Cykelrejse i farver – fra Danmark til Sydafrika

Cykelrejse i farver – fra Danmark til Sydafrika er skrevet af Sune Thuesen

En cykelrejse med garanti for unikke oplevelser

Trods den brændende afrikanske sol, frustrationer over ufleksible bureaukratier, korruption, en kontroversiel infrastruktur og mange andre udfordringer, er det at tage på en cykelrejse i Afrika en fantastisk og enestående oplevelse.

Det giver nemlig muligheden for at komme helt tæt på lokale kulturer og hverdagslivet – og vilde dyr, for den sags skyld. På min cykelrejse fra Danmark til Sydafrika oplevede jeg virkelig, hvordan barrieren mellem mig som rejsende og de lokale blev formindsket. Det gav garanti for unikke oplevelser.

Specielt i Afrika hvor der er en fascinerende mangfoldighed – fra ørken til tropisk regnskov, og fra landsbyer med fem stråtækte lerhytter til hektiske millionbyer.

Mauretanien

Strækningen på 2.000 km igennem monotone og sandbelagte landskaber i Sahara gik blandt andet igennem Mauretanien. De åbne ørkenvidder resulterede i en kraftig vind, der definerede dagene.

Når jeg havde medvind, fløj jeg med en ubeskrivelig lykkerus og frihedsfølelse i kroppen. Ramte vinden lige i ansigtet, måtte der trædes hårdt i pedalerne og kæmpes for hver en meter.

Desværre var der en tendens til modvind, og det betød flere dages cykling, hvor der kun blev tilbagelagt 70 km. Vinden kastede tilmed sand indover den krakelerede asfalt vej. En vej der endte i horisonten, hvad enten jeg kiggede mod syd eller nord.

Når der skulle hviles, og den medbragte dåsemad skulle indtages, var det oftest en udfordring at finde skygge. Solen stod skarpt fra en azurblå himmel og vegetationen var sparsom.

Typisk lå der landsbyer med intervaller af ca. 100 km, hvor der kunne købes basale forsyninger. Nogle gange var det nødvendigt at tanke mad og vand til flere dage.

Endte dagen i en af disse landsbyer, var det muligt at blive indlogeret ved gæstfrie familier, der typisk bød på hjerterum og aftensmad. Hvis ikke dagen endte i en landsby kunne teltet slås op i isolerede omgivelser, hvorefter den tydeligste stjernehimmel lagde sig som en kuppel over lejren.

Sikkerhedsmæssigt har Mauretanien et lidt blakket ry. Den største kilde til utryghed, i denne vestlige del af landet, viste sig at være skorpioner og kakerlakker. De lokale stod klar med åbne arme og colgate-smil.

Guinea

I et økonomisk perspektiv er Guinea blandt de fattigste lande i Vestafrika, og infrastrukturen i de rurale områder af landet er derefter.

På en særlig strækning under min cykelrejse i den nordlige del af landet, pressede vejforholdene mig til det yderste, og jeg var i sidste ende afhængig af lokale håndsrækninger.

Velmenende lokale havde beskrevet vejen fra Guinea-Bissaus grænsepost til byen Boké, som værende i god stand og derfor valgte jeg at cykle med få forsyninger. Det viste sig, at ”den gode vej” var en ufremkommelig sandsti, der tog mig to dage at tilbagelægge.

Det var den varme tid i Guinea, så temperaturen målte omkring 40 grader, og jeg bevægede mig på kanten af dehydrering. Heldigvis kom jeg igennem en lille landsby bestående af en håndfuld runde hytter.

Brægende geder og halvnøgne legende børn afslørede landsbyen på afstand. I landsbyen hjalp nogle damer med at fylde mine flasker op med vand fra deres pumpe. De gav mig tilmed nogle saftige mangoer, som holdt mig kørende.

Kort efter kom jeg til en 100 meter bred flod, som skulle krydses til fods. Cyklen var for stor og tung til at kunne fragtes i trækanoen, som de lokale brugte. I samarbejde med to unge drenge fik jeg cyklen over på den modsatte side af bredden. Efterfølgende kunne jeg bruge floden til at køle mig ned.

Da himlen lyste orange og mørket trængte sig på, mødte jeg en ung fyr ved navn Ibrahimo, som tog mig med til sin landsby Mesijarara. Folk strømmede til for at se, hvad i alverden der foregik.

Jeg var i den grad et fremmedelement med min lyse hud, blå øjne og røde fuldskæg. Børnene skreg ved synet af mig. Jeg blev ført til chiefen, landsbyhøvdingen, som sørgede for resten af mit ophold i Mesijarara.

Hans to koner tilberedte fried bananas til den fremmede mand, og mens vi på en pinefuld hård træbænk sad og spiste det velsmagende måltid med de bare næver, gik det op for mig, hvor fantastisk en situation der udspillede sig.

Denne lokale indlogering var ikke arrangeret af et turistbureau, men blot af det gode i mennesket.

Her er et godt flytilbud til Guinea – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Nigeria

”Please don’t go there”, ”Don’t trust anyone”, ”They all wear weapon”. Sådan lød det i nabolandet Benin, da jeg fortalte, at min cykelrejse skulle tværs igennem Nigeria. I medierne var stemningen ikke meget bedre.

