skandinaviske turister til landet.

Strandene er brede med fint sand og varmt vand og er gode at bade fra. Og hvad der næsten er endnu bedre: Hotellerne i Gambia ligger som regel direkte på stranden, så du kan gå fra dit værelse forbi en lækker pool og direkte ud på stranden. Her skal du ikke over veje eller andet, og der er derfor også tit havudsigt på hotellerne.

Der er to oplevelser, der altid får mig direkte i feriestemning: At kunne gå direkte ud i havet for at bade og så at nyde en god brunch på en strandterrasse, hvor man kan suge naturen til sig til, mens man indtager en kop morgente og en frisklavet omelet.

Så begge dele stod naturligvis på programmet fra den første dag i Gambia, og kroppen kom hurtigt ned i gear.

Perfekt.

Om morgenen var det 23 grader, og i løbet af dagen nåede vi op på 28 grader. Som regel med en brise, og af og til med skyer, så det var meget perfekt forårsvejr til en god gåtur langs stranden, hvor vi også så flere af de andre strandhoteller.

Her snakkede vi med lokale, var inde og spise god fiskefrokost, og mødte en gigantisk skildpadde i vandkanten. Den var desværre død den gamle kæmpe, men de er derude i havet et sted.

Der er god plads på strandene her i foråret, men selv i den absolutte højsæson om vinteren er der altid god plads. For her er der ingen høje bygninger, og strandene er lange og brede.

Markeder og musik: Banjul marked og craft market på Senegambia Strip

Selvom strandene er en klar attraktion, byder Gambia på meget mere end det, og det skal man ikke snyde sig selv for.

Den lokale muntre musik fylder i gadebilledet, og der er mange dygtige musikere, der stiller op hver aften i de mange restauranter og barer ved Senegambia Strip, som udgøres af et par gader tæt på stranden i Kololi. Og Senegambia Strip er bestemt ikke kun for turisterne: Her er der også masser af lokale, der er ude for at hygge sig.

Vi besøgte et par lokale ‘craft markets’, hvor du kan købe sjove souvenirs og flotte skåle, masker og andet godt. Og selvfølgelig en solhat, når ens gamle ikke kan mere. Så for den fyrstelige sum af 50 danske kroner fik jeg en nydelig bredskygget hat ved Senegambia Strip.

Det kostede noget forhandling, men til sidst var alle glade. Jeg måtte dog love, at jeg ikke ville fortælle de andre hattesælgere, hvad jeg havde betalt, nu hvor jeg havde fået så god en pris.

Sælgere vil altid være sælgere, men de gambianske er nu mest af den hyggelige slags, som kan tale Fanden et øre af. De kender alle deres salgstricks, men de forstår også godt et klart nej tak.

Markedet inde i Banjul er et ret fint lille sted.

Her ligger et madmarked med grønt og fisk og så et turistmarked med alle mulige sager. Det meste af det tydeligvis lokalt lavet.

Jeg fik en lille hjemmelavet kurv og 1/2 kilo lokale cashewnødder med hjem fra Banjul. Plus et enkelt tilbud om frokost og ægteskab fra de muntre damer, der stod for nogle af butikkerne.

Selvom det nok var dagens bedste tilbud sprang jeg over, men man kunne se på nogle af de par, vi mødte rundt omkring i landet, at det ikke er alle, der siger nej tak.

I Gambia mødes alle farver, som de lokale sagde, og nogle gange er det manden, der er lokal og andre gange kvinden. Det virker udadtil helt accepteret her på Afrikas smilende kyst. Og det er ikke bare farver, der mødes. Bare i lille Gambia er der et utal af forskellige stammer og sprog, og derfor også store forskelle i hvordan menneskene ser ud.

Dertil kommer så de mange migrantarbejdere fra hele Vestafrika, der kommer for at arbejde her, og det giver en smuk blanding af Vestafrika samlet et sted, og det er bestemt tydeligt her i hovedstaden Banjul.

Her er store og små, høje og lave, slanke og store. Det er ret fascinerende at opleve.

Mangrove-skovene ved floden: Abca’s Creek Lodge

Vi glider langsomt igennem en mangrove-skov i en lille båd.

Vi er kørt 90 kilometer på en god vej ind i landet i jagten på den flod, som har givet landet navn og form: Gambia-floden. Vi kører langs den sydlige bred.

Fra hyggelige Abca’s Creek Lodge er vi sejlet ud på de mange kanaler, der løber i store områder på begge sider af den kæmpe flod, og herinde i mangrove-skoven er der fuldstændig ro og masser af fugle. Og guddommeligt smukt.

Vi sejler rundt og hører om naturen og stedet fra vores dygtige guide. Hvordan vand strømmer de næsten 100 kilometer ude fra Atlanterhavet helt herind i de små kanaler hver sjette time, og hvordan enorme mængder ferskvand flyder ind i de her vådområder fra nabolandene.

Måske er det på grund af, at vandet er i evig bevægelse, men vi møder ikke en eneste myg herinde i skovene. Måske på grund af saltet. Eller også er det fordi, der er så mange fugle. Uanset hvad er det dejligt.

Det er et fugleparadis, og ligegyldigt hvor meget man ved om de fjerede dyr, er der noget for alle at opleve.

