Tasmanien og Sydney – billigt og intenst i Australien

Tasmanien og Sydney – billigt og intenst i Australien er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

Held i billet-bingo

I juli 2016 tikkede et rigtig godt tilbud ind i mit Facebook-feed. Det var en flybillet med British Airways fra Göteborg via London (og med kort stop i Bangkok) til Sydney i Australien. Prisen var 3200 kroner.

Det var simpelthen for fristende til at ignorere, og jeg måtte lige se, om jeg kunne finde en billet til den pris, de havde fundet. Jeg trykkede mig lidt frem og tilbage på de foreslåede datoer, og der var bingo.

Godt nok var der først afrejse 10 måneder senere, men det var kun en fordel, for så var der jo rigelig tid til at få rejseplanerne passet ind med andre planer.

Nu bor jeg ikke i Göteborg, men fra København er det ret nemt at tage tog via Malmö, og hvis man booker gennem svenske kanaler, sparer man endda også lidt der.

Derudover havde jeg en skummel plan om ikke at benytte mig af den sidste etape på hjemturen, men i stedet hoppe af i London og blive der i et par dage eller tre. Det er alligevel billigere at komme hjem fra London end fra Göteborg.

Som udgangspunkt var turen 11 dage i Sydney, men jeg er alt for rastløs til at være et enkelt sted, så der skulle selvfølgelig noget mere på. Første tanke var at dele turen op med halvdelen af tiden i Melbourne, men da jeg kiggede på bus-, tog- og flypriser mellem Sydney og Melbourne dukkede noget andet op til samme pris: Launceston på Tasmanien.

Launceston er Tasmaniens næststørste by – men stadig ikke i nærheden af at være en storby – og flyselskabet Jetstar flyver retur fra Sydney for cirka 500 kroner. Så måtte jeg til Tasmanien!

Nu lød planen på 3 dage i Sydney, hvor jeg havde været før, 5 dage på Tasmanien og så 3 dage mere i Sydney. Det er ikke lang tid så fascinerende et sted som Australien, men så må man jo bare sætte tempoet højt, mens man er der.

Sydney – den ikoniske storby

Vinteren i Australien var ved at starte, da jeg landede, men med den sommer, vi har i Danmark i år, er en vinter down under at foretrække… Sydney har masser af hostels, og mange af dem er klumpet sammen i to områder; omkring havnen i Woolloomoolloo og omkring hovedbanegården Central.

Jeg fandt et sted i begge områder og havde 3 overnatninger hvert sted. Hostelscenen i Australien er velorganiseret, og man får nogenlunde det samme alle steder. Mit råd er at kigge på beliggenheden og så ellers bruge tiden ude i byen.

Sydney er en by for alle budgetter, og jeg havde besluttet mig for at bruge så lidt som muligt. Heldigvis er der fremragende gratis museer, masser af vandreruter, verdenskendte strande og smukke parker. Lige noget for en fattig eventyrer!

Dertil kommer færgerne på tværs af havnen, og især færgen til Manly på nordsiden ud mod Stillehavet er pengene værd. Manly er i øvrigt en hyggelig surferby, som i sig selv har en masse at tilbyde.

Sydney og omegn har et smart rejsekortsystem, som hedder Opal, og der er loft over den maksimale pris pr dag. Det vil sige, at hvis man rejser meget på samme dag, så er det gratis, når man når over 15 australske dollars. Og om søndagen er max-udgiften endda kun 2,50 dollars.

Derfor er søndag udflugtsdag for mange lokale, og jeg tog selv en tur med færgen op ad floden til Parramatta. Det var en populær tur for både turister og Sydney-familier.

Afrejsen til Tasmanien foregik tidligt om morgenen, og flyvetiden er lidt under to timer. Jetstar er et lavprisselskab, som vi kender dem fra Europa, så der er strenge regler for bagage ombord.

Jeg rejste med en enkelt lille rygsæk, og det var ikke noget problem at få den med som håndbagage – især da jeg havde fyldt lommerne op med noget af det, der vejer… Til gengæld skal man huske at printe sit boardingkort ud på forhånd, da Jetstar ikke godtager den slags på mobilen.

Launceston – indgangen til Tasmanien

Når man ankommer til Tasmaniens næststørste by på en søndag – som endda også er Mors Dag – så er der stille. Meget stille. Butikkerne er lukkede, og gaderne er nærmest øde. Det er som Danmark i Lukkelovens tid. Efter megen byvandring og et besøg på et par museer fandt jeg langt om længe et supermarked, der havde åbent.

Det var som at finde en oase i ørkenen. Her var der liv og mennesker, og jeg fik handlet lidt ind til de kommende dage. På mit hostel, som var en gammel betydningsfuld bygning med en interessant historie, var der et dejligt stort køkken med opholdsstue, billard og bordfodbold, så efter supermarkedet var det nemt at klare sig selv i den lukkede by.

