RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Sri Lanka » Barberyn Ayurvedic Beach Resort: Hotel check-in
Sri Lanka

Barberyn Ayurvedic Beach Resort: Hotel check-in

Sri Lanka - Barberyn ayurvedic beach resort weligama - kvinde i sari - rejser
Oliemassage, honning-creme og plantepiller ad libitum... Tag med redaktør Jacob til Sri Lanka, hvor han besøger et kurhotel, der specialiserer sig i ayurverdiske behandlinger.
  viva cruises konkurrence 2024

Af Jacob Gowland Jørgensen

Sri Lanka - Barberyn ayurvedic beach resort weligama - shampoo - rejser

Barberyn Ayurvedic Beach Resort: Kom hjem som et sundere menneske

Jeg er på Sri Lanka, og sidder i en blød stol med en frugtdrink i hånden. Den er ikke kold, hvilket jeg snart skal finde ud af hvorfor.

For jeg er lige kommet til et ayurvedisk kurhotel, der er specialiseret i at hjælpe primært nordeuropæere, med at blive til sundere mennesker. Det gør de tydeligvis ret godt, for der er udsolgt her, mens alle andre steder jeg har besøgt på Sri Lanka har manglet gæster.

Ayurveda er det ældste overlevende, komplette medicinske system i verden, faktisk over 5000 år gammelt. Ordet betyder livsviden, fra ordene ‘ayur’ (liv) og ‘veda’ (viden) på sanskrit. Det handler kort sagt om, hvordan man skaber harmoni i krop og sjæl, ved hjælp af diæter og behandlinger.

Jeg har aldrig prøvet ayurverdisk behandling før, men der er ingen tvivl om, at min vinterkrop og mit travle hoved i den grad kunne bruge en seriøs overhaling. Derfor er jeg nu her i en uge.

Barberyn Ayurvedic Beach Resort er en del af en lokal kæde af hoteller og resorts, der fokuserer på sundhed, jordforbindelse og ikke mindst ayurverdiske behandlinger.

Jeg har tidligere besøgt deres Jungle Retreat, som var så stor en oplevelse, at jeg så hvad de ellers kunne tilbyde, og fandt dette sted på sydkysten af Sri Lanka. Tæt på Mirissa og Galle, to af de mest besøgte steder i landet.

Rejsetilbud: Oplev Sri Lankas verdensarv

Jordforbindelse

Vi går op til mit værelse, der i den grad matcher med stedets filosofi. Her er hyggeligt, harmonisk og har en eminent udsigt til vandet. Stilen er vel det man kan kalde “Asian Colonial”, med masser af træ, luft og varme farver. Jeg føler mig straks hjemme. Perfekt.

Barberyn Ayurvedic Beach Resort ligger på en ret stor naturgrund ned mod stranden. Jeg kan sidde på min balkon med fuld udsigt til træerne og nyde dyrelydene.

Stranden ligger fem minutters gang derfra. Det er en flot og vild strand, hvor man være heldig at se de berømte fiskere, der står på pæle ude i vandet.

Rejsetilbud: Frodige Sri Lankas højdepunkter

Ro og dyr

Jeg er tidligt oppe. Her følger man naturen, op med solen og tidligt i seng. Der er solopgangsyoga hvis man er til det, og det ser smukt og benbrækkende ud. Jeg er nok ikke helt bygget til det…

Der sidder et par aber i træerne og kigger nysgerrigt. De gør absolut ingenting, og når man nærmer sig hopper de videre. De bor her. Ligesom sommerfuglene, fuglene og varanerne, der naturligt hører hjemme her. Det er et helt uproblematisk forhold, for der er fuld respekt i mellem arterne.

Min favorit er nu påfuglene, der spankulerer rundt på stierne og viser sig frem. Hannerne med deres flotte fjer og hunnerne med deres søde unger.

Her finder du billige flybilletter til Sri Lanka – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Sri Lanka - Barberyn ayurvedic beach resort weligama - ayurvedisk medicin - rejser

Ayurverdisk behandling – hele dagen

Straks efter man ankommer, får man en konsultation med en af de tre ayurverdiske læger, der er her. Jeg sidder overfor en spinkel kvinde, der med et smil og en myndig stemme undersøger mit blodtryk, puls og andet godt, og hører mig om mine skavanker.

Inden opholdet havde jeg spurgt en af mine venner til råds om jeg skulle prøve det her. Hun anbefalede klart at jeg gjorde, og jeg bare skulle fortælle det hele, der nu var galt, uden at frygte for at lyde som en hypokonder. For som hun sagde: “Så kan de bedre vurdere, om der er nogle sammenhænge i skavankerne, som de derfor kan behandle bedre”.

Så det gjorde jeg. Et sovende ben, en dårlig skulder, tørre øjne, muskelspændinger i skuldrene og et stresset hovede blev noteret ned. Allerede der kunne jeg se forskellen til et almindeligt lægebesøg, hvor man typisk ville behandle tingene individuelt. Men ikke her. Her hænger det sammen.

Her er nogle gode tilbud på pakkerejser til Colombo – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Sri Lanka - Barberyn ayurvedic beach resort weligama - ayurvedisk behandling - rejser

Et kurprogram på Barberyn Ayurvedic Beach Resort

Jeg fik et kurprogram, der varede hele dagen. Behandlingerne lå dog fast om morgenen fra 8-10.30, hvor jeg startede med akupunktur, efterfulgt af oliemassage med varm olie, øjenfugtning og dampbad, med hovedet over et varmt kar med urter i.

