VM i fodbold: I Sydafrika på egen hånd

VM i fodbold: I Sydafrika på egen hånd er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

Ke nako! Tiden er kommet til VM i fodbold

Som entusiastisk fan af såvel fodbold som Sydafrika var der aldrig for alvor tvivl om, hvor sommerturen 2010 skulle gå hen.

At Sydafrika kaldes for ‘Regnbuenationen’, kan tilskrives landsfaderen Nelson Mandela og hans projekt med at samle nationen og folket efter årtier og århundreder med adskillelse – ‘apartheid’ – og opdeling efter hudfarve. I stedet ville han skabe et land, hvor alle farver eksisterer sammen, ligesom i en regnbue.
Aldrig før har udtrykket regnbuenation været mere dækkende. Allerede ved ankomsten til Johannesburgs lufthavn er der farver overalt. Hvert eneste fly, der lander, er proppet med glade og farverige personer fra hele verden. Og de bliver mødt af en mindst ligeså glad og farverig lokalbefolkning, for hvem det virkelig er en ære og ikke mindst en kæmpe fornøjelse at være værter for fodboldens største begivenhed og for hele verdens opmærksomhed.

Alle vegne, både inde og ude, høres den meget markante lyd af vuvuzela’en – det plastichorn, som mange tv-seere har lært at hade, men som er blevet en indgroet del af fodboldkulturen i Sydafrika og som sådan en uundværlig del af et VM på sydafrikansk grund.

Og så godt som alle er iklædt det sydafrikanske landshold ‘Bafana Bafana’s karakteristiske gule og grønne farver. Det er muligt, at de sydafrikanske forventninger til deres eget landshold er beskedne, men støtten kan de ikke klage over!

Verden bydes velkommen

På dagen, hvor VM’s åbningsceremoni og åbningskamp mellem værtsnationen og Mexico skal sparke slutrunden i gang, står hele landet for alvor på den anden ende. Butikker, kontorer og fabrikker lukker tidligt, så alle sydafrikanere har mulighed for at overvære øjeblikket, hvor Sydafrika officielt bliver verdens centrum, og hvor de lokale helte skal tage det første skridt mod afrikansk succes.

Hvert eneste tv og hver eneste bilradio er stillet ind på fodbold, og overalt forsamler folk sig ved skærmene for at opleve det store øjeblik og for at dele det med andre. Over hele landet er der opstillet storskærme på torve, i parker, på sportspladser og i indkøbscentre, så også dem, der normalt ikke har adgang til et tv, kan følge med. Og tilstrømningen denne dag er enorm.

I udkanten af Johannesburgs mondæne bydel Sandton, hvor VM’s notabiliteter holder til, er der arrangeret ‘FanFest’ i en park. Det er her, jeg vil være en del af festen på den store dag.

Efter at have rendt frem og tilbage og spurgt Gud og hvermand om vej til fanfesten, lykkes det mig til sidst at finde dertil ved at gå langs motorvejen og følge de skilte, der i det mindste viser vej for bilister. Johannesburg er i høj grad en by, der er indrettet efter bilejere, og byen er langt fra fodgængervenlig…

Ved indgangen til parken er der gang i salget af vuvuzelaer, flag og varme tæpper, og inde i selve parken er der allerede ved at være godt besat med forventningsfulde fans, som bliver holdt i gang med musik og dans fra scenen under den store skærm. Og når der er pause i underholdningen, så fortsætter festen med improviserede sange, vuvuzela-melodier og selvfølgelig dans.
Det er fantastisk at mærke den stemning, der er omkring arrangementet, og det er samtidig tydeligt at mærke spændingen i luften. Det store øjeblik er tæt på nu.

Tilstrømningen til fanfesten fortsætter uformindsket, og selvom der officielt ‘kun’ er plads til 20.000 i parken, er jeg sikker på, at der til sidst er mindst det dobbelte. I hvert fald står vi bogstavelig talt som sild i en tønde, da transmissionen fra det imponerende stadion ‘Soccer City’ i den sydlige del af byen begynder.

Den meget afrikanske ceremoni, der med trommer, dans og sang markerer menneskets første skridt på det afrikanske kontinent og med hjælp fra sangere fra Øst-, Vest- og Nordafrika sætter en streg under, at det er hele Afrikas VM, frembringer tydeligt en enorm stolthed hos de omkringstående lokale. Det er svært ikke selv at blive berørt af situationen. Og da Sydafrikas præsident Jacob Zuma kort efter proklamerer ”Ke nako, Mzansi!” – ”Nu er det her, Sydafrika!”, så må jeg indrømme, at jeg selv får en klump i halsen og ‘noget i øjet’. At stå imellem så mange mennesker, der for ganske få år siden levede med daglig undertrykkelse og apartheid, og som nu står frem på verdensscenen og byder hele verden velkommen med åbne arme, er virkelig en rørende og overvældende oplevelse.

MÅL til Sydafrika

Efterfølgende er det tid til, at Bafana Bafana skal overtage showet, og efter en lidt blød start, der dog viser, at sydafrikanerne på ingen måde har noget at frygte fra de andre hold, så sker det, alle har håbet på: Mål til Sydafrika!

Publikumsyndlingen Tshabalala fra det mest populære hold i landet, Kaizer Chiefs fra Soweto, hamrer bolden op i det ene hjørne og udløster et jubelbrøl af dimensioner i hele landet, og jeg er sikker på, at det også kan høres i flere af nabolandene.

Festen varer dog ikke ved, da kampen ender med uafgjort, og en anelse skuffede må de mange tusind fans drage hjemad. Men glæden og stoltheden over, at det første VM i fodbold på afrikansk grund nu er i gang, kan ingen tage fra dem. Og denne dag i selskab med så mange glade og stolte sydafrikanere er noget, jeg ikke vil glemme lige foreløbig.

Afrika frem for Sydafrika

Fra min base i udkanten af Johannesburgs Alexandra-township – statistisk set et af de mindst sikre områder i verden(!) – går turen til en række forskellige kampe. Naturligvis mest med fokus på Danmarks kampe, men det er også lykkedes mig at skaffe billetter til andre kampe på Johannesburgs to VM-stadions og også en enkelt i hovedstaden Pretoria, der kun ligger en lille time væk.

Således oplever jeg en del af den utrolige stemning, der er omkring samtlige kampe under VM, uanset hvem der spiller. I kampene med afrikansk deltagelse er lokalbefolkningen helt på Afrikas side, og man får indtrykket af, at det er nærmest ligegyldigt med Sydafrikas egne helte, hvis bare et afrikansk hold vinder turneringen.

Det er svært at forestille sig et sådant broderskab andre steder i verden, og det ville være fuldstændig utænkeligt at se det samme ske i Europa. Skulle franskmænd eller tyskere pludselig holde med England i ‘det europæiske broderskabs’ navn? Aldrig!

Også de store stjernespækkede sydamerikanske nationer, Brasilien og Argentina, nyder enorm opbakning fra de lokale, når de løber på banen. Men til alle kampene er der fantastisk stemning, og man kan virkelig mærke, at det er fodbolden, festen og fællesskabet, der er i fokus og ikke bare personlige sympatier og antipatier. I forhold til hvordan fodbold ellers kan være, er det en rigtig positiv og opløftende oplevelse at overvære kampene i Sydafrika.

Danskere i undertal

Danmarks første kamp mod Holland skal spilles på Soccer City, og det er med forventningerne skruet godt i vejret, at jeg og et par andre danske fans fra samme hostel tager afsted i meget god tid, da trafikken til og fra kampene desværre stadig er lige lovlig ‘afrikansk’.

Vi ankommer via en af de gratis shuttlebusser til stadion – eller nogenlunde i nærheden af stadion – og skal på en længere gåtur. Og selvom der er en del rød/hvide farver at se, så må man nok sige, at vi er noget i undertal i forhold til de mange tusind orangeklædte hollændere, som dog også får god assistance af de lokale, hvoraf mange er af hollandsk afstamning.

Men nu er det jo ikke antallet, det kommer an på, og de danske roligans får i den grad sat sit aftryk på festen uden for stadion. Og så hjælper det nok også, at der er åbent i ølboden…

Selve kampen går ikke som vi håber, men det er en stor oplevelse at være på et så imponerende stadion, som er bygget i afrikansk stil, og som i mange år fremover vil stå som symbolet på VM 2010, når man passerer det på vej til eller fra townshipbydelen Soweto.

Det er ikke kun mod Holland, at vi danskere er i undertal. Mange danskere er af forskellige årsager blevet væk fra Sydafrika. Det synes jeg virkelig er en skam, da mange af de bekymringer, der var op til slutrunden, viser sig at være totalt ubegrundede (bortset fra en enkelt lommetyv, der nu har min gamle udtjente telefon!). Jeg er sikker på, at alle de danskere, der tog af sted, har masser af gode og positive historier at fortælle om deres oplevelser.

VM i fodbold skaber kontakt

Til gengæld er der mange andre fans fra mange andre lande, og det er en af de helt store attraktioner ved en begivenhed som et fodbold-VM. Der er et konstant rend af fans på vej til eller fra deres holds kampe. Og charmen ved dette er, at man hele tiden støder på nye mennesker, og der er altid basis for en god diskussion om kampene.

På den måde er fodbold, og sport i det hele taget, en rigtig god måde at komme i kontakt med folk fra hele verden. Der er ingen tvivl om, at der bliver udvekslet e-mailadresser og telefonnumre til den store guldmedalje, og mange nye venskaber og bekendtskaber er skabt.

Årets bedste omsætning under VM i fodbold

Efter et par dage mere i Johannesburg, hvor der blandt andet bliver tid til lidt sightseeing og en meget interessant rundtur i Soweto, går turen til Pretoria, hvor Danmark skal møde Cameroun. Jeg er blevet frarådet at tage metrotoget mellem de to byer – og det nye store prestigeprojekt ‘Gautrain’ er ikke lige blevet færdigt til tiden – så jeg må med bussen. Og her har de fået smag for turisternes penge. Billetprisen er doblet op, men heldigvis falder jeg i snak med en af chaufførerne, som tager mig med ‘tys-tys’, og så er det lige pludselig noget billigere.

I Pretoria, som er anderledes overskuelig og afslappet i forhold til ‘storebror’ mod syd, bor jeg på et hostel 5 minutter fra stadion, og det giver rigelig tid til at få set nogle af seværdighederne, blandt andet Union Buildings, som er Sydafrikas svar på Kreml og bopæl for landets præsident. Herfra er der en imponerende udsigt over byen, og det er gåturen værd, selvom det går lige lovlig meget op ad bakke for en lavlænder som mig.

Pretoria var og er centrum for afrikaans og for den ‘hvide’ del af landet, og det er der en hel del eksempler på i og omkring byen, som absolut er et besøg værd. Det er selvfølgelig mest af alt kampen mod Cameroun, der trækker. Selvom vi igen er massivt overmatchet på tilskuerpladserne af såvel lokale som de mange vestafrikanere, der bor og arbejder i byen, så er det heldigvis os, der ender med at fejre sejren til sidst.

Og jeg skal love for, at der bliver fejret! Ifølge de lokale restauratører er det intet mindre end årets bedste omsætning, da danskerne er på besøg, og der er da også en hel del roligans, som ser ualmindelig festramte ud.

Udsigt til vilde dyr

Da den næste kamp på programmet skal spilles i den lille by Rustenburg, som ligger i smukke bjergrige omgivelser et par timer fra Pretoria, har jeg bestemt mig for, at nu skal jeg også se noget ‘rigtig’ Afrika. Derfor tager jeg med ‘taxi’ – den lokale betegnelse for den slags overfyldte minibus, der kendes fra alle steder i Afrika – til en backpackerlodge på vejen mod Rustenburg.

Her er der mulighed for at slappe af i naturskønne omgivelser omgivet af masser af dyr. Og det er en god idé. Jeg har stedet nærmest for mig selv, og der er masser at kigge på; lodgen har et lille udkigstårn med mulighed for at se gnuer, springbukke, impalaer, gazeller, sjakaler og meget andet. Sammen med de fugle, aber, hunde og insekter, der bor på lodgen, så lugter det da lidt af safari. Og under alle omstændigheder er det et par fantastisk afslappende dage, som virkelig lader batterierne op igen.

Læs mere om Sydafrika her

Vi tabte – men fest alligevel

For at komme videre til Rustenburg må jeg mase min ikke undselige krop (195 cm og 100+ kg) og al min bagage ind på et lille sæde i endnu en minibustaxi. Selvom det ikke er en decideret behagelig måde at rejse på, så er det en god måde at spare penge, og så er det jo den måde, de lokale gør det på hver dag. Og det gør det lidt mindre surt at skulle hjem til de ellers udskældte københavnske bybusser bagefter.

Vel ankommet til Rustenburg bliver jeg indlogeret på et lige lovlig dyrt ‘deluxe’ værelse, (som sikkert ikke ville få samme betegnelse i Danmark), men som giver en tiltrængt mulighed for at slippe af med bagagen.

Der er en lille håndfuld andre danskere, der bor samme sted, og i selskab med en enkelt japaner begiver vi os sammen til kamp. Først skal vi dog lige finde et sted at lade op til kampen, og vores chauffør kender det perfekte sted: En lille bar på vej mod stadion, hvor stemningen hurtigt bliver domineret af de tilstedeværende danskere og deres medbragte cd med 4 fodboldslagsange, som kører på repeat i timevis. Efter på tv at have set Italien blive sendt ud af VM, begiver vi os i højt humør mod stadion, som ligger uden for byen. Her er stemningen ligeledes opløftet, og for en gangs skyld er der en rimelig fordeling af fansene, og de lokale er endda mest på Danmarks side denne gang. Men kampen bliver en skuffelse for de rød/hvide, som ikke får flere kampe ved dette VM i fodbold. Til gengæld er vores japanske følgesvend Kazu i vældig godt humør, og vi fortsætter med at feste på hans vegne på den lille bar, vi kom fra. Japan går overraskende – ikke mindst for japanerne selv – videre fra gruppespillet på bekostning af Danmark.

På baren kommer der godt gang i grillen, som er til selvbetjening, når man har købt kød hos barens egen slagter, for sådan har de også. Og da de lokale også er mødt talstærkt op, varer festen til langt ud på natten, inden turen går hjemad med en ikke helt appelsinfri chauffør, som kører meget stærkt og hører meget høj musik for ikke at falde i søvn…

Find billige flybilletter til Sydafrika her

Fodbold blandt strandløver

Da Danmark ikke skal spille flere kampe denne omgang VM i fodbold, har jeg pludselig i stedet en billet til Hollands kamp mod Slovakiet i strandmetropolen Durban, og så er der jo ikke andet at gøre end at tage dertil. Med ‘taxi’ tilbage til Pretoria og natbus videre til Durban er jeg nu nået til det Indiske Ocean og en anderledes sommeragtig stemning.

Durban er præget af byens store indiske befolkning, og det er samtidig en by, der er fyldt med surfere, strandløver (og -løvinder) og ferierende familier. Og byens udgave af FanFest ligger lige midt på stranden, ligesom det fantastisk flotte nybyggede stadion ligger med udsigt til strand, sand og vand.

Ikke overraskende er byen i disse dage domineret af Hollands orange farver, og der er godt gang i festen i flere dage op til kampen. Langs stranden er der adskillige storskærme, og stemningen er en skøn blanding af ferie og fodboldfest.

Feriestemningen bliver i høj grad forstærket af, at alle skolebørn har fået fri fra skole under VM, så de kan se kampene, og så skolerne kan bruges til andre formål. Det er vist meget populært hos børnene…

Selve kampen falder ud til Hollands fordel, og deres orange hær kan fejre videre og ellers gå i gang med at arrangere den videre færd til næste by, næste kamp og næste fest, mens min rejse til fodbold-VM i mit elskede Sydafrika er ved at rinde ud.

Find billige hotelovernatninger i Johannesborg her

Stolte sydafrikanere til VM i Fodbold

Uanset om der er VM i fodbold eller ej, så er Sydafrika et fantastisk land at rejse og være i, og der er hele tiden fremskridt i infrastrukturen, så det bliver nemmere og nemmere at komme rundt i landet. Og jeg skal helt sikkert tilbage dertil (når priserne på overnatning ikke længere er skruet op med 400%…).

At arrangere en så betydningsfuld begivenhed som VM i fodbold har virkelig givet landet og kontinentet et kæmpe skub fremad – ikke mindst mentalt, hvor det nu står klart for alle sydafrikanere, at der ikke er noget, de ikke kan klare.

Forhåbentlig vil Sydafrika kunne bruge denne succes til at klare endnu flere af de udfordringer de står over for. Der er ingen tvivl om, at dette VM også i fremtiden vil få stor betydning for Afrika og den afrikanske selvopfattelse. Stoltheden over at kunne gennemføre et arrangement af denne størrelse er enorm blandt folket. De står uden tvivl klar med åbne arme næste gang, verden kommer på besøg – VM eller ej.