Sarawak på Borneo: Store oplevelser på en familierejse til den smukke ø – fra Kuching til Gunung Mulu er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.
Drømmen om Borneo
Kender du det, at man har tænkt på en bestemt rejsedestination i årevis, men aldrig er kommet derhen?
Sådan har jeg haft det med Borneo i mange år, hvor jeg var fuldstændig overbevist om, at det ville være et fantastisk rejsemål. Men der kom altid noget andet i vejen, som umuliggjorde at tage på en ordentlig lang rejse til den smukke ø.
Men et er at drømme om rejser; noget meget sjovere er at rent faktisk tage på drømmerejser.
Så efter igen at have læst om Borneo blev beslutningen endelig taget et helt år i forvejen, og vi reserverede tre uger for hele familien midt i sommerferien for at kunne komme i dybden med øen. Og det kræver faktisk noget, for Borneo er verdens tredjestørste ø, så derfor skulle der stadig vælges til og vælges fra.
Drømmen om Borneo er for mig drømmen om et naturparadis. Selvom jeg godt vidste, at naturen alle steder i verden er under heftigt pres, havde jeg hørt, at det nu går en bedre vej med mere naturbeskyttelse i den del af malaysisk Borneo, der hedder Sarawak.
Derfor gik vi målrettet efter det, og det skulle vise sig at være et klogt valg. Vi fik også hjælp af flere dygtige rejsebureau-mennesker til at sammensætte rejsen, og det er bestemt også deres fortjeneste, at vi kom ud og opleve det autentiske Borneo langt fra masseturismen.
Her er derfor tips til 5 fantastiske oplevelser i den malaysiske delstat Sarawak, som dækker hele den nordvestlige del af Borneo.
Kuching – Sarawaks hovedstad
Kuching er noget så usædvanligt som en hyggelig storby i Asien. Og selvom jeg elsker Asien, er det ikke ligefrem hyggelige storbyer, der er flest af.
Borneo har som så mange andre steder været underlagt et engelsk kolonistyre, og hovedbyen var netop Kuching. Den har bevaret sin koloniale kulturarv samtidig med, at den er en moderne storby. Den er hovedsæde for delstaten Sarawak, og så ligger byen gudesmukt lige ud til floden Sarawak River tæt på nordkysten af Borneo.
Kuching har noget med katte.
Kattebyen kaldes den også, da byens navn kan forstås sådan på lokalsproget.
Meget passende fik vi os indlogret på Grand Margherita Hotel, som ligger lige foran byens mest kendte katteskulptur og direkte ved havnefronten med udsigt over floden og parlamentet.
Det er ikke så tit, man kan finde et hotel, der både ligger flot, roligt og centralt, men det gør det her hotel, som er ved at blive opgraderet fra et funktionelt turistklasse-hotel til et moderne 4-stjernet hotel.
Der er masser af fine steder at besøge i selve byen, og en stor del af dem kan nås til fods, som jo er en fantastisk måde at opleve en by.
Det gamle fort, det kinesiske museum, street food-gaden, det pompøse parlament, havnepromenaden og det nye ‘Borneo Cultures Museum’ i en imponerende bygning midt i byen. Og overalt gode restauranter.
Hvis man vil ud at bade, er man tæt på strandene lige nord for byen ved Damai Beach på halvøen Santubong, og mange af de gode hoteller har naturligvis en stor pool, så man kan køle af i det tropiske vejr. Man kan ikke bade i floden – der er krokodiller.
Kuching er hyggelig. Den har bevaret sin charme som en historisk by, og de lokale har en ro og et nærvær, der gør, at man meget hurtigt føler sig hjemme her, selvom man er så langt væk hjemmefra.
De lokale er stolte over, at der er plads til alle de forskellige etniske grupper og religioner, som der findes på Borneo. Her er kirker, templer og moskeer ved siden af hinanden, og etniske blandede par er helt normalt. En lokal taxachauffør fortalte, at man ikke går så meget op i religion som mange andre steder, men går mere op i mennesker og i at opføre sig ordentligt.
Kuching er også en relativt velstående by, og det kan man se i gadebilledet.
Delstaten Sarawak er rig på naturressourcer. Kombineret med et lokalt ønske om at passe på sin kulturarv og gøre byen menneskevenlig er det en utrolig velfungerende og ren storby.
Den er dog ikke specielt dyr at besøge. Selvom priserne på mad her også er steget en del i de seneste par år, lykkedes det os alligevel at finde den lokale nationalret, nudelretten Sarawak laksa, til 12 koner for en kæmpe portion med det hele.
Vi spiste fantastisk frisk seafood på en af de mange lokale fiskerestauranter ved Kampung Buntal, Lim Hock Ann Seafood, for 250 kroner for hele familien. Og du kan finde masser af gode hoteller til 300-500 kroner pr nat.
Kuching er også nem at komme til, for der er en del flyruter direkte ind til byen fra regionen også fra lavprisselskaber som malaysiske AirAsia.
Derfor er Kuching – og hele Sarawak – også særligt populær blandt asiatiske turister. Det er sjældent at rejse til et populært sted i Asien uden at støde ind i andre fra Skandinavien, men det oplevede vi faktisk her.
Kuching er både en oplagt destination i sig selv og et perfekt udgangspunkt for en rejse til Sarawak og hele Borneo.
Rainforest World Music Festival
Et af de gode råd, vi fik, var at besøge Rainforest World Music Festival i Kuching.
Det er en festival for verdensmusik, inklusiv lokal stammemusik, og den afholdes ude ved strandene nord for byen, hvor der både er fantastiske fiskerestauranter og beach resorts. Og så også Sarawak Cultural Village, hvor selve festivalen afholdes blandt traditionelle langhuse og værksteder.
Da jeg så programmet, gik det op for mig, at jeg intet kendte af musikken. Som i absolut intet. Men det kan jo fikses, så jeg fandt en playliste på Spotify for festivalen, og den hørte vi så i dagene op til, at vi skulle besøge festivalen.
Der var særligt én kunster, der bed sig fast i hukommelsen, Alena Murang. Og for at det ikke skulle være løgn, er et af hendes største hits en smuk og insisterende sang, der hedder ‘Maya’, ligesom min egen datter. Hende skulle vi opleve, så vi skulle tidligt afsted.
Men nu skulle vejrguderne lige vise, at der var en grund til festivalens regnskovsnavn, for inden vi skulle derud, begyndte regnen at vælte ned fuldstændig uhæmmet, og vi måtte udsætte afgangen og kom først derud flere timer senere, da regnen var holdt op igen.
Og der skete magien. I det vi kommer ind på festivalen og når hen til scenen, begynder bandet en ny sang. Og det er naturligvis Alena Murang med sangen Maya, som om muligt var endnu flottere live midt på regnskovsfestivalen.
Fantastisk. Og ligesom byen er festivalen også hyggelig, munter og ordentlig. Sponsoreret af Carlsberg og de lokale myndigheder. Det er kun vejrguderne, der prøver at lave lidt kaos, men de holder sig i ro, og vi får prøvet at være til musikfestival på Borneo.
Stor oplevelse. Også for ungerne.
.
Taman Nagara Bako – Bako National Park ved Kuching
Næseaberne med de meget karakteristiske snuder bor mange steder på det nordlige Borneo. Bako National Park ligger tæt på Kuching og kan sagtens nås på en dagstur fra byen af, og her er de hyggelige aber en del af attraktionen.
Vi kører en kort tur til udkanten af byen og sejler derfra med guide tyve minutter ud til den beskyttede halvø, hvor den tætte regnskov står smukt beskyttet af høje klipper ved kysten. Man kan også bo derude i små hytter og selv gå rundt, men vi har valgt, at det er nemmest at blive på samme hotel i byen og så tage på dagsture også for ungernes skyld.
Det er dagen efter musikfestivalen, og hvis ikke vi havde booket det hjemmefra, havde vi nok taget en pausedag ved poolen, men vi skal jo også nå at se noget, så derfor er vi på tur igen.
