RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Irland » Irsk mad på menukortet: Cider, stew og sushi
Irland Nordirland

Irsk mad på menukortet: Cider, stew og sushi

mad - irland - restaurant
Irland er på vej frem som gourmet-rejsemål, og det er fortjent. Irsk mad og drikke er nemlig mere anderledes, end du nok tror.
  viva cruises konkurrence 2024

Irsk mad på menukortet: Cider, stew og sushi er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

Irland - Kilkenny, pub, cider - rejser

Til bords med Irland

Hvad tænker du egentlig på, hvis du tænker på mad og drikke fra Irland? Tankerne går helt sikkert hen på whiskey, Guinness og klassisk irsk mad med kartofler i forskellige afskygninger. Men Irland er faktisk også blevet et gastronomisk rejsemål med stor variation i udvalget af både vådt og tørt, og det gælder faktisk hele landet fra nord til syd og øst til vest.

Nyskabende og nysgerrige stjernekokke og fremragende lokale råvarer er opskriften på den irske madrevolution, og du vil blive overrasket over, hvad den grønne ø – og det blå hav omkring den – har at byde på.

Vi har samlet nogle af de steder i Irland, hvor du får det bedste mad og drikke, så sæt dig bare til bords.

Irland Dublin restaurant , cider, rejser

Chapter One i Dublin

Chapter One er en af de absolut førende restauranter og ligger i hjertet af Dublin. For en restaurant med en Michelin-stjerne er deres priser overkommelige, hvilket er en af grundene til, at de er kommet med på denne liste. Ikke nok med at du kan få noget af det bedste mad, du kan tænke dig, er det også til en pris, som man kan være med til.

Restauranten har til huse i George Jamesons tidligere hjem – det er ham med whiskeyen af samme navn – hvilket er med til at gøre omgivelserne endnu mere unikke. I de atmosfærefyldte gammeldags omgivelser får du serveret moderne irsk mad. Den perfekte kombination.

Se mange flere irske Michelin-oplevelser her

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
sushi-mad

Wa Cafe i Galway – moderne irsk mad

At Irland er meget mere end gammeldags irsk madlavning, er denne restaurant et godt bevis på. På den irske vestkyst ligger byen Galway. Her finder du Wa Cafe, som er en fantastisk sushirestaurant, der serverer autentisk sushi med lokale friskfangede fisk. Absolut en rejse værd, selv om det ikke er traditionel irsk mad.

Mens du nyder den lækre sushi, har du en fantastisk udsigt over Atlanterhavet – hvor fiskene foran dig kommer fra.

Irland Cork The English Market, cider

The English Market i Cork til hjemmelavet irsk mad

Der er noget helt specielt ved at shoppe i lokale markeder, hvor end man rejser hen. The English Market er et af de steder, hvor du kan gøre det. Det er et kæmpe madmarked, som har alverdens lokale specialiteter og lækkerier. Perfekte souvenirs – hvis de når så langt…

Markedet er så stort og så populært, at det i sig selv er blevet til en turistattraktion i den sydirske by Cork. Siden 1788 har markedet fungeret som indkøbssted for de lokale og dermed overlevet hungersnød, oversvømmelser og krig. Perfekt sted at gøre dine indkøb, når du selv skal prøve at lave irsk mad.

Food & Cider Festival i Armagh

Hvert år i september afholdes der Food & Cider Festival i Armagh, som ligger i den sydlige del af Nordirland. Her er der boder, pop-up-restauranter, guidede ture med kulinariske oplevelser, aftensmad på en æbleplantage, smagning af årets nye cider og meget mere.

Alt den mad og al den cider, der bliver serveret, er lavet på friske lokale råvarer, hvilket gør det til en helt unik oplevelse inden for irsk mad. Hvis du er en foodie, så er dette med sikkerhed en oplevelse for dig.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Irland Mad

Man O’War Traditional Irish Bar & Restaurant, Balbriggan – ægte irsk mad

Kan du alligevel ikke helt undvære den traditionelle irske madoplevelse, skal du selvfølgelig heller ikke snydes for den. I det østlige Irland finder du en irsk pub med stråtag, som serverer alle de irske klassikere; dagens suppe med Guinness-brød, whiskey-marmelade og Irish stew. Klassisk irsk mad på den ægte irske facon.

Laks - mad - rejser

9 retter du skal prøve i Irland

Irland er et land med en bred gastronomisk palet, men ingen kan vist undsige at kød og kartofler er en populær genganger. Derfor kan det hellere ikke undre, at det første på listen over mad, der skal prøves i Irland, er den kendte irish stew, som grundlæggende består af lam og kartofler.

En anden kendt ret på den kulinariske tjekliste er Dublin Coddle; en langsomt simrende gryderet, med et par pølser eller kotelet som tilbehør.

Kartoflerne forsætter deres sejrsgang: Colcannon og boxty er begge klassiske kartoffelretter. Colcannon er blandet med kål og smør, mens boxty er rå kartoffelsnitter blandet med kartoffelmos og derefter enten stegt på panden eller bagt i ovnen.

Bevæger vi os fra rodfrugter ind i kødelskernes verden, så går næste plads på listen til det, de i Irland kalder for boiled bacon and cabbage, men som vi i Danmark nærmere kender som hamburgerryg.

Som næste indslag på menukortet finder vi black and white pudding, en irske udgave af blodpølse. Forskellen mellem den sorte og den hvide er, at i den hvide udgave har man fjernet selve blodet, men bibeholdt kødet og kornsorterne.

Irland er som bekendt en ø, og derfor skal der ikke herske nogen tvivl om, at deres fiskekøkken er fremragende. Derfor anbefaler vi irsk smoked salmon – røget laks – som bestemt også er højt på favoritlisten.

Endelig må vi begive os over i brødets verden og give behørig plads til både soda bread og barmbrack. Soda bread er et hurtigt lavet brød, der kan spises til morgenmad, frokost og aften – og alt derimellem. Branbrack er et frugtbrød, som typisk serveres til Halloween, men hos entusiasterne er så højtelsket, at det kan findes året rundt på den grønne ø.

Se meget mere om rejse til Irland og Nordirland her

God spiselyst i Irland og velbekomme!

Øl, glas, fadøl - rejser

Gode spisesteder i Irland

  • Michelin-restauranten Chapter One i Dublin
  • Wa Cafe i Galway, der byder på autentisk sushi
  • The English Market i Cork til dig, som gerne vil lave det selv
  • Food and Cider Festival i Armagh
  • Man O’War Traditional Irish Bar & Restaurant i Balbriggan

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 70 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende.
Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen.
For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.