Piemonte i Italien: 5 højdepunkter fra Barolo til bjerglandsbyer

Piemonte i Italien: 5 højdepunkter fra Barolo til bjerglandsbyer er skrevet af  Jacob Gowland Jørgensen.

Piemonte er alt det man kender – og en masse ukendte hjørner

Italien er et usædvanligt langt land, og helt oppe i hjørnet mod Schweiz og Frankrig ligger der en region, som få har besøgt, men mange har smagt på.

For det er her i Piemonte, at de verdenskendte flasker med Barolo, Moscato d´Asti og Barbaresco har hjemme, og hvor den sorte trøffel trives. Og ja, det er også her Nutella er opfundet!

Jeg har været en del gange i Italien, men aldrig i Piemonte, så det var på tide at se hvad dette ret unikke område kunne.

Her er mine tips til 5 højdepunkter i Piemonte; primært i de sydlige områder Langhe, Monferrato og Roero.

Neive: Picnic med Piemonte-delikatesser

Jeg sidder lidt og kniber mig i armen.

Det er kort tid siden, at jeg forlod Milano lufthavn, kørte igennem rismarkerne, og nu sidder jeg her. Til en picnic med lokale Piemonte-delikatesser med udsigt over vinmarkerne. Vi er ved landsbyen Neive, i det sydlige Piemonte.

Det er lunt uden at være varmt her midt i juni.

Den entusiatiske kok Diego fortæller om de 5 små retter, der er i æsken; alt fra søde sager til ‘vitello tonnato’, der som mange andre gastronomiske opfindelser i dette område er blevet verdenskendt. Kalvekød med tun lyder næsten som en dårlig dag i køkkenet, men de italienske madtraditioner er jo solide, og det er virkelig lækkert.

Kokken, der viser sig at være en tidligere tv-kok, viser stolt sine retter frem, der naturligvis smager virkelig godt. Hans søde kone serverer, og der spreder sig en hyggelig stemning.

Endelig Piemonte. Nu er jeg her. Og det er godt. Drømmen om Italien virker helt rigtig lige her.

Om aftenen overnatter vi i Montelupo Albese. Bjergulvens by.

Vi bor på det, der vist hedder et turistklassehotel på et noget kedeligt værelse, men det ligger meget smukt med udsigt til vinmarker og landsbyer, og når der så også er pool, er alting godt.

Barbaresco: Det klassiske Piemonte

Jeg står og kigger ud over en flod, der bugter sig igennem et smukt landskab.

Vi er landet lige midt i det ypperste vinland, nemlig i Barbaresco, hvor vi smager på de gyldne dråber oppe i det lokale tårn, mens vi nyder udsigten.

Herfra kan vi se byer, der vil få enhver vinelskers hjerte til at banke lidt hurtigere.

Asti, der er verdenskendte for de boblende vine. Barolo, der også er verdenskendt for de kraftfulde rødvine på nebbiolo-druen. Og selvfølgelig selve Barbaresco, der altid leverer lækre røde dråber.

Barbaresco er en lillebitte nydelig landsby, så her er ikke så meget udover en lille hovedgade.

Men nu er vi jo i en region, hvor man er mere end almindeligt dygtige til det med mad og drikke, så der er naturligvis en lille bod, hvor man kan købe sorte trøfler og lokale pølser, og så ligger et af de meget kendte vinhuse lige her, Gaja Wines, lige her på hovedgaden.

Piemonte har en hel festival dedikeret til trøflen, Fiera Internazionale del Tartufo Bianco d’Alba, så hvis du er til den vilde svamp, er det her stedet. Bare husk, at trøfler sælges for op til 10.000 kroner kiloet, så det er ikke en billig spise.

Vin og cykling – Barolo i Piemonte

Jeg sidder lige og slår min egen personlige rekord hos Cascina Meriame, der er en åben vingård midt i Barolo.

Det er vist aldrig før lykkedes mig at sige ja tak til en vinsmagning klokken 10.30 om formiddagen. Men altså, nu er vi her jo, og jeg skal ikke ud at køre i bil. Jeg skal så til gengæld ud og cykle bagefter, så det bliver til bittesmå smagsprøver af en række virkelig forskellige vine.

Italienerne elsker la dolce vita, det søde liv. Her i Piemonte er de gode til at gøre det nemt at blive en del af det.

Du kan ofte bo på vingårdene eller bare køre ind og se, hvad de har at byde på. De producerer også alle mulige spiselige lækkerier, og det hele er til at dele og hygge sig med.

Med en lille summen i hovedet finder vi e-cyklerne frem, siger tak for smagningen og triller op af bakken til nye eventyr.

Det var et klogt valg at vælge en elcykel, for bakkerne her omkring Barolo er lange, og der er intet, der er fladt. Vi har fundet en rute på godt 30 kilometer, hvor vi også kommer ind i selve landsbyen Barolo.

Barolo viser sig at være en virkelig hyggelig lille by. Den er også ret velbesøgt, men det er som om, at der alligevel er god plads.

Vi besøger deres vinmuseum WiMu, for selvfølgelig har de de et vinmuseum i Barolo.

Det er muligvis et af de mest utraditionelle museer, jeg har været på, for her fortælles historien om vinen på nye måder. Det er nok ikke for alle, men det er bestemt ikke kedeligt.

Det er fedt at komme ud af bilen og mærke landluften på cyklen. Og tag ikke fejl: Det kræver stadig noget af dine ben at køre på elcykel i Barolo, så du får også brændt nogle kalorier af, der så passende kan indtages igen på de lokale restauranter.

Det er ren win-win i Piemonte.

Med Mamma i køkkenet i Stura-dalen

Mamma Sandra smiler, tager den nyformede crouzet-pasta og viser den stolt frem til de andre mamma’er i køkkenet: “Se, han kunne!”

Vi er taget op i Alperne til den vilde Stura-dal, der er perfekt til dig, der elsker at være aktiv på ferien. Men inden vi skal ud og opleve naturen, kommer vi i hænderne på 6 lokale mamma’er, der har fundet sammen, fordi de har en forkærlighed for den særlige pasta-type crouzet. Den findes kun i denne region og laves med hænderne.

De kører nogle små workshops, hvor man lærer at lave dem, og jeg skal hilse at sige, at det var en stor oplevelse.

Jeg følte et vist forventningspres ved at skulle lave pasta for første gang i mit liv foran nogle ultimative pastaeksperter, men damerne var mere end almindelig søde og gode til at lære fra sig. Nå ja, og så var jeg virkelig god til det, så Mamma Sandras øjne lyste af glæde, da jeg fik lavet en hel plade crouzet.

Og hvorfor så crouzet? De ligner lidt et lille øre og formes ved at mase en lillebitte smule dej ud over et skærebræt og så flippe den rundt. Og de er fantastiske, fordi de er gode til at rumme store mængder sovs, og det er jo altid en stor kvalitet ved mad.

Spørg det lokale turistkontor om hvad mulighederne er, hvis du vil opleve den ægte italienske madtradition fra første række i et køkken, for der er ofte gode muligheder for at deltage i ‘cooking classes’.

Efter turen i køkkenet vandrede vi langs Stura-floden, hvor man kan sejle i kajak og også rafte. Nu var vejret til den friske side, så det blev ved vandreturen, der var fint skiltet. Der er også en kæmpe borg i området, Forte Vinadio, der har været brugt helt op til 2. verdenskrig, og som er et besøg værd.

Inden vi kom op i bjergene, var vi inde og kigge på byen Bra, der er den største lokale by. Den er ikke særlig turistet, men er blandt andet kendt for den slow food-bevægelse, der hylder lokale råvarer og tid til madlavningen. Den lokale specialtet er Bra-pølsen, der godt kan spises rå, selvom der også er gris i, men jeg foretrak den nu stegt.

I det hele taget er maden i Piemonte unik. Efter at have rejst til nogle af de mindre besøgte regioner i Italien i de seneste 5 år, slår det mig, hvor forskellige de lokale køkkener er.

Piemonte er en bjerg- og grænseregion, og derfor er der ekstra meget fokus på rustik mad, der mætter, og det er samtidig også påvirket af det franske køkken fx med deres lokale oste.

Jeg er fan.

Pietraporzio og Valle Maira: Bjerglandsbyer når det er bedst

Jeg ser på bjergene fra balkonen på mit værelse. Det er køligt her i morgenluften, men udsigten vinder over temperaturen, og jeg suger den klare bjergluft ned i lungerne.

Vi bor på det hyggelige alpe-hotel med det passende navn Albergo Regina della Alpi, Dronningen af Alperne. Her får vi blandt andet crouzet-pasta, og den middag vi får her, er nok noget af det bedste og mest lokale, vi får på hele turen. Der er intet fancy over stedet – det er bare lokalt, når det er mest hyggeligt.

Vi kører mod Valle Maira 70 kilometer væk, hvor det ene eco-hotel efter det andet ligger i bjergene og byder sig til.

Her en kæk blanding af storby-italienere, der søger fred, spa og kølighed i bjergene og aktive rejsende, der skal ud og teste vandreskoene i bjergene.

Det er klassisk alpe-turisme, og det er både smukt og fantastisk at komme ned i gear efter et par intensive dage.

Vi tager på tur til Manta, Dronero og Saluzzo, der blandt andet er kendt for at have nogle spektakulære cykelruter – og naturligvis i Piemonte: For deres mad og glæde til vin.

Vejret er ikke til den tiltænkte cykeltur, så vi hører turistkontoret, hvad der ellers er.

Vi får set slottet i Manta, en traditionel mel-mølle i Dronero og den hyggelige bymidte i Saluzzo, hvor jeg får shoppet lokale tørrede pølser på madmarkedet og spiser fin frokost på Casa Del Pellico, der er en af byens bedste restauranter.

Mums.

Piemonte er mere end vin, mad og bjerge

Storbyen Torino ligger også her i Piemonte, men derudover er der langt mellem byerne og masser af natur.

Det sætter også sit præg på menneskene, der bor her. Der er meget langt til modeshows i Milano og masseturisme i Venedig.

Det har langtfra altid været nemt at bo i det, der engang var en fattig bjergregion, og vi møder mange mennesker, der nyder at bo ude i naturen, og som stolt viser deres hjem, produkter og natur frem. Man fornemmer en vis ro, der er dejlig at opleve, når man kommer som besøgende.

Og så er italienerne jo – som altid – virkelig gode værter.

God tur til Nieve, Barbaresco, Barolo, Stura, Pietraporzio og Valle Maira.

God rejse til Piemonte.

Her er de steder du skal besøge i Piemonte

• Nieve
• Montelupo Albese
• Barbaresco
• Barolo
• Bra
• Stura
• Pietraporzio
• Valle Maira
• Saluzzo
• Dronero