RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Thailand » Guide til Thailand: En rejse med god samvittighed
Thailand

Guide til Thailand: En rejse med god samvittighed

Monkey beach, thailand, thailand rejser, rejser til thailand, aber thailand, thailand strande, tat, ansvarlig rejse, rejs med omtanke, bæredygtig turisme, guide til thailand
Få tips og idéer til hvordan du kan rejse mere ansvarligt i Thailand - og samtidig få mange unikke og fantastiske oplevelser med hjem i bagagen.
  viva cruises konkurrence 2024

Guide til Thailand: En rejse med god samvittighed er skrevet af Cirkeline Lemas.

Thailand, thailand rejser, thailand øer, øer i thailand

Meningsfulde oplevelser i Thailand

Nu hvor Thailand fra 1. maj 2022 har afskaffet alle rejserestriktioner, vil rigtig mange igen vende blikket og kompasset mod Smilets Land. Og Thailand er i den grad klar til at tage imod med store smil og åbne arme.

Thailand har meget at byde på. Som en af Asiens mest populære destinationer er Thailand fuld af oplevelser, hvor du kan komme helt tæt på det uspolerede, og samtidig give din ferie større værdi.

Du kender måske allerede til de smukke templer og de hvide sandstrande, men Thailand har mange unikke oplevelser, der gør din rejse helt speciel, og som du kun finder her.

Her er nemlig oplevelser hvor du kan møde venlige mennesker, lære om den thailandske kultur og støtte lokalsamfund, naturbevaring og dyrerettigheder mens du får et mindeværdigt eventyr med hjem i kufferten.

Her får du derfor en guide til Thailand om, hvordan du kan rejse med god samvittighed.

Thailand, øer i thailand, rejser til thailand, rejs ansvarligt, bæredygtig turisme, koh samui

En guide til ansvarlig turisme i Thailand

Vidste du, at ansvarlig og bæredygtig turisme er højt på dagsordenen i Thailand? De thailandske turistmyndigheder har valgt at introducere et nyt rejsealternativ i samarbejde med Socialgiver, en non-profit organisation, og initiativet Big Trees Foundation til støtte for naturbevarelse i hele Thailand.

Socialgiver og Big Trees Foundation går hånd i hånd. Når du booker hoteller, restauranter, attraktioner og meget mere gennem Socialgiver går halvdelen af beløbet til Big Trees Foundation projektet.

Big Trees Foundations formål er at bevare offentlige grønne områder i Thailand. Projektets arbejde omfatter et træs livscyklus fra dyrkning til genplantning, uddannelse af lokalbefolkningen og ved at skabe meningsfulde job til vedligeholdelse af naturen.  

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
thailand, rejs med omtanke, rejser, rejser til Thailand, elefanter, dyrevelfærd, ansvarlig turisme, oplevelser i thailand

Opdag den thailandske kultur helt tæt på

Elefanter og mennesker har levet tæt sammen i Thailand i århundreder, og oplevelser med elefanter er en måde at fordybe sig i den thailandske kultur. Du kan fx blive klogere på, hvordan elefantførerne – kaldet mahouter – ser elefanterne som en del af deres egen familie.

Mange steder i landet finder du parker og reservater, hvor elefanterne lever frit. Her kan du komme helt tæt på de store blide kæmper, og melde dig som frivillig til at passe dyrene.

Når du vælger sådan en oplevelse på din rejse, skal du sikre dig, at du støtter et sted, der står inde for dyrenes velfærd og for dyrepasserne. Og så får du samtidig et unikt og etisk forsvarligt minde med dig hjem.

Du kan også få stor forståelse for det lokale thai-liv, hvis du beslutter dig for at rejse lokalt. Du kan fordybe dig ved at deltage i aktiviteter som lokale madkurser, frivilligt arbejde, ved at lære thai eller gå all-in og bo hos de lokale, som er verdensberømte for deres imødekommende gæstfrihed.

Hold dig ikke tilbage fra at prøve de små lokale restauranter, få lokal massage og køb lokalt håndværk med hjem fra butikker, som måske ikke er på Tripadvisor. På den måde hjælper du lokalt og gør rejsen bæredygtig helt konkret.

En anden slags oplevelse, der helt klart bringer dig tættere på den thailandske kultur, er wellness-rejser. Denne nærmest transformerende oplevelse er med til at puste nyt liv i din forbindelse til verden omkring dig.

I Thailand er wellness ikke ment som en trend; det er derimod en tradition, der bringer dig ud over spa-oplevelsen og tættere på kulturen og landet.

Kombiner ferie i Smilets Land med bæredygtig turisme – læs endnu en guide til Thailand her

Tog i thailand, togtur, rejser i thailand, rejser til thailand, offentligt transport i thailand, ruter i thailand, bus i thailand

En guide til skjulte perler du ikke må gå glip af i Thailand

Du bør ikke haste gennem Thailand for at nå fra den ene turistattraktion til den anden. Nyd de mange fordele der er ved at rejse lidt alternativt. Hvis ikke du har prøvet at rejse gennem Thailand på hjul eller skinner er det helt klart noget, du skal prøve.

Når du nu alligevel skal fra Bangkok ned sydpå mod Cha-am, Surat Thani, Hua Hin eller de mange andre fantastiske øgrupper, hvorfor så ikke tage toget eller bussen? Især bus-, båd- og togforbindelserne fra Bangkok mod Cha-am, Hua Hin, Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao har sjove stop på vejen, da ruten er lang.

Det gør hele oplevelsen meget mere værdifuld, da du har større chance for at møde spændende nye mennesker på ruten. Du kan på den måde nyde fordelene ved at opdage nye skjulte perler på ruten, og samtidig se en anden side af Thailand og thailandsk kultur.

Benyt lejligheden til at besøge ellers oversete byer på vejen. Besøg fx Chumphon på vej sydpå – uventede oplevelser som disse ender ofte med at blive højdepunktet på rejsen.

Læs mere om de alternative ruter til Sydøerne i denne guide til Thailand her

Når du alligevel er i Thailand

Udover de mange ideer fra vores guides til hvad du skal opleve i Thailand, er der også mange måder, hvor du som turist kan sætte positive aftryk.

Hvis du allerede har sat dig for, at du skal dykke i Thailand, hvorfor så ikke kombinere det med et af de mange frivillige grønne initiativer? Det kan for eksempel være at samle skrald under havets overflade eller ved stranden inden afgang til dykkerbåden.

Du har måske også opdaget, at Thailand er fyldt med søde hunde og katte, der løber frit rundt på gaderne. Oftest er det non-profit dyreorganisationer, der sikrer sig, at de hjemløse dyr får mad, vand og vacciner, så de i fremtiden kan få et trygt hjem.

En af de mere kendte organisationer er Soi Dog, der har hovedkvarter på Phuket. Her kan du hjælpe sådanne organisationer med at løbe rundt ved enten at donere økonomisk eller ved at bidrage i praksis med gåture og kærlighed til de mange hunde og katte, der bor på gaden.

En sidste ting, der helt klart kan være en sjov og lærerig oplevelse i Thailand, er at hjælpe med at genoprette naturen. Junglen bliver dyrket på ny af de lokale og frivillige, og du kan sammen med dine rejsemakkere få grønne fingre og skabe et mere grønt Thailand.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

thailand, thailand viewpoint, thailand nationalpark, rejser til thailand, rejs med omtanke, tat

Guide til Thailand – rejs med omtanke

Selvom der er mange måder at rejse ansvarligt på, er disse eksempler nogle af de mest oplagte når du rejser til Thailand og gerne vil have en meningsfyldt ferie.

Du kan finde flere informationer om aktiviteter gennem de thailandske turistmyndigheder.

Læs mere om Thailands “Meaningful Travel” koncept her

Artiklen er skrevet i samarbejde med Visit Thailand. Alle holdninger er som sædvanlig redaktionens egne.


Vidste du: Her er redaktør Annas 7 favorit-øer i Thailand

7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6:  Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Cirkeline Lemas

Kufferten er tit pakket og klar så snart vinterperioden rammer. Destinationen går primært til varme og kulturelle Thailand, som den har gjort de sidste 5 år.

Passionen for oplevelser, rejser og kulturer startede for snart 10 år siden, da hun rejste til USA som udvekslingsstudent.
Siden da, er kufferten blevet fyldt med minder såsom roadtrips i USA, rygsækrejser i Thailand, Indonesien, Australien, New Zealand og Mexico, samt massere af smutture til blandt andet Berlin, Hamborg, London og Malmö.

Når hun ikke har mulighed for at rejse, nyder Cirkeline at udforske smukke naturområder og samle videre på sin rejsebogssamling, som hele tiden vokser.

Efter endt uddannelse indenfor Service, Hospitality and Tourism Management, er drømmen at kunne rejse med familien rundt i de sydøstasiatiske lande i en længere periode.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.