Norge: Tosset med vikingeland

Norge: Tosset med vikingeland er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen

Med færgen mod Oslo

Okay, indrømmet – det er dælme heldigt, at solen bager igennem med 26 °C i skyggen, den dag Oslofærgen spytter os og den firhjulede ud midt i Oslo.

Vi vandrer ud i den rare by, besøger det fine berejste museum, Kon-Tiki Museet, og må gå i skyggen, da vi besøger Vigelandsparken med alle dens kravle- og fotovenlige skulpturer. For vi sveder.

Det er lidt surrealistisk, for denne tur har været aflyst flere gange pga skodvejr her i det norske. Men Thor og hans tordenhammer er vist taget til Mallorca, og vi nyder det.

Historien tager sin begyndelse nogle år tidligere, hvor jeg sidder med det nye nummer af rejsemagasinet Globen i hånden. En begejstret rejsende fortæller om en smuttur og viser billeder af Sognefjorden, og det minder mig om, at dér må jeg hen. Det er jo også lige deroppe.

Men som en, der ikke er bygget til det nordiske klima, piner det mig at skulle bruge feriedage på at tage på ferie i 8 °C og regn, som det netop var den julidag for nogle år siden, hvor vi havde besluttet, at vi skulle køre derop. Så bilen blev vendt, og den kørte sydpå i stedet.

Året efter opgav vi på forhånd og fløj til Svalbard, for skulle det være koldt, kunne vi lige så godt få en arktisk oplevelse ud af det.

Men efter et fantastisk roadtrip i Sydamerika besluttede vi, at den lille familie skulle trille til Norge i juli 2013, og så måtte det bære eller briste. Ja, jeg gik vist endda så langt som til at lufte mit yndlings-hadeudtryk: ”Det er ikke vejret, den er galt med, det er beklædningen,” for nu ville jeg se dét der Norge rigtigt.

For at holde os selv fast på beslutningen bookede og betalte vi hurtigt for en hytte ved den inderste del af Sognefjorden – lige i smørhullet – midt i juli.

I kategorien ‘gode rejsebeslutninger’ ligger denne beslutning ret højt på listen.

Hestens hage

Vi kører ud af Oslo, og denne første dag ser vi lige præcis to skyer, mens vi æder kilometer i bilen. Vi er på vej til byen Kaupanger ved Sognefjorden og kører igennem grønne dale for at finde vores hytte Hestehagen.

Ja, hvis man er lidt sprognørdet, er der megen munterhed at finde i det norske sprog – som mine venner kalder ‘oliedansk’, men det er vist ikke så politisk korrekt…

Vi finder frem til bondegården, der ligger med udsigt til Sognefjorden, og vores værtinde Ingebjörg viser os hen til en fin gammel hytte. Det viser sig heldigvis, at ‘hagen’ er en have, så vi slipper for at bo i hestestalden.

Vi pakker al maden ud – vi gad ikke, at hele rejsebudgettet skulle ædes op af de norske supermarkedspriser – og falder ind i fjordrytmen. Vi griller, bader og hygger os, og ungerne finder straks et par andre børn at lege med. Fred.

Efter et par dage er vi klar til at erobre nærområdet. Lustrafjorden ligger få kilometer væk, og der ligger Urnes Stavkirke på den anden side af fjorden. Efter en meget malerisk køretur – og en af de utallige små sejlture på denne tur – kommer vi op til kirken. Den har efter sigende lagt stil til mange af de andre norske trækirker fra den tid.

Solen skinner, og mens vi beundrer vikingekirken og området omkring, guffer vi de største hindbær, jeg nogensinde har set. De er decideret gigantiske, og det viser sig, at fjordområdet er Norges frugthave, blandt andet fordi, her er de højeste temperaturer i landet. Me like.

Senere besøger vi også stavkirkerne i Kaupanger og Borgund, som bare dukker op på ruten. Ungerne er ret optagede af de mange dyr, man kan finde i træudskæringerne på kirkerne, og hvis yngstemanden havde kunnet give high five til en trækirke, havde stavkirkerne helt sikkert fået en for de mange drageudskæringer.

For der er altså noget ved at se kirker, når der er drager på.

I sne og sol skal turisten ud – til Sognefjorden

Ingebjörgs mand fortæller os, at området omkring Sognefjorden er rekordernes land: Sognefjorden er verdens længste fjord, Galdhøpiggen er Nordeuropas højeste punkt, og Jostedalsgletsjeren er Fastlandsnorges største. Og i al beskedenhed mener han også, at hans hjemmelavede æblejuice er ret god, for Norge altså … Eller landsbyen i hvert fald.

I shorts og fleece-trøjer sætter vi kurs mod en vandrevenlig gren af den enorme gletsjer, og Nigaardsbræen er lige i øjet for os alle sammen.

Området er spektakulært og relativt nemt at vandre rundt i, og ungerne leger med isklumper i solen og forcerer stolt klipperne. Der er mulighed for at komme på gletsjervandring hver halve time, bare med jernpigge spændt under de sko man nu kommer i, så det gør vi og får en oplevelse.

Det fungerer, det er sikkert, og det er bragende flot.

Høj på Rute 55 og Geirangerfjorden

Min eneste turbooking hjemmefra var til færgen fra Hellesylt til Geiranger, fordi Geirangerfjorden skulle være en i særklasse flot fjord. Selv for Norge. Det er her, krydstogtskibene sejler ind, og det skulle vi op og opleve. Og det var også flot.

I fjorden springer de enorme klipper op af vandet på begge sider, og selv store skibe virker små i disen, mens de mange vandfald konstant skænker fjorden frisk vand.

Dagens vinder blev dog Sognefjellsvegen, der løber igennem Norges højeste fjeldpas og er en del af de mange naturskønne ruter, som der er i det turistvenlige fjeldland.

Vejen via Lom var den eneste vej tilbage til hytten fra Geiranger, og hvilken vej!

Billedskøn natur i Norge

Det var svært at holde fingrene fra kameraet, der lystigt klikkede derudaf, og vi stoppede en masse gange. Både fordi vi måtte ud og sætte sandalerne i den flotte natur, men også fordi man godt kunne blive lidt rundtosset af de mange sving på vejen.

Luften var frisk og klar, og roen gennemtrængende. De snedækkede fjelde lå idyllisk bag søer og klipper, og udsigten var fænomenal 360° rundt. Det tog en evighed at komme tilbage til hytten, og vi var helt høje, da vi endelig ankom.

Rejsen til Jordens indre

Halvdelen af de godt 200 km fra Sogndal til Bergen er i tunneler; blandt andet verdens længste, som er en djævel på 24 km, hvor man føler, at man er ved at trille ind til Jordens indre.

Spændende og virkelig rart med en lige vej når man har taget titusinde hårnålesving på en uge, men også lettere klaustrofobisk. Bilen trillede os heldigvis lige igennem til den anden side, hvor den næste tunnel så åbenbarede sig…

Vi så hyggelige Bergen med dens mange turister og kørte via den gamle vikingevej langs kysten og et par færger til flotte Stavanger. Her lå en perfekt Bed & Breakfast, der var vores sidste overnatning, inden vi skulle sejle tilbage til Danmark.

Vejret var nu helt normalt igen, og vi fik både lidt dryp og en lille vippetur på sejlturen til Hirtshals.

Tidligt om morgenen kørte vi ud på de brede strande ved Tversted på vej til Skagen. I morgensolen gik vi tur, mens ungerne tegnede billeder i sandet, og vinden blæste os en kølig sidste hilsen fra fjeldlandet mod nord.

Det var en god tur til Norge. En virkelig god tur. Og nu kunne et road trip i Danmark begynde.

God rejse til Norge.