Vi er kommet i utrolig gode hænder hos vores guide, der er lokal og har været naturguide på hele det nordlige Borneo i mange år. Han har den der rolige, vidende og velorganiserede stil, som jeg personligt elsker, og han tager os med på forskellige vandreture i nationalparken.
Den første er ved selve hovedkontoret og restauranten, og her ser vi på lang afstand forskellige typer aber, inklusiv næseaberne. De er dog rimelig sky, så det er godt, der er en kikkert med. Vi går ad nemme plankeveje igennem skoven og suger regnskovens lyde og lugte til os.
Vi er i shorts og med regntøj i tasken, for det er 28 fugtige grader, og det lugter af et regnvejr lidt senere på dagen. Det kommer, da vi er på vores anden tur, længere ind i regnskoven. Heldigvis beskytter de enorme trækroner os, så vi kan fortsætte ad naturstien til et udsigtspunkt og en strand på den anden side af halvøen.
Det er smukt, hårdt og fremfor alt en stor naturoplevelse.
På sejlturen tilbage sejler vi langs kysten, og der sker det, som man jo aldrig kan planlægge ude i naturen, men altid håber på: At man kan se dyrelivet på tæt hold – men også i god afstand for alles skyld.
Her kommer flere store flokke af næseaber ud til stranden, for de elsker en bestemt type frugter, der vokser på træerne her. Her er både en stor familiegruppe med mødre og babyer, og tæt på dem kommer en stor gruppe af unge hanner, som vælter rundt i træerne.
Vi ligger lige ud for dem i båden og kigger fascineret på dem, inden vi sejler stille og roligt tilbage til storbyen.
Bako National Park bliver vores første møde med de store regnskove og vilde natur i Sarawak.
Kayaktur på Semadang River nær Kuching på det nordlige Borneo
“Er der krokodiller?”
“Tror du vi kommer levende hjem igen, far?”
Bekymringen hos min datter er til at tage og føle på. Vi skal på kajaktur på floden Semadang River nær Kuching, og ideen om at være midt i en regnskov – helt nede ved vandoverfladen i et stykke flydende plastic – har tydeligvis gjort hende bekymret.
Jeg forsøger at overbevise hende med gode rationenelle argumenter om, at de nok ikke har kajakture et sted, der er farligt, men det falder ligesom lidt på gulvet. Hun vil dog gerne med, hvis hun kan være med i min kajak, så det aftaler vi og kommer afsted om morgenen.
Denne tur er også booket hjemmefra, så vi bliver hentet på hotellet af en minibus med et par andre besøgende i og kører en times tid ud af byen og dybere og dybere ind i regnskoven.
Der kommer ro på hele familien, da vi ankommer. Der er gode sikkerhedsinstruktioner, nye tomandskajakker og en forsikring om, at der er absolut intet, som kommer til at spise os på turen.
Det går op for os, at selvom vi sjældent er ude på vandet, så har man som dansker alligevel noget kano- og kajakerfaring fra diverse udflugter igennem tiden. Så mens et par af de andre kajakker går på grund flere gange i starten, flyder vi fredeligt ned af den lave flod Semadang.
Efterhånden får alle styr på det, og vores lille gruppe med seks kajakker inklusive dem med guides foran og bagved får styr på det, og vi kommer godt videre ind i skoven. Guiderne er meget hjælpsomme, og vi kan mærke, at de tydeligvis er der for os.
Herude i regnskoven er der en særlig ro. Og at sejle i kajak med en god strøm som hjælp er både nemt og en perfekt måde at opleve skoven på. Enkelte steder er der lidt mere liv i floden, men vi er ret langt fra white water rafting – heldigvis. Og der er ingen, der falder i den lave flod undervejs.
Vi holder picnic ved flodbredden, hvor vi fodrer fisk og sejler stille langs de enorme kalkstensklipper, der tårner sig op langs bredderne. Vores guide fortæller, at der er flere kæmpe huler inde i klipperne, som stadig er ved at blive udforsket af modige eventyrere.
Efter nogle timer på floden når vi til destinationen, hvor der venter en solid frokost og mulighed for at tage et hurtigt brusebad, hvis man vil.
“Det var da helt vildt sjovt og flot – det er nok min favorittur her på rejsen”, udbryder min datter, mens vi spiser. Semadang River Kayak kan klart anbefales.
.
Gunung Mulu National Park i Sarawak
Sarawak kan noget særligt med klipper og huler. En af de mest spektakulære nationalparker i hele Sydøstasien ligger netop her i Sarawak – Gunung Mulu National Park – og den er et festfyrværkeri af klippeformationer og huler, blandt andet nogle af verdens største.
Vi fløj indenrigs en times tid fra Kuching til Mulu, da det er den eneste måde at nå frem til nationalparken, som ligger helt tæt på det lille naboland Brunei. Vi så de kæmpe floder og store skove fra flyet af. Der er også steder, hvor skoven er ryddet, men jeg var positivt overrasket over hvor meget skov, der faktisk er i Sarawak. Det er enorme områder.
I Mulu kan man vælge mellem simple homestays og Mulu Marriott Resort & Spa, så det blev luksushotellet denne gang, nu hvor ungerne var med.
Borneo er kendt for deres langhuse, som er store trækonstruktioner med huse og gangbroer. Mulu Marriott Resort & Spa er bygget op over det koncept – bare med en flot pool i midten. Og så ligger det midt i naturen fem minutter fra indgangen til nationalparken.
Det var et nemt og rigtig godt valg. Når man til daglig bor i et lidt træt rækkehus, kan en luksushytte i træ virkelig noget, og der var fuld begejstring hos hele familien.
Morgenen efter var vi klar. Vi havde booket os ind på en guidet tur, for når man er unikke steder, skal man også have mest ud af det, og det får man efter min erfaring bedst med en guide.
Vi gik ad gode stier og gangbroer i træ mod den første af hulerne, og i løbet af de næste par dage fik vi oplevet det meste af området. Til fods, i vand og i båd.
Klippehulerne her er så enorme, at det er svært at forstå.
Clearwater Cave er 220 kilometer lang. Kilometer, ikke meter. Det er dog kun en lille del, der er åben for almindelige besøgende.
Deer Cave er over 100 meter i højden i starten af hulen, og man ville kunne parkere et stort fly derinde uden problemer. Deer Cave rummer også flere millioner flagermus, som heldigvis holder sig oppe i luften, mens deres lugt dog er forbavsende tydelig helt nede på jorden.
Om eftermiddagen omkring 17.30 forlader de klippehulen i vilde formationer, hvor de flyver rundt i en ‘doughnut’-form, så de ikke støder ind i hinanden.
Lang Cave har masser af stalagmitter og stalakitter – de smukke drypsten, som vokser op nedefra og eller udvider fra loftet.
Og der er mange flere. For i Gunung Mulu National Park er der noget for alle. Både dem, der er til store klippeeventyr, og dem, der helst vil gå på gode stier og se det meste udefra.
Vi var godt trætte i benene efter alle oplevelserne, og det var kærkomment at komme ud at bade lidt. Både i floden på turen og i poolen, da vi kom tilbage.
Gunung Mulu National Park er et unikt og smukt sted, og det gav god mening at have nogle dage i området. Derfra fløj vi videre til kystbyen Miri, hvor familieeventyret på Borneo fortsatte til Batang Ai, hvor vi så vilde orangutanger, og derefter til nabolandet Brunei og med afslutning på den anden del af malaysisk Borneo: Sabah.
Sarawak leverede drømmen om naturparadiset Borneo og mere til.
God rejse til smukke Borneo, god rejse til Malaysia.
7 fantastiske oplevelser i Sarawak på Borneo
- Kuching: Smuk koloniby
- Rainforest World Music Festival i Kuching
- Bintal fiskerestauranter i Kuching
- Bako National Park
- Semadang River: Kajaktur
- Batang Ai: Vilde orangutanger
- Gunung Mulu National Park
Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere
7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig!
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: