Tour de France i Bruxelles: Byen rundt på to hjul er skrevet af Mark Sinclair Fleeton.
Startbyen Bruxelles
Byen. Rummet mange af os vælger at bo i eller, for nogens vedkommende, fødes i. De store grandiose rum, pladser, katedraler og teatre.
De små listige hjørner, hvor man kan gemme sig alene eller i selskab med den eneste ene eller den eneste anden eller en helt tredje. Men ligeså fascinerende er de midlertidige rum, de rum der opstår i øjeblikket. Rum der udfylder en rolle i nuet for derefter aldrig at opstå igen på helt den samme måde.
Byen. Elsket og hadet. Det gælder også Bruxelles på så mange forskellige måder. Et usædvanligt turistmål? Ja, måske. De fleste kommer her til hjertet af EU for at arbejde, for at mødes eller for at søge indflydelse, men netop dette år, i starten af juli, er der usædvanligt mange turister i Bruxelles. Både fra Belgien og fra andre steder i verden.
Årsagen? Le Grand Départ – starten på verdens hårdeste og mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France. I anledningen af halvtredsåret for kannibalens første Tour-sejr henlagt til den Belgiske hovedstads gader.
Kannibalen – i tilfælde af, at du skulle være blandt de 2-3 stykker, der ikke har hørt om ham – er øgenavnet for det belgiske cykelikon Eddy Merckx. Merckx fik sit øgenavn fordi han åd sine konkurrenter. Ikke i bogstavelig forstand, men han vandt størstedelen af de cykelløb han deltog i – inklusive de interne konkurrencer – bjergtrøje, pointtrøje osv. I løbet af sin karriere vandt han 525 ud af de 1.800 cykelløb, som han deltog i.
Tour de France byen
Byen. Midlertidig og uhåndgribelig og alligevel intenst til stede i nuet. Tour de France er på den måde at betragte som en by i sig selv. Den opstår henover eftermiddag, aften, nat og befolkes i de tidlige morgentimer af farverige, larmende og kaotiske horder af cykelfans, officials, politi og sponsorer. Kun for at forsvinde kort efter afgang og så opstå igen ved målområdet og i morgendagens afgangsby.
På sin vis er dette fortællingen om byen Tour de France. Løbet, set som by, opstår i rammen af en anden by og i dette tilfælde Bruxelles.
Men det kunne lige såvel være en hvilken som helst anden by. I 2022 er det København, der kommer til at danne ramme om Grand Départ og byen i byen.
Grand Place ved Grand Départ
Holdpræsentationen. Her starter løbet med introduktionen af heltene, som Jørgen Leth ville udtrykke det. Midlertidige strukturer i form af en scene og fleksible metalbarrierer er sat op – denne gang på Grand Place, Bruxelles’ kulturhistoriske og turisttiltrækkende hjerte.
Alle byer i Belgien har en Grand Place eller Grote Markt, som det hedder på flamsk. Det er torvet, hvor der afholdes marked. I Bruxelles er det mest øl, der sælges på Grand Place. Markedet findes på andre pladser, som fx Place Jourdan i udkanten af Europakvarteret, hvor EU-institutioner holder til, og hvor mange aftaler om Europas fremtid er indgået over et måltid og et glas vin.
Grand Place fyldes stille op frem mod præsentationen, og lige før og særligt under er der kamp om pladsen. Uanset hvor meget plads, der er på pladsen, vil det aldrig være plads nok. Ryk dig en millimeter og naboen overtager din plads eller en ny tilskuer kaster sig ind på pladsen.
Stemningen er hektisk, og folk hænger ud over barrierne. Politiet, der er talstærkt udkommanderet og lider i varmen, har nok at gøre med at holde mængden på plads. Så kommer de. De muskuløse mænd med udtrædende blodårer i læggene i farverige, kropsnære kostumer. Heltene, der snart skal kaste sig ud i kampen med landevejen, lidelserne og hinanden.
De gamle handelsbygninger med rådhuset og bymuseet som de mest spektakulære skaber en pompøs ramme om det prestigefyldte løb. Brostenene er det dramatiske underlag for de menneskelige tempomaskiner, sprintere, bjerg- og hjælperyttere.
Mængden råber med og jubler, når de hører deres heltes navne. Greeg vaaaaaaaan Avermaaaaaet! (belgisk helt), Thiiiibaaaauuut Piiiiiiinoooot! (Fransk helt), Vincenzooo Nibaliiiiii! (Italiensk helt), Alejandro Vaaaaaaalverdeee (spansk helt), Jakob Fyyhlsaaaaaang! (Dansk helt) og så videre og så videre.
Fan Park ved Place De Brouckère, Bruxelles: Holdpræsentationen
Tæt ved Grand Place, forbi den gamle børs ligger Place De Brouckère. Tidligere en af byens stærkt trafikerede boulevarder med Gare du Sud – et offentligt transportknudepunkt – i den ene ende. I dag er delen, der ligger ved Børsen og i tilknytning til Grand Place og byens gamle midtpunkt, indrettet til gågade.
I et velbesøgt shoppingstrøg er der i anledningen af cykelinvasionen indrettet en fanzone, hvor løbets sponsorer kan reklamere for deres produkter, uddele smagsprøver og tæske fans igennem på spinningcykler og lignende.
Den gamle børsbygning i nyklassicistisk stil har ikke været børs længe, men et kulturelt samlingspunkt for lokale og tilkommende med udstillinger – gerne fra det store udland. Til lejligheden er Børsens søjler iklædt de prestigefyldte cykeltrøjer fra de respektive konkurrencer i løbet – gul, grøn og hvid med røde prikker. Over selve Place de Brouckère er der ophængt en kæmpe gul trøje.
