Site icon RejsRejsRejs

Vilnius: Tag en sviptur til Litauens hovedstad

Vilnius: Tag en sviptur til Litauens hovedstad er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen

Vilnius er oplagt til en sviptur. Det er en rigtig fin by med et flot historisk centrum, og ganske overraskende med et væld af gode spisesteder til meget fornuftige priser. Vilnius er med på redaktionens egen byguide: 6 byer du bør besøge i Europa.

Højere niveau end med 4-stjernet

Niveauet blev sat lidt højere end normalt med 4-stjernede Moon Garden Art Hotels bedste værelse med balkon, og det kan klart anbefales, både beliggenhed og morgenmad holdt, og så var det et velfungerende hotel med mange sjove detaljer. 

Se et godt tilbud på hotellet her!

Steder du skal besøge i Vilnius

Vi brugte mest tiden på at vandre rundt og opleve de forskellige kvarterer. Det var pivkoldt, selvom det var starten af juni, men det var det jo sådan set også i København, så det var bare på med dynejakken og gang i fusserne, og så gå sig varm.

Travelmarket har gode flytilbud fra Kastrup til Vilnius

Da vi boede for enden af hovedgaden, der mest var til fodgængere, fik vi set de mange kirker, porte og historiske huse der en del gange, så vi kom hurtigt til at føle os hjemme i den lille storby.

Klik her for at læse om redaktionens forslag på en anderledes venindetur

De mest interessante steder i Vilnius

Genocide-museet/KGB-museet, der var meget informativt og havde til huse i det tidligere KGB-hovedkvarter. Selvom det ikke var for sarte sjæle, var det ikke overdrevent dramatisk set i forhold til den ellers ret dramatiske historie, der har foregået i det hus. Det ligger i et fornemt kvarter på kanten af den gamle by

De små gader på begge sider af hovedgaden, specielt Saviciaus & Literatura, hvor småbutikker, lokale restauranter og skæve huse gav en hygsom atmosfære

Turen op til Vilnius vartegn, De Tre Kors via krea-kvarteret Uzipis, der er lidt Christianshavn-agtigt og skovstien ved kanalen bagved

Her er et godt flytilbud til Vilinius – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Halvdags- tur til Trakai-borgen

Efter to dage syntes vi, at vi ligesom havde set det vigtigste, så vi tog en halvdags-tur til Trakai-borgen umiddelbart uden for byen. Man kan vist både tage lokalbus og tog derud, men vi hoppede på en organiseret udflugt, for nogle gange kan en god guide give meget ekstra info om landet, og det kan være værd at betale for. Og det var det heldigvis denne gang. Vi fik en kæk, lettere forvirret guide, der med en tyk accent gav os en interesant indsigt i Litauen som moderne land og som historisk kampområde.

Trakai var et hit. Solen tittede frem, og alle de lokale var på besøg den lørdag, så der var gang i boderne (blandt andet med litauiske empanadas!), kæk folkemusik med fuld udrustning og masser af både på søen, der omkranser fæstningen. Selve borgen var delvist genopbygget og var fin og borg-agtig.

Vilnius er ikke Tallinns middelalderby, men den er mindst lige så interessant og fin som Riga, så kom endelig afsted på en forlænget weekend.

God rejse til Litauen!

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version