Agadir og Taghazout i Marokko: 5 steder du skal opleve er skrevet af Cirkeline Lemas.
Sol, surf og sand
Hvis du leder efter en ferie med det hele i Marokko, så er Agadir og Taghazout nogle af de bedste steder at besøge.
Disse to byer har meget at byde på, der gør dem perfekte til en ferie på den marokkanske kyst, herunder smukke strande, fantastisk vejr og masser af vandsport.
Oplevelser i Agadir
Agadir er en by med en rig kultur og seværdigheder, der nærmest er til at dåne over. Kun tre timers kørsel fra Marrakesh finder du en mere afslappet by med færre turister og koldere temperatur.
Her er hvad du se:
- Medinaen i Agadir er en labyrint af smalle gader med mange små butikker og boder, der sælger alt fra lokale produkter til gennemført kunsthåndværk. Fra medinaen kan du også beundre de hvidkalkede huse, som især er genkendelige i Marokko.
- Den marokkanske fæstning i Agadir, Kasbah, gemmer på mange historier, og bygningen bliver i dag brugt til skole, museum og bibliotek.
- Marinaen strækker sig langs Atlanterhavet mellem Agadir og Essaouira, og det er en af de største lystbådehavne i Marokko med mange luksusyachter. På stranden kan du solbade, ride på heste eller kameler, windsurfe og stå på paddle board.
Kom tæt på de lokale i Taghazout
Taghazout er en lille by kun 30 minutter fra storbyen Agadir. Byen er placeret på det sydligste punkt af Taghazout-bugten og er omgivet af en spektakulær natur.
Taghazout er et populært turistmål især i de danske sommermåneder.
Landsbyen Taghazout har mange seværdigheder at udforske:
- Taghazout Strand, som er berømt for sit hvide sand med krystalklart vand. Stranden er lang og bred nok til at rumme store menneskemængder. Der er også masser af aktiviteter på stranden, såsom surfing og svømning i havet eller leg i de meget store bølger. Dette gør især Taghazout til en perfekt destination for surfere i Marokko.
- Nord for Taghazout ligger en lagune, hvor du kan leje kano eller kajak. Lagunen er hjemsted for mange fuglearter, herunder flamingoer og hejrer samt vanddyr som delfiner og hvaler – hvis du selvfølgelig er heldig at få øje på dem.
- Et par kilometer fra Taghazout ligger et område med ørkenklitter, som kan udforskes med firhjulstrukne køretøjer eller terrængående motorcykler. Her kan du virkelig få lov til at få pulsen op.
Luksus og surfing i Taghazout og Agadir
Taghazout og Agadir gemmer på en masse luksussteder, hvor du kan få lov til at komme helt ned i gear.
Hvis du er til en ferie med lidt af hvert, har disse hoteller en masse at byde på:
- Hyatt Regency Hotel i Taghazout er et all-inclusive hotel med direkte adgang til stranden. Hotellet er nyt og har lækre værelser med udsigt over pool og strand.
- Radisson Blu Resort, Taghazout Bay Surf Village har de mest idylliske træ-bungalows, hvor du kan leje alt udstyr til surfing og andre aktiviteter på havet.
- Fairmont Taghazout Bay Hotel er et af de mere luksuriøse hoteller, du nok kommer til at opleve i Marokko. Hotellet er opdelt med egne private villaer og kæmpe spa-område, og du kan sagtens tage hele familien med, for der er noget for alle.
- Sofitel Thalassa og Spa Hotel byder på den skønneste udsigt. Hotellet er dekoreret med mange flotte kunstværker, og så har de den flotteste udsigt til solnedgangen om aftenen med siddepladser på første række.
Shopping i Souk El Had tæt på Agadir
Souk El Had er en traditionel marokkansk markedsplads, der ligger i Taghazout. Souken er fyldt med sælgere, der sælger alt fra krydderier til lamper og tøj.
Markedet har simpelthen ALT hvad du kan drømme om og mere til – og du kan endda prutte om priserne.
Souk El Had er bestemt et godt sted at besøge på din ferie i Marokko, hvis du leder efter souvenirs eller gaver til at tage med hjem – priserne er også lavere end medinaen i Marrakesh.
Bjerggeder og argan-træer
Taghazout er kendt for sin traditionelle argan-olieproduktion. Argan-træerne vokser op i bjergene omkring Taghazout, og olien kommer fra deres frugter.
Hvis du kører op langs bjergene for at besøge de lokale producenter, kan du oftest støde på de spøjse bjerggeder, der slapper af i argan-træerne – et meget sjovt syn at møde som turist. Som besøgende i landet, er marokkanerne meget imødekommende og viser gerne, hvordan argan-olien bliver produceret på gammeldags manér – en virkelig dedikeret og detaljeret proces.
Som en del af den lokale kultur er det oftest også en almindelighed at blive inviteret ind i deres hjem, hvor du får muligheden for at smage på deres lokale brød, der dyppes i de forskellige olier, sammen med en kop myntete.
De lokale bruger også stadig æsler til at bære frugterne op i bjergene, hvor de producerer den berømte olie. Produktionen af argan-olie er mere end bare en forretning for dem; det er også en del af deres kultur.
Find mere inspiration til Marokko her.
Agadir og Taghazout – seværdigheder og attraktioner
Taghazout og Agadir byder på fantastiske aktiviteter, som hele familien kan nyde.
Agadir har alt, hvad du behøver for at have det sjovt. Vejret er fantastisk, og der er altid noget at lave nær marinaen. Landsbyen Taghazout er en god kontrast til det mere turistede by Agadir – især hvis du er interesseret i det lokale liv.
Hvis du leder efter en afslappende strandferie med masser af aktiviteter, så bør Taghazout og Agadir helt sikkert være på din liste, når du planlægger din rejse til Marokko.
Se alle de bedste rejsetilbud til Afrika her
God ferie til Marokko!
Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!
7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6: Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar