Iran: Når man bliver et bedre menneske af at rejse

Iran: Når man bliver et bedre menneske af at rejse er skrevet af Jacob Gowland.

En særlig rejseoplevelse

Udover Rwanda tror jeg ikke, at jeg har været i et land, hvor forskellen mellem den almindelige opfattelse af tingenes tilstand og den reelle virkelighed på rejsen har været større end i Iran.

Det er simpelthen utroligt så mange fordomme, der ryger, når man rejser til Iran. Og selvom jeg elsker at rejse, er det alligevel sjældent, at jeg føler, at jeg kommer hjem som et bedre menneske efter en tur.

Men sådan havde jeg det i foråret efter 9 intensive dage takket være al den åbenhed og gæstfrihed, som man konstant blev mødt af. Her er min beretning om en af mine rejser til Iran.

Hvordan kommer du til Iran?

Jeg havde selv arrangeret turen sammen med min gamle ven Jesper. Vi fløj med Turkish Airlines direkte ind til Isfahan, hvor vi fik VOA – Visa On Arrival. Derfra tog vi VIP-bussen til Yazd og endte i Shiraz, hvor vi fløj hjem fra via Istanbul.

Landet med den venligste befolkning

Allerede i flykøen i Istanbul på vej til Isfahan mødte vi en iransk familie med far, mor og datter, der levede et så moderne liv med så moderne værdier, at de fleste danske familier ville fremstå provinsielle i sammenligning.

De var flydende på engelsk, moderen var PhD-studerende i en anden by, og faderen arbejdede i et oliefirma nede sydpå og pendlede regelmæssigt.

De var på vej hjem fra en hovedtørklædefri ferie i Madrid. Og de tilbød at vise os rundt på den smukke centrale plads i Isfahan. De tog os med på thehus, og vi fik absolut ikke lov til at betale for noget; de var bare glade for at kunne vise deres land frem, som det virkeligt er – og tale engelsk.

Isfahan, Iran

Vi var desværre endt på Morvarid Hotel, der hverken kommer til at vinde priser for renlighed eller støjdæmpning. Det lå dog godt lige nord for pladsen.

Isfahan var en fed by at vandre i med gode brede fortove, masser af træer og den smukke gamle bro fuld af liv. Og de havde endda nye cykelstier! Med cyklister på!

Vi fik hele tiden hilsner “Welcome to Isfahan” og “Where do you come from”, hvor end vi gik, uden at der var nogen, der prøvede at sælge os noget – det var lidt vildt. Selv i basaren var man ikke bare en vandrende pengepung, det var en utrolig behagelig overraskelse. En smuk og meget venlig by.

Yazd, den gamle karavaneby

Yazd var en oplevelse i sig selv. Den ligger kun 300 km væk, men er af en anden verden. Den gamle karavaneby med de krogede stræder, smukke huse og ild-templerne var voldsomt turistvenligt.

Vi endte på et helt nyåbnet hotel i et traditionelt hus, Hotel Qanat. Her blev vi hurtigt adopteret af den til alle tider tilstedeværende og servicerende familie, hvor både mor og datter snakkede fortrinligt engelsk, mens farmand var mere på at pege.

Med under jorden

Vi fik som de første gæster nogensinde lov til at komme med under jorden til hotellets underjordiske vandsystem, kaldet en qanat, som er det traditionelle vand- og afkølingssystem i ørkenbyen. Det løber fra bjergene og ned i gennem Yazd.

Moderen havde heller ikke været dernede før, så jomfrurejsen blev fejret med billeder og masser af smil.

At hotellets ejer, som man sjældent så, blev pengegrisk, og vi måtte stå fast på at blive i vores store lyse værelse til de 40 USD, vi havde forhandlet det til, er en anden sag. Man er dog ikke berejst for ingenting, så vi blev, hvor vi var i tre nætter. Husk at besøge Towers of Silence og ørkenen. 12 point til Yazd, Iran.

Overraskelser i Shiraz, Iran

Vi endte i Shiraz, 450 km mod sydvest. Ved første øjekast var det lidt noget travlt rod i forhold til der, hvor vi kom fra. Der var masser af sights, men vores øjne blev først rigtig åbnet, da min rejsemakker fik kontakt med et par lokale, som var søskende til en af hans bekendte.

Den bekendte havde i bedste iranske ånd straks insisteret på at give min rejsemakker kontaktoplysningerne på sin familie i Shiraz. Vi mødtes med familien til en kop the på et thehus.

Derefter gik det slag i slag med, at de viste os byen, igen insisterende på, at vi ikke selv skulle betale noget. Det fik vi dog fik ændret, da entreer og mad trods det lave prisniveau trods alt løb op i nogle penge.

Shiraz, Irans meste liberale by

De lokale er meget stolte af, at Shiraz er den måske mest liberale by, du kan opleve, når du rejser til Iran. Kvinderne viser mere hår end tørklæde, og de har et levende kulturliv med teater, opera og musik på gaden. Og så har de nogle meget imponerende moskeer, man godt må besøge.

De var stolte af, at deres by er en moderne by. Her kører man i bil, er ude om aftenen, og mange tager en lang uddannelse. Og selvom der ikke ligefrem var ligestilling, så var der noget, der lugtede derhen af.

Vi så endda en tjener med et hovedtørklæde i form af det amerikanske flag.

Vi fik taget et uskarp smugbillede af hende, hvilket hun opdagede og smilede af, inden hun gik uden for og røg en cigaret. Hatten af for rebeller i et præstestyre.

Persepolis, det gamle verdensrige

Et af højdepunkterne i Shiraz ligger en times kørsel udenfor byen med flotte Persepolis. Nær det ligger Necropolis, der var decideret imponerende, hvis man er til den slags.

Persepolis regnes som hovedstaden for det første verdensrige, der strakte sig fra nutidens Indien over Iran til Balkan. Der var opbyggede centraliserede, sammenhængende samfund, indtil Alexander kom og smadrede det i 330 f.Kr.

Vi tog også i Eram-haven og til den betydningsfulde Hafez Tomb om aftenen før solnedgang. Det er som en lokal, hyggelig folkefest med picnic inkluderet, og man føler sig instinktivt inkluderet i festen.

Maden er i øvrigt rigtig god i Iran. Den er krydret uden at være voldsom, og så kan man endda få en øl til maden. Ja, ja, den var så alkoholfri, men den smagte godt.

Et mere åbent og frit Iran

Hvis man var i tvivl om, hvor seriøst de lokale arbejder for et mere åbent og frit Iran, så var man det i hvert fald ikke efter at have oplevet nogle af de store gader om aftenen i Shiraz. Der var nemlig valgkamp, lige da vi var der.

Selvom udbuddet af kandidater er meget begrænset, fortalte de, at de sagtens kunne mærke forskel i hverdagen på, om det blev den reformvenlige Rouhani, som sidder der nu, eller det blev strammeren Raisi fra Mashhad, der er Irans måske mest religiøse og konservative by.

Der stod masser af primært yngre mennesker med valgplakater og råbte og sang og smilede, mens de mindede folk om at stemme. Demokratisk ånd i sin reneste form, selvom selve valgopsætningen næppe kan få samme betegnelse.

Rouhani vandt da også komfortabelt, og han lovede at fortsætte reformerne og åbne op mod verden. Det var en anderledes – og meget positiv – rejseoplevelse midt i en Trump-tid.

Hvornår skal du tage afsted til Iran?

April er absolut højsæson med klart, tørt vejr, og er oplagt at vælge, når man rejser til Iran.

Da vi nærmede os påske, var der flere turister i Yazd, der ikke så ud som om, de kunne finde et sted at bo i den gamle bydel. Bookning er derfor vigtigt deromkring.

Vi reserverede via mail, for de store booking-sider fungerer ikke i Iran. En enkelt gang fik vi også hotellet til at reservere et hotel til os i næste by.

Vi fik uproblematisk Visa On Arrival i Isfahan. Bare husk tålmodigheden, 75 euro, en printet hotelbookning og et stykke papir fra dit rejseforsikringsselskab, der beskriver på engelsk, at du har en rejseforsikring, der dækker Iran.

Turkish Airlines flyver direkte til en hel del byer i Iran fra Istanbul. Overvej en Open Jaw billet – ind til en by og ud af en anden – for at undgå spildtid. Eneste ulempe er flytiderne, der i begge vores tilfælde var om natten.

Husk kontanterne på rejsen til Iran

Iran er cash only, så husk USD’er i store og små sedler. De kan veksles mange steder, men du får den bedste kurs på vekslekontorerne. Vi endte med at bruge 900 kr. om dagen inklusive fly, som var klart den dyreste del.

Det er nemlig ret billigt at spise ude, og hoteller kan fås fra 30 USD pr. nat for et twin-værelse. Hvis du kan finde billige flybilletter, kan det sagtens blive en prisfornuftig rejse.

Det kostede kun 9 USD at komme fra by til by i fine VIP-busser, der kørte til tiden ad gode veje. Der er også togruter, men det passede ikke ind i vores tidsplan. Desværre, for jeg kan godt lide at rejse med tog. Dem jeg kender, der har gjort det under deres rejser til Iran, har været positive omkring det, selvom det godt kan tage lidt længere end i bus.

Så hermed mine varmeste anbefalinger til Iran som rejseland. Husk endelig at snakke med de lokale og sige ja, når de inviterer på the og rundvisninger. Det vil du ikke komme til at fortryde i et af de mest gæstfrie lande, jeg nogensinde har været i.

God rejse til Iran.

4 byer du skal opleve i Iran

• Isfahan
• Yazd
• Shiraz
• Persepolis
• Teheran