Lodgen er et stort skifte fra stranden.

Kulturelt er vi i landbrugsland langt fra storbyen og turisterne, og naturmæssigt er vi dybt inde i Afrika. Her har en lille gambiansk-hollandsk familie bygget et sted med stor respekt for naturen og de mennesker, der bor her.

Vi bor i hyggelige hytter, og om aftenen kommer dygtige lokale kokke og tilbereder et helt festmåltid, mens et lokalt band med bror og søster sætter en fantastisk stemning på aftenen. Barhama & Mariama kan noget med deres stemmer, som de færreste kan, og mens solen går ned over floden, nyder vi den intense stemning, som de og deres medbragte trommemand frembringer.

Magisk.

I Afrika kan du ofte finde natur-lodges som denne her, hvor du ikke bare er tæt på naturen, men er i naturen, og hvor der er mennesker, der virkelig gør en dyd ud af at give dig en oplevelse. Det er en af de helt store oplevelser på kontinentet.

Landsbyerne og bushen inde i landet

Fra lodgen kan man komme på en del forskellige lokale ture i båd, på cykel, til fods eller i safaribil. Vi tager på ‘cultural safari’, som potentielt kunne være en besynderlig oplevelse, hvor man tager ud for at kigge på de lokale. Men det er heldigvis en helt anden oplevelse, vi får her.

Vores guide Abdel fortæller, at de altid tager nye steder hen for ikke at gøre de lokale for vant til besøgende. Ikke at der kommer så mange, men bare for at passe på lokalmiljøet.

Vi kører igennem et landskab, som er Afrika værdigt. Småbuske blandet med de imponerende baobab-træer, som man ikke kan andet end at elske. En sø åbenbarer sig, hvor lokale kvinder udvinder det fineste krystalsalt i fællesskab. Året rundt.

Han fortæller, at mange unge i Gambia traditionelt bliver sendt i ‘bush-træning’ som teenagere, så de kan klare sig i naturen og lærer at respektere den.

Vi oplever små landsbyer, der går i stå, når vi kommer forbi, og hvor vi hurtigt inviteres ind til dans for dem, der har lyst til det. Vi ser deres små marker med krydderurter og beundrer cashewnød-frugten, hvor der kun hænger én nød på pr frugt.

Vi besøger en nomadisk stamme, der er i festhumør, fordi der lige har været bryllup, og en ny ung kvinde er blevet indlemmet i storfamilien. De inviterer os glædeligt indenfor, og de kigger lige så nysgerrigt på os som omvendt. Og fordi der altid er en, der udover de lokale stammesprog kan engelsk, kan vi forstå en del af det, der sker.

Hvis vi havde haft mere tid ude på den fantastiske lodge, ville jeg have taget med ud på deres flodtur til Unesco-sitet Kunta Kinteh Island, også kendt som James Island, der fortæller om landets kolonihistorie, og hvor man på samme tur også kan se de muntre chimpanser.

Selvom vi kun er knap 100 kilometer fra kysten og hovedstaden Banjul, er dette det ægte Vestafrika, vi finder her. Og hvilken oplevelse. Det kan klart anbefales.

Gambia er også gambianerne

Det er ikke kun strandene, som der hentydes til i sloganet “the smiling coast of Africa”. Det er også menneskene. For de smilende lokale er en uundværlig og uundgåelig del af oplevelsen på en rejse til Gambia.

Det inkluderer både de hårdtarbejdende i butikkerne og på hotellerne og de mere afslappede typer, der hænger ud rundt omkring for at sælge deres lokale varer.

Det er fodboldholdet, der træner på stranden, og den ældre kvinde, der tilbyder fodmassage. Det er guiden, der kender alt til byen og i øvrigt har lært sig at tale svensk.

Det er buschaufføren, der har masser af børnebørn. Det er sangerinden, der sætter lyd på sin by, og trommeslageren, der giver rytmen.

Det er kvinden, der plukker cashewnødderne, og hende, der sælger dem på markedet i Banjul.

Det er også rastafarien, der har malet sin motorcykel i de rigtige farver, og har en matchende læderdragt. Det er de 8 børn, der vinker og hilser fra bagsædet af den bil, hvor de venter på deres børnepasser, mens hun er inde og købe ind. Og alle de andre lokale, der er oprigtigt glade for, at du kommer og besøger dem.

I Gambia er de lokale en del af oplevelsen. Og det skal man bare være glad for, for de er snakkesagelige, rummelige og hjælpsomme. Og ja, af og til vil de så også gerne sælge noget på stranden, og det er også en del af oplevelsen. Man kommer langt med at smile og være venlig, og så kan sætningen “nice is nice” altid bruges, hvis man er klar til at gå vi videre på stranden.

Hvis du endnu ikke har oplevet Vestafrika, er Gambia et godt sted at starte. Og når du lander i Banjul lufthavn, ved du, at du er godt på vej til nye eventyr.

God rejse til en overset del af verden. God rejse til Gambia.

Her er 5 fantastiske oplevelser på rejsen i Gambia

• De lange strande ved Senegambia Strip og Cape Point
• Markeder og musik på Banjul marked og ved Senegambia Strip
• Mangrove-skovene ved floden med Abca’s Creek Lodge
• Landsbyerne og bushen inde i landet
• Gambianerne