Sri Lanka: En ø-rejse fra Sigiriya til Mirissa er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.
Sri Lanka, et drømmeland at rejse i
Sri Lanka har stået på min drømmemålsliste i mange år. Faktisk har jeg været lige ved og næsten i over 15 år, men jeg havde besluttet, at jeg i 2020 skulle besøge til nogle af de lande, der stod øverst på min liste.
I Asien stod Sri Lanka øverst sammen med Nepal, så de to buddhistiske lande blev målet for min første rejse det år.
Den beslutning kom jeg ikke til at fortryde. Den grønne ø har så vanvittigt meget at byde på, at jeg godt kan forstå, at der er en del danskere, der bliver ved med at komme tilbage hertil.
En grøn ø i det Indiske Ocean
Sri Lanka er kun en halv gang større end Danmark og er derfor dejlig overskuelig som rejsemål.
Øen har en fælles fortid med det kæmpe land mod nord, Indien. Alligevel har Sri Lanka sin helt egen karakter. Øen er nemlig præget af, at den ligger i det Indiske Ocean og har en anden religion samt en ældgammel kulturhistorie.
For det er som om, at Sri Lanka har tråde til hele det Indiske Ocean. Deres singalesiske sprog er nært beslægtet med det maldiviske lige syd for. Men i det primært buddhistiske og religions-tolerante Sri Lanka, så jeg flere gange unge par gå hånd i hånd, mens Maldiverne praktiserer sharia-Islam. Så der er også klart nogle forskelle.
De grønne, svajende palmer og temperaturen sender tanker mod Thailand. Men hvor de stadig er stærkt udfordrede på engelsk i Thailand, er niveauet virkelig højt i Sri Lanka. De kæmpe tropiske træer i vejkanten fyldt med blomster fik mig til at tænke på Madagaskar, men hvor de kæmper med tung fattigdom og dårlig infrastruktur der, er Sri Lanka et langt rigere land.
Den engelske kolonihistorie og smukke klipper har Sri Lanka tilfælles med Seychellerne. Men hvor de smukke øer har massive importbegrænsninger, der får priserne til at matche de danske, er Sri Lanka lige så billig som Thailand og Vietnam. Sri Lanka deler forkærligheden for krydderier med Mauritius og Zanzibar, men Sri Lanka har langt flere kulturelle højdepunkter end de to øer.
Naturen er også altid tæt på i Sri Lanka, præcis ligesom Reunion, en af de mest undervurderede steder i det Indiske Ocean, men hvor Reunion har dybe europæiske rødder, er Sri Lanka sin egen.
For det er Sri Lanka. Helt sin egen og alligevel genkendeligt.
Dambulla i højlandet
Min rejse til Sri Lanka startede med en køretur fra den internationale lufthavn i Negombo til Dambulla i det centrale højland. For her står den ældgamle singalesiske kultur stærkt, og det er her, kongebyerne og de vigtigste templer ligger.
Inden da skulle man dog lige nå at lande ordentligt, så derfor havde jeg valgt at starte på Diyabubula Barberyn Jungle & Art Hideaway. Det er et så dejligt et sted, at jeg har skrevet en hel artikel om det.
Resortet ligger perfekt til dagsture, hvilket er vigtigt i Sri Lanka, for ture tager altid længere tid end man tror, så afstanden betyder noget.
Sigiriya: Løveklippen med de mange mange trin
Sigiriya er en af de mest besøgte attraktioner på Sri Lanka, hvilket man også godt kunne se på billetprisen for at komme ind på området. Hele 30 USD i et land, hvor alting ellers er ret billigt.
Sigiriya er også kendt som Lions Rock, løveklippen. Foran klippen ligger resterne af en tempelby, og ovenpå ligger et tempel og en fæstning på den gigantiske klippe.
Det er guddommeligt smukt, og der er sådan set kun én hage ved det: Der er 1200 trin op, og det går bare opad. Derfor vælger mange at komme tidligt om morgenen, så de kan kravle op, mens det ikke er varmt.
Min tidsplan havde været alt for optimistisk, så jeg kunne godt se, at hvis jeg også ville se kongebyerne, måtte jeg være kreativ. Så jeg vandrede rundt om klippen og nød naturen og stemningen.
Sigiriya er virkelig et unikt sted – der er ikke så meget andet at sige.
