Goa i Indien: De 5 bedste paradisstrande i nord er en insiderguide skrevet af Marianne Nielsen. Se hele temaet om Goa i Indien her.
Paradis ligger i Goa i Indien
Vidunderlige Goa i Indien er et lille stykke af paradis. Den lille indiske delstat strækker sig over 100 kilometer smuk kystlinje, hvilket er årsagen til de nærmest utallige strande, du kan vælge imellem i Goa. I den sydlige del af Goa er mine 5 egne favoritstrande: Patnem Beach, Palolem Beach, Butterfly Beach, Agonda Beach og Cola Beach. Du får nu en introduktion til de bedste strande i den nordlige del.
Mine 5 favoritstrande i den nordlige del af Goa er: Calangute, Morjim, Ashvem, Mandrem og Querim Beach. Nord-Goa kan deles op i to kategorier, når det gælder strandene: De travle og populære strande midt i turismens livsnerve i ‘talukaen’ – eller kommunen – Bardez, mens de mere stille strande nordpå, hvor drømmen om det frie hippieliv blomstrer lystigt, ligger i talukaen Pernem.
Rejsetilbud: Indiens gyldne trekant, tigersafari, Taj Mahal og Goa
Calangute Beach
Den absolut mest turistede del af Goa finder du i byerne Candolim, Calangute og Baga. Fordelen er, at du her også finder alt, hvad du behøver. Langs de tre små byer løber stranden på cirka 7 kilometer, og det er ikke lige til at se, hvor den ene strand skiller fra den anden. Personligt foretrækker jeg den del af stranden Calangute, der grænser op til Candolim. Et pejlingspunkt er, at du oppe fra hovedvejen kører til det lille kapel St. Anthony’s Chapel og derfra drejer ned af den smalle Empire Beach Road ned til stranden. På vejen passerer du mit lille yndlingsguesthouse, Princess Donna.
Det første shack, du møder på stranden på højre hånd, hedder Fisherman’s Paradise, som er en skøn strandhytte med god mad, sødt personale, musik i højtalerne og fine faciliteter. Det er denne del af stranden, du skal vælge, hvis der godt må ske lidt, uden at det behøver at være helt overfyldt, som det eksempelvis er i den del af Calangute strand, der grænser op til Baga Beach.
Rejsetilbud: Tag til farverige Sydindien
Morjim Beach
Når jeg trænger til en pause fra det mere befolkede og travle turistcentrum i Calangute, sætter jeg kursen mod de nordlige strande. Og det gør jeg helst på min lille scooter. Husk kørekort og også hjelm, hvis du vil slippe for kontrollen af det ihærdige goanske trafikpoliti. 45 minutters kørsel langs de goanske landsbyer, rismarker og templer fører dig til dejlige Morjim Beach. På vejen krydser du floden Chapora over Siolim-broen.
Jeg parkerer altid scooteren ved S2 Beach Shack, som kan være lidt en udfordring at finde, men bare spørg de lokale, så hjælper de dig på vej. S2 Beach Shack byder også på fantastisk mad og super service på stranden.
Stranden ved Morjim er fantastisk. Lang og bred og med stille og roligt vand. Sandet er helt fint, og der blæser en skøn brise på Morjim Beach. Her kan du også overnatte i en helt enkel lille palmehytte, og ligesom i det sydlige Goa kan du nyde skønne fredfyldte morgener og lange gåture på stranden. Du kan sågar cykle en tur langs stranden; så fint er sandet. Og ja, så er solnedgangen magisk heroppe.
Ashvem Beach
I forlængelse af Morjim Beach ligger Ashvem Beach. En dejlig fredelig strand omkranset af små klipper. Her er en særlig ‘chilled-out feeling’ med lækre loungebarer og gode restauranter. Især er La Plage et besøg værd. Ashvem er for dig, der ønsker en strand i Nord-Goa til det voksne publikum, som sætter pris på æstetik og ‘lækkerhed’ og knap så mange mennesker. Yoga, mindfulness og ‘easy living’ er begrebet af Ashvem.
Her er nogle gode hoteltilbud i Goa – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris
Mandrem Beach – når du har familien med til Goa i Indien
Mandrem er genial til børnefamilier. Stranden er lang og bred, og du kan ofte gå langt ud i vandet, inden det bliver for dybt. Leder du efter en base for dagen eller en lille palmehytte og et godt sted at spise, er Dunes Holiday Village et skønt sted. Rigtig mange skandinaviske børnefamilier har fundet vejen til Dunes Holiday Village, som ligger lige ned til stranden, hvor en lille bro fører dig ud til bølgen blå.
Her er nogle gode tilbud på billeje i Goa – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris
Querim Beach
Querim er den nordligste strand i Goa ved udløbet til floden Tiracol. Jeg elsker at køre helt op til den nordlige del af Goa på min scooter, svinge ind på min lille yndlingscafe Hotel Adarsh – som intet har med et hotel at gøre – i Pernem overfor templet og få verdens bedste sweet bun og chai, inden turen går langs små krogede landsbyveje langs floden. Floden giver de smukkeste frodige omgivelser, og her er mulighed for sejlture, hvor du kan opleve daglejerne grave sand op fra floden. Tag den lille færge i Querim over floden og besøg Tiracol Fort. For enden af floden ligger stranden Querim Beach, som også går under navnet Keri Beach. Denne strand er fredfyldt og et populært picnic-sted for de lokale; en helt anderledes oplevelse end de mere kendte strande i Goa.
Se alt om rejsen til Indien her
Goa er et strandparadis med mange særlige oplevelser i vandkanten. Uanset om du tager mod syd eller nord, er du sikker på at få strandlivet helt ind under huden. God fornøjelse med Goa i Indien!
Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!
7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: