Shiraz, Persepolis og Isfahan – tour de fordomme i Iran

Shiraz, Persepolis og Isfahan – tour de fordomme i Iran er skrevet af Søren Bonde

Iran er for de fleste endnu ukendt land. Vi hører tit om landet på den triste måde, da der er få lande, der får så meget negativ presse i vesten som Iran, selvom få kender landet. Ruinbyen Persepolis er en af Irans største kulturskatte.

Når man siger “Jeg skal rejse til Iran” fremkalder det mange forskellige reaktioner og billeder: Ayatollah Khomeini, kvinder i chador, revolution og studenteroprør, sanktioner, muslimske fundamentalister og atomprogram.

Billederne og fordommene er mange, og de danner et skævt og negativt indtryk af Iran og dets venlige befolkning. Fx er Iran ikke arabisk, som mange tror.

Landet er bestemt heller ikke fyldt med islamiske fundamentalister eller kvinder indhyllet i burka, men derimod ekstremt gæstfrie og åbne mennesker. Faktisk mærker man som turist i Iran stort set ikke præstestyret, som mange lokale er kritiske overfor.

Der er mange fordomme og misforståelser, når snakken falder på Iran. Og det gør den hurtigt, når man er i mit selskab. Jeg får ofte stillet spørgsmålet: “Jamen…er det ikke farligt at rejse i Iran?” Det kan jeg blankt afvise.

Jeg har i årevis rejst i Iran på kryds og tværs, med grupper som rejseleder, privat på egen hånd med offentlige transportmidler og endda 1000 km på tommelfingeren langs den Persiske Golf.

Jeg har kørt i selskab med alt fra pilgrimme til politi, og har aldrig været udsat for ubehageligheder, men tværtimod kun imødekommenhed, hjælpsomhed og oprigtig nysgerrighed.

Det iranske folk er fyldt med livsglæde og humor og håber på en lysere fremtid uden det undertrykkende præstestyre, og de modtager gæster udefra med åbne arme.

Sandsynligheden for at du får en middagsinvitation eller en guide, der under ingen omstændigheder vil have penge, er ret stor i det gamle kulturland.

Seværdigheder i verdensklasse i Shiraz

Iran er en af verdens ældste civilisationer, og det er intet under, at det store land har en lang række imponerende seværdigheder, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

I poeternes by Shiraz ligger Hafez og Sadi begravet i fine mausolæer, og uden for byen findes en af Irans største kulturskatte – ruinbyen Persepolis.

Den var sommerhovedstad under achaemenidernes styre for 2500 år siden, og monumenternes storhed vidner om Persiens magt og vælde, som verdens første stormagt, der dækkede kæmpe områder og mange folkeslag.

Byggeriet iværksattes af kong Darius den Store i 515 f.Kr. og fortsatte de næste 150 år under hans efterfølgere, indtil byen blev ødelagt, da Alexander den Stores hær invaderede Persien i år 330 f.Kr.

Resterne er dog spektakulære i sig selv – ruiner af enorme søjlepaladser dekoreret med kunstfærdige og velbevarede relieffer med scener fra Darius den Stores og hans søn Xerxes’ tid.

Tag på historisk tur til Iran – se tilbud her

Isfahan – verdens smukkeste by

Den mest berømte by er utvivlsomt Isfahan, på dansk – ”Orientens Perle”. Byen, der ligger næsten 500 km fra Shiraz, går for at være en af verdens smukkeste.

Isfahan er for mange rejsende det absolutte højdepunkt i Iran. Shah Abbas I gjorde i 1598 Isfahan til sin hovedstad, og det er fra denne tid, at de smukkeste bygningsværker stammer.

Abbas var Persiens svar på Christian IV, og mange imponerende bygningsværker stammer fra hans regeringstid. Byen er et sandt overflødighedshorn af mesterværker indenfor islamisk arkitektur.

Den blev beskrevet i poetiske vendinger, der er så kendetegnende for iransk kultur: “Isfahan nesf-e Jahan” (Isfahan er den halve verden), og byen har længe tiltrukket rejsende fra hele verden. Det er her man virkelig kan sætte pris på den persiske arvs sande skønhed.

Byens hjerte er den enorme emam-plads med de betagende parkanlæg med springvand, basarer, paladset og ikke mindst moskeerne, som hører til blandt de største mesterværker inden for islamisk arkitektur.

 Pladsen blev oprindelig bygget som en kongelig polobane, og iranerne hævder, at polo stammer fra Persien. Pladsen er 508 meter lang og 160 meter bred og dermed et af de største og fineste offentlige rum i verden.

Den summer af liv døgnet rundt takket være parkområdet og arkaderne med basaren, som omgiver pladsen. Man kan let tilbringe mange timer her.

Basaren indfanger atmosfæren af det gamle Persien, og udfordrer alle sanser: duften af eksotiske krydderier, klangen af smede i arbejde og invitationer fra sælgerne, som serverer te, mens de fremviser deres varer. De iranske basarer er en fornøjelse, for sælgerne er sjældent anmassende.

Imam-moskeen i Isfahan

Imam-moskeen, som pryder den ene ende af pladsen, blev bygget i årene 1611-29 og er overdådigt pyntet med fliser i blå, turkise og grønne nuancer.

Den er kulminationen på næsten 1.000 års islamisk kunst og arkitektur og blev Isfahans´ centrale sted for bøn og islamisk læring. Men mange synes, at Sheikh Lotfollah-moskeen fra 1619 er endnu smukkere.

Den er meget mindre, men fantastisk smukt dekoreret. Oprindelig var den shahens private moske, og derfor er den uden minaretter. En underjordisk gang fører fra paladset til moskeen på den anden side af pladsen, så shahens koner ubemærket kunne besøge moskeen.

I byen Shiraz ligger også mange store flotte moskeer, alle sammen udsmykket helt unikt. Shiraz en meget populær turistdestination. Shiraz er også kendt for sin poetiske udstråling.

Ali Qapu-paladset, nord for Shiraz

Paladset i Ali Qapu ligger nord for Shiraz, på den vestlige side af Imam-pladsen og har været under restaurering i mange år. Arbejdet er nu ved at være færdigt, og særligt paladsets interiør fremstår utrolig flot. Ali Qapu var hovedsagelig sæde for regeringen under safaviderne i 1600-tallet.

Fra balkonen kunne shahen og hans familie observere det daglige liv i byen og nyde polokampe, som afholdtes på pladsen. Rummene i det seks-etagers palads er vidunderligt dekoreret med fine udskæringer, vægmalerier og mosaikker; musikrummet på øverste etage er et mesterværk.

Men det bedste er næsten, at Iran stadig ser få turister, og derfor er ingen af seværdighederne overrendt. Ingen køer eller ventetid. Og ingen turister med selfie-sticks foran seværdighederne.

De fleste rejser til Iran for at se det gamle Persiens fantastiske kulturskatte. Og uanset hvor meget man har rejst og set, kan Emam-pladsen i Isfahan ikke undgå at gøre indtryk.

Jeg har endda oplevet rejsende, som brød ud i tårer over pladsens skønhed! Men jeg hører ofte, at den største overraskelse og oplevelse var iranernes helt utrolige gæstfrihed.

Det forventer man ikke, og det gør et uudsletteligt indtryk, som man tager med sig hjem. Så bare se at komme afsted, inden resten af verden opdager hvor eminent et rejseland Iran i virkeligheden er.