Anuradhapura – Sri Lankas første hovedstad
Anuradhapura var Sri Lankas første hovedstad for 2900 år siden, og her står en hel perlerække af buddhistiske stupaer og helligdomme.
Jeg er kommet hertil med en guide, der fortæller, at fordi det er helligt område, må jorden kun betrædes med bare fødder. Så på varme sten vandrer vi ind i det kæmpe område. Direkte mod den hvide stupa Ruwanwelisaya, der rager 55 meter op i himlen.
Lotusblomsten er en væsentlig del af de buddhistiske ritualer, og den findes i alle former her. Legenden er, at fordi lotusblomsten er vokset op af mudderet til den fineste blomst i den frie luft, symboliserer den udviklingen, man går igennem, når man følger buddhismen. Fra jordisk mudder til fri ånd.
Min guide viser mig, hvordan man ofrer en lotusblomst til Buddha. Vi går andægtigt venstre rundt om stupaen og beundrer elefantdekorationerne, dens hvide mave og det skinnende tårn.
Ruwanwelisaya Stupa er den ældste stupa i Sri Lanka. Man fornemmer tydeligt en stor respekt fra de besøgende, som udover et par turister alle er lokale.
Buddha blev født i det, der i dag er Nepal som prins, og han fandt sin vej under et træ i det nordøstlige Indien ved byen Gaya. Derfor er træet et utroligt vigtigt ikon i buddhismen. Også her i Sri Lanka.
Vi gik over til et tempel, som udelukkende havde til formål at beskytte og fremvise et træ, der havde en gren fra det oprindelige Buddha-træ og derfor er omkring 2500 år gammelt. Grenen var ført fra Indien hertil, podet på, og tilbedt som en helligdom.
Anuradhapura er i den grad også et besøg værd, hvis man er interesseret i Sri Lankas kulturhistorie og religion.
Habanara – ren nydelse
Habanara ligger tæt på Dambulla og Sigiriya, og sent om eftermiddagen landede jeg på Hotel The Other Corner. Da jeg gik over den lille hængebro, sænkede roen sig over min krop, der havde været i gang hele dagen.
Hotellet består af hytter i traditionel stil placeret i en hyggelig have, og til min store begejstring fandt jeg ud af, at jeg boede lige ved siden af poolen. Så der gik ikke mange minutter, før jeg pjaskede rundt i vandet og kiggede på fuglene og træerne. Dejligt.
Efter en virkelig god lokal middag serveret af nogle af de mange venlige mennesker, der findes på Sri Lanka, gik jeg tidligt i seng med en bog og sov som en baby i min hyggelige hytte.
Om morgenen sagde de lokale aber farvel til mig, da jeg krydsede hængebroen på vej til nye eventyr.
På vej rundt i Sri Lanka
Der er mange måder at komme rundt på i Sri Lanka. Der er flere toglinjer, der er offentlige busser, og der er et hav af tuktuk’er.
Det er mest populært at hyre en chauffør, for det er til at betale, og så får man mest ud af sin tid. Og man slipper for at køre selv. For er der en ting, man i hvert fald ikke bør gøre, så er det at køre selv.
Trafikken er tæt og uforudsigelig, fordi gående blander sig med cykler, knallerter, tuktuk’er, lastbiler, busser og dyr på smalle veje uden fortove. Selv som passager i en bil skal man lige vænne sig til, at trafikken er så intensiv. Jeg så dog ingen ulykker, og der kom ingen ridser eller buler.
Det betyder også, at det tager tid at komme rundt. Hvis du regner med 25-30 km i timen, hvis man kører hele tiden, er det ikke helt skævt.
Ella, bjergenes prinsesse
Jeg var blevet anbefalet at besøge byen Ella, der ligger inde i de lave bjerge på den sydlige del af øen.
Ella er sammen med nærliggende Kandy to meget turistvenlige byer. Der er den ene smukke udsigt efter den anden, og der er masser af steder at bo og spise. Derudover ligger det i te-land, hvor du kan smage på bladene direkte hos producenterne af den berømte Ceylon-te.
Den vigtigste grund til, at jeg var taget til Ella, var nu, at jeg godt kunne tænke mig at komme ud at trekke lidt, og det var nemt i det her område.
