Saudi-Arabien: På roadtrip gennem et land under forandring

Saudi-Arabien: På roadtrip gennem et land under forandring skrevet af Tania Karpatschof.

Saudi-Arabien under forandring 

Landets internationale ry og dets konsekvente overtrædelse af menneskerettigheder, dets konservative love og de regionale spændinger, der har resulteret i angreb på nabolandet Yemen, er ikke ligefrem salgsargumenter for turister. Det var da også med mere mistro og rynkede øjenbryn end med entusiasme vi blev mødt, da vi meldte ud, at vi, som to kvinder ville tage på road trip sammen til Saudi-Arabien.

Selv var vi ikke i tvivl, vi var begge to draget af ved selvsyn at se hvordan Saudi-Arabien, der indtil 2019 kun havde udstedt visum til officielle forretningsformål og religiøse pilgrimsrejser til Mekka og slet ikke til individuelt rejsende kvinder, nu var ved at åbne sig mod omverdenen.   

Mohamed bin Salman, der blev kronprins i 2019, lancerede ”Saudi Vision 2030”; en kampagne for at modernisere landet og reducere afhængigheden af olieindtægter. Kvinder fik blandt andet ret til at få udstedt pas og kørekort for første gang, og så blev turistvisum tilgængeligt for besøgende fra 49 lande, inklusiv Danmark.

I visionen ligger Saudi-Arabiens fremtid i turismen. Vi ville til Saudi-Arabien og selv se denne transformation. Men vi var dog ikke blinde for, at der fortsat er mange ting, der ikke har ændret sig.    

Kvinder i fronten

Bag skrankerne i paskontrollen sad der til vores store overraskelse udelukkende unge saudiske kvinder. Et første blik på et Saudi-Arabien under forandring. De spurgte nysgerrigt til vores ærinde i landet, mens de tog vores fingeraftryk og nikkede anerkendende, da vi fortalte om vores forestående road trip.     

Lettelsen over endelig at være ankommet blev hurtigt afløst af forvirring, da vi kom til hotellets lobby og ikke kunne finde receptionen. Der sad en saudisk mand i en sofa, men han værdiger os ikke et blik.

Først da vi henvendte os til ham, spurgte han overrasket, om vi skulle tjekke ind? Det skulle vise sig at være et gennemgående træk for mange af de saudiske mænd, vi mødte; en tydelig usikkerhed på hvordan de skulle relatere til os – vestlige kvinder på rejse uden mandligt selskab.   

At køre bil i Saudi Arabien 

Vi havde lejet en flot rød Toyota Corolla med automatgear, som vi døbte Meta – et mix af vores navne – og efter en kort øvetur i lufthavnens parkeringskælder var vi parate til at udforske Saudi-Arabien. Vi blev hurtigt meget glade for Meta, og det varede heller ikke længe, før vi var et trekløver med Meta som det naturlige midtpunkt.   

Der er fortsat langt imellem de kvindelige bilister i Saudi-Arabien og især uden for byerne. Det gjorde os til noget af en attraktion på de tankstationer, hvor vi gjorde holdt. Vi følte os dog på intet tidspunkt utrygge eller blev chikaneret, hverken som kvinder generelt eller mere specifikt som kvindelige bilister. Det straffes hårdt at chikanere en kvinde i Saudi-Arabien, derfor oplever man generelt væsentligt mindre uønsket opmærksomhed som kvindelige rejsende.

Heller ikke vejkvaliteten havde vi behøvet at bekymre os om. I Jeddah og Riyadh er der gode flersporede motorveje, og selv langt fra byerne er vejene forbavsende gode. Det er tydeligt, at en del af de mange oliepenge i landet er brugt på vejnettet.

Vi kørte lange strækninger – op til 800 km ad gangen – på lige pænt asfalterede motorveje igennem ørkenen. Kilometervis af “sandet tomhed” kun afbrudt af nogle få tankstationer og utallige dromedarer.

Fristelsen for en tung fod på speederen selv med en fartgrænse på 140 km/timen blev til tider for stor, og indimellem stod der 180 på speedometret. Måske i en erkendelse af dette afspillede radioen en kort rejsebøn. ”Allahu akbar, Allahu akbar” hver gang vi startede Meta.

Eller i erkendelsen af at en af de største farer ved at køre i Saudi-Arabien er dromedarer tæt på kørebanen. Flere gange kom vi i nærkontakt med disse kærlige væsner, og stor var lykken hos særligt en hellig dromedar, der oplevede den salige fryd ved at blive kløet bag øret.   

På afveje i Saudi-Arabien

En af de områder, det skulle vise sig, at vi var mest udfordret på, var vores manglende arabiske sprogkundskaber. Ofte var det ikke bare fartgrænser og vejskilte, der var skrevet på arabisk; vi oplevede også flere gange, at Google Maps skiftede til arabisk.

Vi vænnede os hurtigt til, at trafikreglerne mange steder kun var vejledende, at 10-årige langt ude på landet kan sidde bag rattet, folk brugte nødsporet på motorvejen til at køre i den modsatte retning, og at i rundkørsler er alt til forhandling.  

Vi nåede at køre 3000 km uden større besvær – med en enkel undtagelse. På vores dagstur til Taif øst for Jeddah missede vi “the Non-Muslim Road”. I horisonten spejdede vi indgangen til Mekka og før det et politi-checkpoint, som skulle holde ikke-muslimer ude af Mekka. Heldigvis var betjenten forstående overfor vores forseelse og viste os venligt til endnu en afkørsel, hvor vi kunne komme rundt om Mekka uden at bryde nogle religiøse regler.

Jeddah, Madain Saleh og Medina

Jeddah har en kosmopolitisk og liberal atmosfære, der ikke findes andre steder i kongeriget. En tempofyldt by med fire millioner indbyggere, skyskrabere og en moderne havnefront, men også med UNESCO-verdensarvsstedet Al Balad, den gamle bydel.

Husene i bydelen er helt unikke og meget smukke. Her kommer man tilbage til byens oprindelse, hvor horder af pilgrimme i århundreder har passeret her på vej til Mekka og Medina.      

Endnu et UNESCO-verdensarvssted og et must for enhver turist i Saudi-Arabien er at se Madain Saleh, som kaldes “Petra’s ukendte søsterby”. En handelsby bygget af nabatæerne for over 2000 år siden. Med undtagelse af nogle få beduiner har stedet været næsten glemt, og først i 2020 blev det gjort tilgængeligt for turister. Man kan derfor endnu beundre stedet helt uden at skulle slås med horder af turister med selfiestænger.

Profeten Mohammed byggede sin moske i år 622 i byen Medina og godt hjulpet på vej af kronprinsens indsats for at byde ikke-muslimer velkommen er det i dag tilladt at besøge byen.

Vi havde valgt at leje en suite med frit udsyn til moskeen. Vi brugte 12 timer klistret til vinduet, for den konstante strøm af tusindvis af mennesker, der gik til og fra moskeen for at bede og besøge profetens grav, er grund nok til at opleve Medina.

Ingenmandsland

Som kvindelig turist i Saudi-Arabien virkede det som om, vi befandt os i et slags ingenmandsland mellem mændenes og kvindernes verdener uden helt at høre hjemme nogen af stederne.

På trods af de mange sociale reformer er Saudi-Arabien stadig et stærkt religiøst, konservativt og kønsopdelt land. Det gør det svært både at navigere i, hvad der er acceptabelt som kvindelige turister i landet og i at lære dem at kende som et folk.

På trods af at vi mødte flere særligt yngre veluddannede mænd, som var imødekommende og venlige at tale med, så var langt de fleste saudiske mænd tydeligt utilpasse ved at tale med os. En usikkerhed, som til tider gik over i en egentlig aversion, der gjorde, at samtalerne blev korte, overfladiske og kejtede.

Ligeledes var det svært at komme i kontakt med de saudiske kvinder. De er forsat meget usynlige i gadebilledet, og vi lærte hurtigt, at de holdt til i de store indkøbscentre, på kvindeafdelinger på caféer og i parker omkring solnedgang. Men heller ikke de virkede synderligt interesserede i os.    

Det er derfor meget kontrastfyldt at rejse i Saudi-Arabien særligt som kvinde. På den ene side kunne vi dykke med en mandlig dykkerinstruktør og have samtaler med ham om de store forandringer og om, hvor liberalt landet er ved at blive, men på den anden side kunne vi ikke få adgang til Evas gravsted som kvinder og oplevede at blive chikaneret af en saudisk mand, der krævede, at vi skulle bære en abaya.

Eneste undtagelse var de mange migrantarbejdere, der varetager størstedelen af servicefagene. Her oplevede vi stor gæstfrihed, generøsitet og nysgerrighed.   

Fortsat et meget nyt turistland

Det er et sjældent privilegium at se et land åbne sig op mod omverdenen, men før man planlægger en rejse til Saudi-Arabien, er det vigtigt at gøre sig klart, at ting, man anser for at være helt normale i resten af verden, nemt kan virke anstødelige eller være ulovlige i Saudi-Arabien.

På trods af de seneste års store ændringer gennemsyrer religion fortsat alt, og langt de fleste saudiere er stærkt religiøse. Selv om Saudi-Arabien ikke længere kræver, at udenlandske kvinder skal bære den sorte kåbe og niqab, som kun efterlader øjnene utildækket, skal man fortsat, når man færdes på offentlige steder, være “sømmeligt” påklædt. 

Det er bedst at styre uden om politiske eller religiøse samtaleemner. “Ondsindet propaganda” mod landet, regeringen og religionen er nemlig alvorlige lovovertrædelser, som kan give langvarige fængselsstraffe. Ligeledes er det forbudt at tage billeder eller videoer af andre mennesker uden deres tilladelse.

Landet har valgt at satse på turismen i stedet for olien i fremtiden, og selvom vi oplevede, at der stadig kan være lang vej for befolkningen og for udviklingen af turismen, så har det også en frisk ny charme, som ikke ses i mange andre lande.

Når alt kommer til alt, er Saudi-Arabien en rejseoplevelse som vi personligt ikke ville have været foruden.