Dagen efter var det tid til at få rørt lægmusklerne. Lige midt i Launceston starter en vandrerute gennem en fantastisk bjergkløft, og man skal ikke gå ret mange meter, før man støder på wallabies (små kænguruer), flotte fugle og andre skabninger.

Og så er der en flot udsigt fra de udsigtspunkter, man møder på vejen – eller rettere, når man forlader vejen og følger de stejle stier op til toppen. Der er en svævebane over kløften, et nu forladt vandkraftværk og en meget varieret natur på vejen gennem kløften, som hedder Cataract Gorge.

Ruten er ikke for gangbesværede, men det er en smuk måde at bruge det mest af en på. Og så er der ikke ret langt hjem, hvis man ikke gider mere.

Launceston er som sagt en overskuelig by, og jeg havde allerede lagt planer om at tage en bus til anden end af øen til hovedstaden Hobart. Infrastrukturen for os uden bil er ikke ret udbygget; dertil er Tasmaniens befolkning simpelthen ikke stor nok.

Men der går busser mellem de største byer et par gange om dagen, og Hobart er naturligt nok centrum for meget af turistinfrastrukturen. Busturen fra nord til syd byder på flotte horisonter, mens man kører igennem et landskab domineret af landbrug og åbne vidder.

Hobart – Tasmaniens hyggelige hovedstad

Hobart er den klart største by på Tasmanien, og det er her, man kan finde alt det, man har brug for. Byen er på ingen måde en metropol med højhuse og storbyatmosfære som i Sydney, Melbourne og Brisbane, så man er stadig i høj grad tæt på den omgivende natur.

Ovenover Hobart troner Mount Wellington, som med sine små 1300 meter i højden er blevet et kendetegn for byen. På mit hostel var en af frynsegoderne en gratis tur til toppen af bjerget, hvor man så enten kunne køre med hjem eller selv vandre ned af stierne.

Jeg var helt overbevist om, at jeg da skulle vandre, men turen opad i en lidt ’rustik’ minibus overbeviste mig om noget andet… Som det ofte er tilfældet, når man kommer op i højderne, lå skyerne tæt over bjerget, og vi måtte nøjes med en udsigt, som havde vi holdt et stykke hvidt A4-papir op foran øjnene. Men turen var hyggelig alligevel.

Fordi det var vinter på de kanter, var der pæn rabat på flere af de endagsture, som kører rundt på øen med udgangspunkt i Hobart, og jeg fandt en tur, som så rigtig interessant ud. Den kørte op langs østkysten til halvøen Freycenet og fokus var på flot natur. Afsted med mig.

Vi endte med at være 5 personer fra 4 forskellige lande og en yderst lokalkendt chauffør, som var fuld af gode historier. Sådan er de fleste australiere nok, men ham her levede i hvert fald op til fordommene om en ægte indfødt ’aussie’ – eller rettere ’tassie’.

Turen var fremragende og gav en god fornemmelse af at være på Tasmanien. Øen er på mange måder anderledes end ‘Fastlandsaustralien’, og naturen er respektindgydende.

Efter endnu en byvandringsdag i Hobart gik turen tilbage med bussen til Launceston og lufthavnen og derfra op til Sydney igen.

Sydney igen – og de blå bjerge

En af de helt store seværdigheder i Sydney er Blue Mountains. De ligger vest for selve byen og tiltrækker et væld af turister og lokale især i weekenden.

På trods af udsigten til overbefolkning i området valgte jeg en lørdag til min ekskursion til bjergene, og ’heldigvis’ var der både regnvejr og sporarbejde på togskinnerne den dag, så mange var nok alligevel blevet hjemme.

Turen til Blue Mountains tager et par timer med tog, og der er en stribe stationer, man kan stå af på for at besøge bjergene. Katoomba er centrum for det meste, og det er her, de fleste står af. Jeg kørte et par stop videre til Blackheath, hvorfra man kan vandre til et af de bedste udsigtspunkter i området.

Regnen forsvandt på vejen op til bjergene, og det blev en meget smuk vandredag i de imponerende smukke – hovedsagligt grønne – bjerge. Afgjort en af de bedste lavprisseværdigheder i Sydney og Australien i det hele taget.

Inden afrejsen mod Europa og mit ’gratis’ stopover i London, var der tid til endnu mere byvandring, færgesejlads og strandbesøg i Sydney, og det er svært at sige farvel til en af verdens smukkeste byer efter så kort tid.

Heldigvis ved jeg, at det ikke kun er et farvel, men også et på gensyn, når der igen kommer et godt tilbud, jeg ikke kan ignorere. Australien går i blodet på en.