I Ella fik jeg også en noget skal vi sige anderledes hoteloplevelse. Når man rejser en del, finder man efterhånden ud af, hvordan man finder de gode hoteller, men her havde jeg simpelthen ikke lavet mit hjemmearbejde ordentligt og var faldet for billederne af udsigten.
At bo på Ella Mount Heaven var som at være ufrivillig deltager i reality-programmet Hotel Hell, hvor alt – udover udsigten – var helt i hegnet.
Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har boet på et sted, hvor der var så beskidt, hvor der var så mange ting i stykker, hvor designet var så besynderligt, hvor maden var så dårlig, og hvor ejerne skændtes midt i restauranten. Til gengæld var der også en helvedes larm.
Det var første og eneste gang på Sri Lanka, hvor jeg virkelig ikke følte mig godt tilpas.
Den klassiske togrejse fra Kandy til Ella
Byens absolutte stolthed og turistattraktion er togbroen, ‘The 9 Arch Bridge’. Den blev bygget af briterne for at få teen fra bjergene ud til kysten. Her kører toget, der tager masser af turister ud på den mest populære af alle Sri Lankas togrejser: Togrejsen fra Kandy til Ella.
Jeg havde nu fravalgt togrejsen af tidsmæssige grunde, men måtte se broen, så jeg gik en flot tur fra byen til udsigtspunktet ved dalen, inden turen gik videre sydpå.
De andre på stien var en god blanding af familier på besøg fra Europa – blandt andet mindst tre danske familier – og lokale vennepar og kærester, der var ude at gå tur i deres smukke område.
Ella er et rigtigt rart og smukt sted.
Sri Lanka og dyrelivet – Yala National Park
Der findes en hel stribe nationalparker i Sri Lanka, men Yala National Park er en af de mest kendte, og den måtte jeg selvfølgelig besøge på min første rejse til Sri Lanka.
Vi tog afsted i en safari-truck, hvor man får et virkelig godt udsyn til dyrene og naturen fra ladet af.
Ved lagunen var der et utal af fugle i alle farver og unge krokodiller, der var klar til en frokost med fjer på. På stien så vi varaner, bøfler, hjorte og harer. Vi så endda en 3 meter lang pythonslange, som guiden var helt oppe at køre over, fordi det er ekstremt sjældent, man ser dem.
En hel lille Noahs Ark.
Leoparden er kongen i Yala National Park
Selvom der er så mange dyr i nationalparken, er leoparden kongen. Det er et af de mindst svære steder at se dette imponerende rovdyr i hele verden. Men pointen er netop at det er ‘mindre svært’. Ikke nemt.
Vi kørte afsted, da vi pludselig stoppede, vendte rundt og kørte forsigtigt hen til et sted, hvor et dyrespor krydsede grusvejen. Der havde åbenbart lige vandret en leopard over her for et minut siden. Vi ventede tålmodigt med kikkert og kamera klar, men det eneste, vi fik at se, var dens fodaftryk i sandet.
Hvis man har tid, kan det være oplagt at tage både en morgen- og en eftermiddagssafari i Yala National Park, for på den måde at højne chancen for at se det majestætiske dyr. Men der er ingen garantier – det er ikke en zoo.
Lavendish Okrin Hotel i Kataragama
Efter den skøre hoteloplevelse i Ella var jeg lidt oppe på lakridserne for at finde et godt hotel ved Yala. Det fandt jeg heldigvis også i form af Lavendish Okrin Hotel i Kataragama kun 12 kilometer fra nationalparken.
Her var lyst, åbent og styr på tingene. Jeg kastede mig med glæde ud i deres store aftenbuffet. Og dagen efter med lige så stor glæde i deres pool.
Som så mange andre steder på Sri Lanka manglede de også gæster her, så de søde tjenere i restauranten var mere end glade for besøg og for at få taget deres billede.
Sri Lanka i fuld harmoni
Ude i hotellets gård var der en en stribe træer og planter med skilte på.
Jeg havde selvfølgelig set det lokale skriftssprog før, men det slog mig, hvor præcist de runde, harmoniske tegn afspejler det meste af det singalesiske samfund. Hvor man har det godt og gerne vil gøre godt.
På ayurverdisk resort – afslapning ‘Sri Lanka style’
Den næste uge tilbragte jeg på det her ayurverdiske resort Barberyn Ayurvedic Beach Resort, som vel nærmest kan beskrives som et kurhotel i absolut bedste lokale stil.