Boko Haram og oliepirater stjal overskrifterne, og derfor var det med bekymrende tanker, at jeg krydsede grænsen til Nigeria. De viste sig dog hurtigt at være ubegrundet. Jeg blev modtaget venligt og jeg følte mig tryg i landet.

De konflikter, der udspillede sig, var i koncentrerede områder af landet, og det har egentlig været en stor erkendelse på rejsen. Det her med frygten for naboen og det sensationelle mediebillede der forvrænger virkeligheden.

Jeg mødte mange dejlige mennesker i Nigeria og blev præsenteret for landets kulturelle rigdomme, der blandt andet bygger på mere end 300 forskellige stammer.

Nigeria er med sine 182 millioner bankende hjerter det mest befolkningsrige land i Afrika. Samtidig strømmer folk fra land til by i søgen efter jobs og en anden livsstil, hvilket skaber millionbyer, som var hektiske og farlige at cykle igennem på min cykelrejse.

Denne urbaniseringsproces foregår i det meste af Afrika, men skilte sig særligt ud i Nigeria, fordi der var så mange mennesker. De urbane strækninger medførte anarkistisk trafik, der krævede stor koncentration.

Generelt vil jeg karakterisere afrikanere som værende yderst ekstroverte, og nigerianere opfattede jeg bestemt ikke som en undtagelse. Jeg blev mødt med en enorm nysgerrighed, der resulterede i mange varme menneskelige møder, og blev som så ofte før inviteret til overnatning og mad.

Man lærer meget om den fremmede, når man bliver inviteret ind, og ud fra min erfaring, er det en af de største gevinster ved en cykelrejse i Afrika.

Her er nogle gode tilbud på pakkerejser til Nigeria – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Gabon

De grønne nuancer dominerede den frodige Centralafrikanske regnskov, der dækker det meste af Gabon. Trods landets størrelse bor der kun 2 mio. mennesker, og dermed stod oplevelserne i skærende kontrast til eksempelvis Nigeria; isoleret regnskovscykling på mudrede jordveje.

Jeg kunne cykle i mange timer uden at møde mennesker, og derfor blev stilheden kun afbrudt af abe- og fuglelyde. Efter flere dage med elefantlort på vejen lykkedes det mig at opleve de mægtige dyr fra cykelsadlen.

En sen eftermiddag kom jeg udmattet cyklende rundt i et sving og blev pludselig mødt ved synet af 26 græssende elefanter på en frodig skråning langs den rustrøde vej.

Helt alene med flokken mærkede jeg en ærefrygt, men det var aldeles fascinerende at stå med elefanterne på så nært hold og iagttage deres stilfærdige bevægelser.

Selvsamme aften endte jeg cyklingen i en pygmælandsby. Pygmæfolket har tilpasset sig livet i den tropiske Centralafrikanske regnskov, hvor de primært lever som jægere og samlere. I selskab med pygmæerne sad jeg rundt om det glødende bål og følte mig langt væk hjemmefra – i hjertet af Afrika.

Her er et godt hoteltilbud i Gabon – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Namibia

Isoleret cykling fik en helt ny betydning i Namibia, de åbne vidders land, som er ca. 18 gange større end Danmark, og ligesom Gabon, blot har en befolkning på 2 mio.

Jeg valgte tilmed at min cykelrejse skulle igennem Kaokoveld, som er det mindst befolkede område i landet. Udover få traditionelt levende stammefolk, som seminomade himbaerne der smørrer sig ind i ocra og primært lever af deres kvæg og geder, var de menneskelige møder få.

Til gengæld oplevede jeg et majestætisk dyreliv omkring mig. Området beskrives som en af Afrikas sidste autentiske vildmarker, fordi mange af Afrikas vilde dyr har tilpasset sig livet i det fri – uden for nationalparkernes hegn.

Omringet af giraffer, zebraer, antiloper, elefanter og de store katte følte jeg mig sårbar og lille. Det var utroligt at opleve dyrene fra cykelsadlen. Afrikas store katte så jeg dog ikke, men lokale rådgav mig til at holde bålet i gang en enkelt nat på højsletten grundet løver i området.

Hver time ringede alarmen, så jeg kunne lægge brænde på bålet. Det blev til en ukomfortabel nat i mit telt, som jeg ellers havde lært at finde komfort i. Generelt var tiden i Namibia kendetegnet ved fantastiske naturoplevelser og uendelige grusveje.

Frihedsfølelsen ved at cykle på disse kanter står tilbage som noget af det største ved hele min cykelrejse.

Her er et godt hoteltilbud i Namibia – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Cykelrejsens ende

Jeg cyklede 20.141km på 559 dage. Jeg var i hele 29 lande og sluttede i Sydafrika i Kap det gode Håb, det sydvestligste punkt på det afrikanske kontinent.

God cykelrejse, hvis du tør at prøve samme tur!

Se alle rejsetilbud til Afrika her

Forlaget Mellemgaard udgav en bog om Sune Thuesens cykelrejse fra Danmark til Sydafrika, som udkom i maj 2018. ’Ingen mad til doven mand’ byder på detaljerede anekdoter fra cykelrejsen og forsøger samtidig at skildre afrikanske levevilkår og spilleregler med udgangspunkt i de personer Sune mødte på sin rejse.