Derefter gik turen til “Herbal Garden”, hvor man med udsigt til en urtehave, fik varme planteomslag på sig og fik ansigtet smurt med en blanding af honning og urter. Så blev øjenene dækket til, så man kunne nyde meditationsmusikken. Eller sove lidt…

Behandlingen sluttede i “Herbal Bath”. Her fik man fik skrubbet al olien og honningen af, og blev badet i et urtebad af en lille rynket dame, der så ud til at være mindst 100 år. Hun skyllede en igennem med det varme urtevand, mens man kunne mærke at huden blev helt ren og blød. En helt igennem en dejlig oplevelse.

Alle behandlerne havde fuldstændigt styr på hvor man skulle hen næste gang, og hvad der skulle fokuseres særligt på. Det kørte som et schweizisk ur med en gedigen gang sengalesisk charme og smil ovenpå.

Kuren fortsætte resten af dagen. Der var særlige retter og juice til både frokost og aftensmad, som man ofte kunne supplere fra en buffet. Der var skilte på alt, så man kunne vide, hvad man skulle springe over.

Derefter var der medicinen til værelset. Der skulle blandes forskellige slags pulver, sluges plantepiller og drikkes noget bittert stads, der åbenbart var godt for weight loss, som min læge mente jeg havde brug for…

Det hele kom med en dagsplan for hvad der skulle spises hvornår, og om det skulle indtages med akacie-honning eller med varmt vand. Lige fra om morgenen inden morgenmaden til inden sengetid, fire gange om dagen.

For varmt vand er åbenbart godt for alt i kroppen, inklusiv fordøjelsen, og koldt vand skidt af samme grund, så der fandtes simpelthen ikke kolde drikkevarer på steder. Intet. Og det vænnede man sig også til. Man sveder også mindre, når man drikker varme drikke i varmen…

En del af stederne var Tech free zone, så jeg deponerede min mobil og mit kamera på værelset, og nød, at jeg også kunne få en tech detox med i købet.

Her er nogle gode tilbud på hoteller i Colombo – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Sejltur på Lake Koggala

Efter nogle dage på Barberyn Ayurvedic Beach Resort skulle jeg ud og opleve lokalområdet. Jeg fandt ud af, at der var gratis ekskursioner hver eftermiddag inkluderet, så jeg hoppede på en tur med et lokalmuseum og en sø.

Turen lød faktisk ikke særligt ophidsende, men da jeg skulle afsted, stod der også to kvidrende portugisiske kvinder i 50’erne, der blev de bedste turvenner man kunne forestille sig.

Den ene havde været på Barberyn Ayurvedic Resorts hvert eneste år i de seneste 15 år, og vidste alt om behandlinger og lokalområdet, og den anden var lige så grøn som mig. Fantastisk.

Det lokale museum var ret interessant, fordi det fortalte en del om Sri Lankas kolonihistorie. Ved søen Lake Koggola, blev vi mødt af en gammel, smilende og utrolig rynket mand. Sammen med sin søn sejlede han turister ud på den smukke sø, hvor der nu ikke var særligt mange besøgende den dag.

Her er nogle gode hoteltilbud i Mirissa – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Kanelmanden på øen uden navn i Lake Koggala

Der er kanel, og så er der kanel!

Det har jeg lært på mine rejser i Det Indiske Ocean, senest Seychellerne. Det originale kaneltræ giver kanel, der får Netto-kanel til at smage som at bide i en træstamme. På en lille navnløs ø ude i søen vokser de originale kaneltræer vildt, og her bor kanel-manden med sin familie.

Han viser os, hvordan han fjerner den ydre bark, og derefter skraber et tyndt lag af træet. Så kigger han op, og siger “Please taste it!”. Det smager fænomenalt. Det er sødt og krydret og med masser af smagsnuancer.

Jeg elsker krydderier, og når man så opdager hvordan det skal smage rigtigt, er det nærmest en guddommelig oplevelse i munden.

Vi hilser på kanelmandens søde familie, og vender tilbage til Barberyn Ayurvedic Beach Resort efter en smuk og varm dag.

Find rejsetilbud til Sri Lanka her

Menneskene på Barberyn Ayurvedic Beach Resort

De rigtige mennesker på det rigtige sted, kan altid gøre gøre en stor forskel i ens oplevelse, og det gør de også her.

På Barberyn Ayurvedic Beach Resort er der så mange venlige, dygtige og oprigtigt smilende mennesker, der tydeligvis har et godt arbejdsliv, og som vil gæsterne det bedste.

Hvis jeg havde kunne tage den gamle rynkede dame med i bagagen, ville jeg seriøst overveje det, for hun var tydeligvis et menneske med et stort hjerte.

Alle var var tydeligvis opsatte på at gøre kuropholdet til en så god og nem oplevelse som muligt, og mere kan man vel ikke ikke forlange. Barberyn Ayurvedic Beach Resort får en en klokkeklar anbefaling herfra.

God rejse til Barberyn Ayurvedic Beach Resort og god rejse til Sri Lanka.

RejsRejsRejs havde Visit Sri LankaBarberyn Resort og Air India som samarbejdspartnere på turen. Alle holdninger er som altid redaktionens egne.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.