Dem er der en del af på Sri Lanka og i det sydlige Indien, og det kan absolut anbefales, hvis man gerne vil komme hjem som et sundere menneske. Bare husk at vælge et, hvor du ved, de vil tage godt hånd om dig. Det gør de i den grad på Barberyn.
Blåhvalerne i Mirissa
Jeg har tidligere set blåhvaler på Island, og derfor blev jeg ellevild, da jeg opdagede, at det var sæson for at opleve verdens suverænt største dyr – og så endda kun få kilometer fra hvor jeg boede på sydkysten.
Fra havnebyen Mirissa sejler man ud på havet i de tidlige morgentimer. Her kan man opleve delfiner, kaskelothvaler og ikke mindst – men allerstørst – blåhvaler. Sri Lanka skulle efter sigende være det sted i verden, hvor der er størst chance for at se blåhvalen. For her holder en hel bestand af unge blåhvaler til, netop hvor de dybe havstrømme møder land.
Vi sejlede ud på det blidt vuggende hav med en søsygetablet i maven, og jeg havde en fremragende udsigt helt oppe foran.
Der gik ikke mange minutter, før vi så noget stort i overfladen et stykke fremme, og hele fire gange fik vi set de store haler fra nogle unge blåhvaler. Vi var ikke så tæt på, men netop derfor kunne man fornemme, hvor store dyr det egentligt er.
Der var desværre hele 10 både ude, så det var svært at se og følge med i. Selvom de har reguleret, hvordan bådene må sejle, var det kun de lidt større toetagers både, der fulgte reglerne, mens nogle små både virkede ligeglade. Så vær opmærksom på, hvem du booker med.
Vi så også en del delfiner, der hyggede sig med at svømme, springe og lege i vandet lige foran os. Det blev en ganske hyggelig morgen på havet ud for Mirissa og et dejligt moment på min rejse til Sri Lanka. Også selvom bølgerne gjorde det nærmest umuligt at fotografere dyrene.
Negombo Lagoon
Colombos internationale lufthavn Bandaranaike International Airport ligger i Negombo 30 kilometer nord for Colombo. Det er praktisk nok også et område, hvor du er tæt på vandet, og derfor ligger der en stribe internationale hoteller her.
Som Sri Lankas svar på Hvide Sande går der en lang smal tange mellem Negombos lagune og havet. På få minutter kan du vandre fra den ene side til den anden og nyde udsigten og lyset.
Desværre kan man ikke bade på nogen af siderne på grund af klipper og andet skidt, så vælg et hotel med en god pool. Det her var min sidste dag på Sri Lanka, så jeg havde valgt Jetwing Lagoon, der havde en ikke mindre end 100 meter lang pool i midten. Der var også en stor saltvandspool ved stranden.
Efter at have spist enkelt og vegetarisk i en uge, var det en stor omvæltning at komme til Jetwing Lagoons brag af en aftenbuffet, der var lige så lækker, som den var stor.
Dagens sidste positive overraskelse kom, da jeg så, hvor meget dette hotel faktisk arbejdede med bæredygtighed på rigtig mange forskellige måder. De genbruger badevand til plantevanding, undgår plastik, bruger solceller, har lokale produkter og meget andet oplagt.
Sri Lanka som rejseland
Sri Lanka har potentialet til at blive den næste store rejsedestination i Asien. Det er der overhovedet ikke tvivl om.
I dag kommer der færre besøgende til den smaragd-grønne ø, end der gør til Danmark, men sådan vil det næppe fortsætte. Så hvis du elsker sydøstasiatiske lande som Thailand og Malaysia og har en forkærlighed for smukke øer i det Indiske Ocean, er Sri Lanka et helt oplagt valg for en rejse.
Det her steder skal du se på din rejse til Sri Lanka
- Yala National Park – Sri Lankas næststørste nationalpark
- Huletempler i Dambulla
- Løveklippen Sigiriya
- Anuradhapura – Sri Lankas første kongeby
- Se blåhvalerne i Mirissa
- Ruwanwelisaya
- Tag på den klassiske togrejse fra Kandy til Ella
- The 9 Arch Bridge
Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere
7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA!
7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar