Bornholm: Overflod af outdoor og lokale lækkerier er skrevet af Tine Tolstrup
På tur med Ø-bussen Øjvind
Bornholm var lidt en af mundfuld for os, der jo primært turnerer mindre danske øer. Men en herlig mundfuld, da den store klippeø har massevis af tilbud – både når det gælder outdoor-muligheder, hvor man kan brænde lidt energi af, og kulinariske fristelser, når der skal tankes op igen.
Vi kørte en tur med bus til Vang granitbrud, forbi Almindingen og til sidst afslapning ved Dueodde strand.
På turen, da vi kørte i ”Ø-bussen Øjvind’ gennem det bornholmske landskab, kom vi forbi mange finurlige by- og vejnavne, blandt andet Ibsker, Poulsker, Clemensker, Skarpenskade og Aarsballe. Bussen Øjvind stoppede blandt andet ved Vang Granitbrud, hvor vi troppede op med sportstøj, jernvilje og en god portion optimisme. Her kan klippevægge på 25 meters højde nemlig besejres – hvis da ellers armene holder. En skøn udfordring.
Find billige hoteller på Bornholm her
Fra Mountainbike i Almindingen til afslapning i Dueodde
Da vi var godt nede igen, susede vi videre til Almindingen, hvor et af Danmarks bedste mountainbikespor findes. Det var det perfekte sted til at brænde det sidste energi og adrenalin af. Den rå og smukke natur giver virkelig unikke muligheder for alverdens outdoorsport, som man ikke finder andre steder i kongeriget.
Efter en vild oplevelse i Almindingen var det endelig blevet tid til afslapning. Det næste stop på vores tur var i kridhvide Dueodde Strand. Et fremragende sted til at slappe af. Og blandt de hyggelige bindingsværkshuse og stokroser i Svaneke stod fristelserne i kø. Bolsjer, karameller, lakrids, skumfiduser, ølbryggeri, røgerier og alverdens andre gode sager laves af de virksomme typer i Svaneke. Og som turist MÅ man nødvendigvis prøve det hele.
Bornholm er et dejligt sted med fantastisk natur som alle fortjener at opleve.
Se videoen fra Bornholm øverst.
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig!
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar