RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Julemarkeder i Danmark i 2024: Få en hyggelig optakt til julen her
Danmark Polen Tyskland

Julemarkeder i Danmark i 2024: Få en hyggelig optakt til julen her

julemarked - juleshopping
Vi har skræddersyet en liste med hyggelige julemarkeder i Danmark og tips til julemarkeder i nabolandene
  viva cruises konkurrence 2024

Julemarkeder og juleshopping i Danmark i 2024: Få en hyggelig optakt til julen her er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

julemarkeder i Danmark

Julemarkeder i Danmark

Danmarks julemarkeder er noget af det hyggeligste, vi kan forestille os, og det er vi ikke ene om. Det viser sig tydeligt på de mange julemarkeder, der afholdes i år landet over. Og der er også gode julemarkeder syd for grænsen.

Læs med her hvor vi kigger på nogle af de bedste julemarkeder, blandt andet i Tivoli i København og Odense Julemarked.

Lad juleglæden sprede sig – god fornøjelse.

julemarkeder i Danmark i 2024

Julemarkeder på Sjælland i 2024

Vi starter julehyggen på Sjælland. Listen over de bedste julemarkeder på Sjælland byder blandt andet på ægte slotsjul, hyggelige julehaver og klassisk julehygge i København.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
strøget julemarkeder 2024

De klassiske julemarkeder i København

Hvis du skal på en klassisk juletur til København, er der fyldt med hyggelige julemarkeder rundt om på de forskellige åbne pladser, der vil få dit julehjerte til at banke. De er alle et besøg værd, specielt hvis din juleshopping lige skal peppes lidt op med et glas gløgg og en pose brændte mandler.

Midt på strøget finder du for eksempel julemarkedet på Højbro Plads, hvor du kan få løftet julehumøret efter alt din juleshopping. Julemarkedet på Kongens Nytorv er i 2024 blevet rykket til Thorvaldsens Plads, og det er helt klart også et besøg værd.

Og så er der selvfølgelig noget dejlig traditionelt ved at slentre ned ad Strøget, mens de ikoniske røde julehjerter glimter over dig.

julemarkeder i Danmark - juleshopping

Jul på Gavnø Slot

Drømmer du om en hyggelig slotsjul, så er Gavnø Slot på Sjælland det oplagte julemarked for dig. Baronessen på Gavnø byder for 18. år i træk indenfor til ægte julehygge i de smukkeste kulisser på Sjællands største julemarked.

Der er selvfølgelige masser af de klassiske juleboder med håndlavet julepynt og unikke julegaver. Men der er også hyggelige juleaktivteter for børn såsom nisseskattejagt, ponyridning og et møde med selveste Julemanden.

Når du er færdig med juleindkøbene, kan du slentre en tur i slotshaven og nyde den magiske stemning, der er på denne tid af året, tage på en guidet rundsvisning på slottet eller nyde en kop varm gløgg og brændte mandler til skøn live musik.

Læs mere om Jul på Gavnø Slot her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Julemarked - julekugle - Julemarkeder i Danmark - juleshopping

Birkegården: Et af de mest besøgte julemarkeder i Danmark

Man kan ikke sige julemarked uden at nævne Birkegårdens Haver. Dette klassiske julemarked i Tågerup på Vestsjælland er en sand oplevelse for hele familien. Det er et af de mest besøgte julemarkeder i Danmark, så skynd dig ind og køb en billet.

Læs mere om Birkegårdens julemarked her

De tre haver byder på flotte lysudsmykninger i forskellige farver og emmer af jul. Der vil være aktiviteter for de små, og boderne vil selvfølgelig også have åbent, så du kan nyde et glas gløgg og få en lun æbleskive.

Birkegårdens Haver har igen i år udarbejdet et særligt juleprogram til børnene. Her vil de kunne gå på skattejagt, deltage i sløjfejagtprøve og prøve æselridning.

Julemarkeder i Danmark juleshopping

Esrum: Internationalt julemarked i Danmark

Juledage i Esrum i Nordsjælland byder igen i år op til hyggelige stunder. I løbet af de to weekender, hvor der er åbent i år, vil du kunne nyde en masse juledelikatesser, julecaféer og selvfølgelig også juleaktiviteter for de mindste.

Esrum Kloster har igen i år hentet ægte klosterprodukter hjem fra Frankrig, hvilket også gør dette julemarked lidt internationalt. Derfor vil du kunne nyde franske specialiteter i massevis. Hvis de falder i god smag, kan du naturligvis også købe lidt lækkert med hjem til juleferien.

Temaet er i år ‘håndens arbejde’, så der skulle være en god chance for at finde en gave eller to at tage med hjem til familien.

Læs mere om juledage i Esrum her

Julecaféen har i år sammensat en dejlig julemenu, så der vil være mulighed for at tage et afbræk fra juleherlighederne og få lidt at spise samt prøve den skummende klosterøl fra fad. Der vil traditionen tro også blive solgt både varme og kolde drikke – både med og uden alkohol.

Danmark - Julemarked - hygge - rejser

Kronborg julemarked – et af de store af slagsen

Kronborg julemarked hører til de helt store af slagsen, hvilket jo er meget passende til et af Danmarks juleslotte.

Med over 80 boder fordelt ud gennem Kronborgs mange sale og udendørsarealer er der rig mulighed for at finde alt, hvad hjertet begærer af julehygge, hvad enten vi snakker kvalitetsvarer eller madvarer.

Læs mere om Kronborgs julemarked her

For børnene gemmer der sig et hav af oplevelser med alt fra eventyrteater, børneværksteder, højtlæsning, ponyridning og selvfølgelig selveste Julemanden. Også de voksne bliver forkælet med ølsmagning, julejazz, violinkoncerter og gospelkor.

Som en fed oplevelse kører det gamle hyggelige veteran-juletog fra København direkte til Helsingør, så du kan komme i julestemning allerede på vejen derop.

Julemarkeder i Danmark

Den klassiske jul i Tivoli

Når vi snakker julemarkeder i Danmark, er det svært at komme udenom Tivoli i København. Igen i år slår de dørene op til et fantastisk julemarked. Det bliver som de andre år et julemarked, som skiller sig ud med store lysshow, søde skulpturer og seje gadgets.

Læs mere om julemarked i Tivoli her

Hvis du ikke helt er kommet i julestemning, så er Tivoli et godt sted at besøge. Du vil blive mødt af en gennemført julestemning med duften af brændte mandler, gløgg og andre lækre julegodter. De små hyggelige boder er endnu engang omdrejningspunktet om den sprøde julestemning, som lige giver dig et ekstra skud julehumør.

Tivolis mange forlystelser vil naturligvis stadig køre, og nu er det ekstra sjovt at prøve dem, når de er udsmykket med alverdens julepynt. Hvis du ikke har været til julemarked i Tivoli før, så er det da i år, du skal prøve det.

julemarkeder

Hyggelige Julemarkeder på Fyn i 2024

Næste stop på juleturen er Fyn. Her finder du alt fra magiske juleoplevelser i H.C. Andersens fodspor, til jul på slottet – og en juleoplevelse i peberkagedej.

juleshopping - juleoplevelse

Julemarked på Fyn – i H. C. Andersens fodspor

Fyn kan også noget, når det kommer til julemarkeder, og Odenses julemarked kan noget helt særligt.

Under navnet Eventyrligt Julemarked kommer Odenses brolagte gader til live med gløgg, julelys og grønt gran samt boder i massevis blandt de hyggelige gamle byhuse.

Læs mere om Odenses julemarked her

Julemarkedet tiltrækker hvert år cirka 50.000 gæster, som kommer for at opleve kunst og kultur designet til både voksne og børn.

Her kan du købe lokale specialiteter og kvalitetsprodukter som håndlavede pølser, specialøl, designkopper, håndlavede smykker og meget mere.

julemarkeder i Danmark 2024

Julemarked på Egeskov Slot

Julen på Egeskov Slot er som at træde ind i et magisk vintereventyr. Det gamle slot er pyntet smukt op til jul og byder indenfor til ægte julestemning med nisser, julemusik og skattejagt for de mindste.

I slotsgården er der opstillet boder til din juleshopping fyldt med håndlavede julegaver, kunsthåndværk og delikatesser fra lokale producenter – alt fra hjemmelavet marmelade til smukt julepynt.

Hvis sulten melder sig efter al den juleshopping, kan du slå dig ned ved et af de to spisesteder på slottet, hvor man får serveret en lækker julemenu.

Læs mere om julemarkeder på Egeskov Slot i 2024

juleoplevelse - julemarkeder

Jul i Middelfart

Fra slutningen af november inviterer den hyggelige by Middelfart lige ved Lillebælt ind til vaske ægte julehygge. Her kan du for eksempel lade dig lulle ind i julestemningen til duften af gran og æbleskiver i Middelfart Juleby, hvor man hver lørdag også kan fortælle sine ønsker til Julemanden.

Og når nu du er i Middelfart, kan du også slå vejen forbi en lidt anderledes, men utrolig hyggelig juleoplevelse – nemlig Peberkagebyen. Og ja, det er præcis, hvad det lyder som.

I Peberkagebyen kan du træde ind i en fortryllende juleverden af peberkagedej. Du kan også selv bage dit eget kagehus og deltage i konkurrencen om at vinde i kategorierne som ‘Mest julede’, ‘Det sjoveste’, ‘Min favorit’ og ‘Mest vellignende’.

Du kan læse mere om jul i Middelfart her

Julemarkeder Jylland - juleshopping 2024

Julemarkeder i Jylland i 2024

Der er selvfølgelig også fyldt med hyggelige julemarkeder perfekt til din juleshopping i Jylland. Der er alt fra jul i Den Gamle By til jul i et fængsel, så der er noget for enhver smag.

                                                                 

Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!

7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6:  Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

juleshopping

Julemarked i Den Gamle By i Aarhus

Nu er turen kommet til Jyllands hovedstad Aarhus.

Den lille storby fyrer igen i år op for et skønt julemarked i Den Gamle By midt i Aarhus. Du vil blive trukket et par hundrede år tilbage i tiden, hvor du ser de historiske huse klædt i smukt julelys.

Du kan regne med at blive forkælet med spændende julebutikker, der er perfekte til din juleshopping. Til den søde tand vil der være risengrød, gløgg, æbleskiver, brændte mandler og alt, hvad hjertet i øvrigt begærer.

Læs mere om julemarked i Den Gamle By her

Hvis du er den tørstige type, vil der også være mulighed for at nyde en øl eller to. Den Gamle By har nemlig sin helt egen juleøl.

julemarkeder 2024

Julemarked på Gammeltorv i Aalborg

Traditionen tro inviteres der igen i år til juleshopping på Gammeltorv i hjertet af Aalborg, når et af de hyggeligste julemarkeder i Nordjylland i 2024 slår dørene op til vaske ægte julehygge.

Her kan du gå på opdagelse i de fine boder og forkæle smagsløgene med dampende varm gløgg og æbleskiver. I julehytterne rundt om på torvet kan du købe alt fra hjemmelavet honning og julegodter til mundblæst glaspynt og tøj.

Og så er der selvfølgelig også det flotte pariserhjul, du kan prøve.

Læs mere om Julemarkeder på Gammeltorv og i Alborg i 2024 her

Anderledes julemarkeder i 2024 – Tag til Horsens Statsfængsel

Selv bag lås og slå er der plads til julens magi i Horsens Statsfængsel. Oplev en helt særlig jul på FÆNGSLET, når de rå fængselsmure får et strejf af julemagi.

Gå på opdagelse blandt de 200 unikke stande fyldt med kreative julegaver, håndværk, og masser af julestemning – fra duften af brændte mandler til julelys og pyntegran. Tag hele familien med og lad jer opsluge af julehyggen og få klaret juleshoppingen på dette anderledes julemarked.

Læs mere om jul i Horsens Statsfængsel her

julemarked

Flere skønne julemarkeder i Danmark

Der er selvfølgelig mange flere hyggelige julemarkeder rundt om i Danmark. På Bornholm er der fx Bornholm Julemarked på Nexø Havn fra slutningen af november til hele julemåneden. Der er også det Nord Julemarked på Skovridderkroen i Charlottenlund og Gisselfeld Juletorv ved Haslev.

Hvis du vil have “jul som i gamle dage” skal du tage til Jul på Gammel Estrup eller du kan tage opleve en slotsjul på Voergaard Slot i Dronninglund. Der er også pyntet op til jul på Børglum Kloster, der blev kendt i julekalenderen ‘Ludvig og Julemanden’, hvor der både er julestuer og juleboder.

Der er masser af skønne og hyggelige julemarkeder i Danmark hvor du kan komme i rigtig julestemning – så det er bare at tage afsted!

julemarkeder 2024

Leder du efter julemarkeder i udlandet?

Vi er muligvis rigtig glade for julemarkeder i Danmark – men de elsker virkelig julemarkeder i vores nabolande mod syd. Tyskland er et godt eksempel. Vi vil næsten gå så langt som at sige, at det praktisk talt er umuligt at finde en tysk by uden deres eget lokale julemarked.

Du kan vælge at køre lige over grænsen på juleshopping og prøve nogle af de mange julemarkeder af i Flensborg, Hamborg eller Lübeck eller tage den lidt længere tur til Berlin, Frankfurt eller hele vejen ned til München. Uanset hvor i Tyskland du ender, finder du helt sikkert en storslået udgave af et julemarked.

Der er også mange flotte, store og anderledes julemarkeder i Polen. De går i den grad op i julefejringen i Polen, og i modsætning til markederne i Danmark, fortsætter de ofte indtil nytår. I Polen kan du også nyde en helt særlig kombination, nemlig julemarkeder og spa til meget fornuftige priser.

Der er mange storbyer i Europa, der gør noget særligt ud af julen. Kig fx mod øst, for at finde flere virkelig flotte og interessante julemarkeder. Og hvis du skal holde jul i New York, kan de selvfølgelig også noget særligt i juletiden.

Vi håber, at du fandt noget godt – god fornøjelse på de dejlige julemarkeder i Danmark og i udlandet.

Du kan finde mange flere julehistorier fra hele verden her.

Her er 12 julemarkeder i Danmark i 2024 til din juleshopping

  • Jul på Gavnø Slot
  • Birkegaarden i Tågerup på Vestsjælland
  • Esrum Kloster i Nordsjælland
  • De klassiske Julemarkeder i København
  • Kronborg Slot i Helsingør
  • Odense julemarked
  • Jul i Tivoli i København
  • Jul i Middelfart
  • Julemarked på Egeskov Slot
  • Julemarked i Den Gamle By i Aarhus
  • Julemarked på Gammeltorv i Aalborg
  • Jul i Horsens Statsfængsel

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.