Place Royale Bruxelles: Indskrivningen til første etape i Tour de France
Det kongelige palads ligger i udkanten af og højt hævet over den gamle del af byen. På visse steder er der installeret elevatorer, men ved paladset er der trapper.
Holdbusserne er kørt ind på vejen mellem paladset og Parc de Bruxelles, der også rummer den såkaldte Tour de France Village. Barrierne er oppe langs vejen og på pladsen, og tribunen har stået klar et par dage. Mange er i god tid, men flere kommer til, som rytternes indskrivning nærmer sig.
Reklamekaravanen er første højdepunkt, når den larmende med høj musik og råben sætter i gang fra pladsen. Nøgleringe, kasketter og andet merchandise flyver gennem luften og de begejstrede tilskuere kaster sig i luften efter plasticskattene. På tribunen bliver der arbejdet hårdt på at underholde de ventende fans. Dansenumre og kendisinterviews fylder tiden ud.
Enkeltvis og i grupper kommer rytterne dryssene mod scenen og kører op ad den stejle rampe til folkemængdens jubel. Glade autografjægere råber rytterne an, og mange kommer forbi, hilser pænt og tålmodigt og skriver under i notesbøger, på t-shirts, hatte og hvad de nu ellers har ved hånden. De stiller op til fotos med fansene og tager imod skulderklap og akavede omfavnelser. Pressen er ligeså ivrige, og rytterne kender rutinen.
Mixed zone er stedet, hvor man kan møde Lars Bak med sine børn, Jacob Fuglsang uden børn – i dag – eller en af de andre ryttere, som har fornuftige, men ikke altid lige præcise ting at sige om dagens etape.
Boulevard de Régent i svinget efter Madou Tunnelen
Man skal være fremme i god tid for at få en god plads på ruten. Vi finder ind bag afspærringerne sammen med to andre tilskuere, der langsomt over de næste timer bliver til mange. En af byens brede boulevarder giver plads til Tour de France-feltet inklusiv reklamekaravanen.
På trods af barrierer, tilskuere, polititilstedeværelse og Touren i sig selv, virker boulevarden underlig stille og tom – og står i dyb kontrast til hverdagene, hvor der er tale om en af byens hovedfærdselsårer. Regentlaag bliver på denne dag i mange timer en rolig plads i solen. Stilheden brydes først af reklamekampagnen, der ankommer i små bidder omkring en time før rytternes ankomst.
Forretningsforbindelser, VIPs og andre i sponsorernes biler bliver jublet og vinket på vej. På lige fod med de mere eller mindre fantasifulde køretøjer, der er udformet som cykelryttere i overstørrelser, lilla fisk, kyllinger og et mylder af andre udformninger. Stemningen er rolig og afslappet mellem de spredte reklame-/VIP-biler.
Og så sker det. Efter omkring tre times ventetid. Feltet kommer samlet om hjørnet fra Rue de la Loi ned ad Boulevard de Régent. Omkring 10 sekunder tager det for et samlet Tour de France-felt at hamre forbi os og i de 10 sekunder er larmen øredøvende.
Stemningen er intens og folk står og råber og driver rytterne frem med deres opmuntringer. Og så er de væk. Med det samme begynder mængden at spredes.
Gruppen vi har siddet i er væk på et øjeblik. Pludseligt er der liv på Boulevard de Régent igen og barriererne er allerede ved at blive fjerne igen for at give plads til trafikken, selvom rytterne allerede næste dag igen skal køre ad den samme vej.
Søndag i Europakvarteret inden starten på 2. etape af Tour de France
Livet i Bruxelles’ EU-kvarter, der blandt andet er hjemsted for den kendte Europabygning, foregår i høj grad fra mandag til fredag. Lørdag og søndag ligger gaderne øde og kun få cafeer og restauranter er åbne i denne del af byen, der ellers er meget begejstret for både at spise ude og at sidde på cafeer med den udmærkede belgiske øl.
Derfor er det tydeligvis også kommet bag på ”The Gravevine” på Place Luxembourg, at der er mere end et par enkelte spisende gæster ved frokosttid.
Svedende og stressede farer de alt for få ansatte rundt mellem kunderne og forsøger at følge med bestillingerne. Alligevel lykkes det dem at præsentere et venligt og servicemindet ansigt til kunderne, selvom der smutter et par småting undervejs.
Vi får leveret det obligatoriske brød til bordet, men på trods af en påmindelse, så dukker smørret til brødet aldrig op. Maden er dog ikke en skuffelse, og gæsterne tager travlheden med godt humør. Solen skinner, og der er stadigt nogle timer til dagens etape, så der er tid til at vente.
Den midlertidige by
Byen. En ramme om vores liv som mennesker. En fast ramme og en midlertidig ramme om enkeltstående begivenheder. Byens strukturer ændres og tilpasser sig dens formål og brug.
Bruxelles er en by, hvor nationaliteter mødes og indgår aftaler, debatterer fremtiden og hvor der lægges pres på beslutningstagerne.
En by hvis indbyggere – eller i hvert fald nogle af dem – flytter ud af byen for at mødes i andre byer. Men det er også en by, hvor man kan mødes og fejre en sportsbegivenhed, der en sjælden gang imellem drager larmende og jublende gennem byen.
Hvor man kan også kan mødes over et farverigt væddeløb gennem byen og ikke kun tunge forhandlinger om landbrugsstøtte og klimabeskyttelse.
En by af glas og stål kan for en kort stund og på et mindre område omskabes til et menneskehav af glæde og fællesskab.
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig!
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar