Bad Gastein: På ski i aristokratiets hideaway er skrevet af Peter Christiansen.
Fotos er fra Gastein Tourismus, Max Steinbauer, Christof Oberschneider og Konny Christiansen.
Bad Gastein – ski og nydelse på første klasse
Østrigske Bad Gastein blomstrede i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor Europas aristokrati og velhavende overklasse tog på kurophold i de smukke omgivelser. 100 år senere rykkede skifolket ind, men de mondæne rammer er stadig intakte, og skiløbet er førsteklasses.
Formiddagen har budt på tre sorte pister, et enkelt styrt samt tidlig afterskistemning på et par af barerne i terrænet. Men i samme øjeblik jeg åbner den massive trædør til hotellets lobby, træder jeg ind i en oase af ro. Store krystallysekroner hænger ned fra loftet, vinduerne er delvist dækket af fyldige fløjlsgardiner, og rolig baggrundsmusik fylder rummet.
I loungen sidder et ældre ægtepar og taler dæmpet over et glas sekt, mens personalet – lige fra receptionist til piccolo – er klædt i matchende uniformer. Jeg bestiller en drink, bliver ledt hen foran pejsen, hvor ilden knitrer, og føler mig som gæst på et fashionabelt hotel i forrige århundrede.
Alpernes Monte Carlo
Den traditionelle vinterferie i Østrig forbindes normalt med masser af velpræparerede pister, festlig og larmende afterski samt hyggelige træhytter, hvor servitricer i dirndl-kjoler serverer kaiserschmarrn og jägertee.
Men i Gasteinområdet oplever man et andet Østrig; et Østrig præget af ‘belle epoque’-palæer, termiske bade og gourmetrestauranter, og det i et sådant omfang at hovedbyen, Bad Gastein, omtales som Alpernes Monte Carlo.
Naturligvis kan man også få sine ‘kaiserschmarrn’, og både pister samt afterski holder et højt niveau, men atmosfæren i Bad Gastein emmer af stil og elegance. Det er ikke her, man oplever små landbrug klemt inde mellem skihoteller og barer, og det er heller ikke her, traktorer blander sig i den øvrige bytrafik.
Lille Tibet
Jeg tager liften til toppen af bjerget Hohe Scharte og hopper af. I horisonten stikker utallige takkede, sneklædte bjergtinder op, foran mig venter otte kilometer pist, og langt under mig – helt præcist 1.461 højdemeter længere nede – ligger dalstationen i Bad Hofgastein.
På toppen, et godt stykke over de to kilometer, befinder pisten sig langt over trægrænsen, så sneen er god, udsigten uforstyrret, og jeg nyder de første sving. Længere nede bliver pisten bredere, så den lægger op til store carvingsving, og under trægrænsen kører jeg gennem et smukt skovstykke.
Jeg passerer en lille træhytte, hvor skiløbere sidder på terrassen med kold hvidvin, og helt nede, hvor jeg kører ind i Bad Hofgastein, dukker hoteller, barer og restauranter op. De otte kilometer har budt på alt fra skiløb i nøgent klippelandskab til en tur gennem dalens afterskiområde.
Og man kan faktisk starte sin nedfart endnu højere end på Hohe Schartes top, der ligger i 2.300 meters højde. Tager man til naboområdet i Sportgastein, byder Kreuzkogel på skistart i hele 2.686 meters højde, og på en klar dag er udsigten så flot, at de lokale kalder området for Lille Tibet.
I alt finder man fire områder i Gasteinerdalen. Det er ikke alt, der er forbundet, men områderne ligger tæt, og skibussen kører hyppigt. Det største sammenhængende område dækker Bad Gastein og Bad Hofgastein, og her finder man 84 kilometer pister samt en tophøjde på 2.304 meter på føromtalte Hohe Scharte.
Ved Sportgastein venter 26 snesikre og højtliggende pistekilometer, og i Graukogel venter 14 pistekilometer i ren natursne. Endelig er der Dorfgastein, som lokker med 73 kilometer pister og en skistart lige over de to kilometer.
For de fleste er det rigeligt til en uges skiferie, men vil man på yderligere opdagelse, er området koblet op på et af verdens største skiområder, Ski Amadé, som frister med hele 760 pistekilometer, og med ét liftkort er der adgang til det hele.
Er man til det ultimative skieventyr, kan man med helikopter flyve til toppen af Schareck, der ligger i over tre kilometers højde. Herfra venter noget af Østrigs bedste offpiste.
Kanetur, fakkelvandring og Bad Gasteins lokale gastronomi
Bortset fra en svag knirken, hver gang støvlerne sætter af i den nyfaldne sne, høres ikke en lyd, og i gåsegang bevæger vi os ad en lille skovsti, der fører mod turens første stop, Himmelwandhütte. Mørket er for længst faldet på, så lyset fra vore fakler bader stien og de nærmeste træer i et gulligt skær. Hvad stemning angår, ville selv Disney være kommet til kort.
Vi er en flok på omkring 10 personer, der har meldt os til en kulinarisk oplevelsestur i Kötschachtal, og da vi ankommer til Himmelwandhütte, trækker vi indendørs. Værten præsenterer os for små delikatesser, han selv har lavet, og mens bowlen med glühwein sendes rundt, går snakken lystigt.
Men den lille træhytte er blot turens første stop, så efter en halv time fortsætter vi mod Alpenhaus Prossau, der ligger længere inde i Kötschachtal, som er en del af Østrigs største nationalpark, Hohe Tauern. I hestetrukne kaner kører vi sagte gennem dalen, og de steder, hvor skoven ikke er helt tæt, får vi et glimt af de måneoplyste bjergsider højt over os.
Det er koldt, og frosten hiver i halsen, men kusken har pakket os ind i tæpper og skind, så vi holder fint varmen. Kulinarisk byder aftenen på traditionel østrigsk gastronomi, og værten har fundet lokalt fremstillede vine, som han hælder i glassene.
Landets store vinskandale i midten af 1980-erne, hvor nogle producenter forsøgte at forsøde hvidvinene ved at hælde kølervæske i, viste sig paradoksalt nok at være en langsigtet gevinst for østrigsk vinproduktion.
Man vedtog efterfølgende en af verdens strengeste vinlove, og i dag befinder østrigsk vin sig på et langt højere niveau, end det var tilfældet for 35 år siden. Hvor nogle af gæsterne foretrækker en kølig grüner veltliner, nyder andre et glas tempereret zweigelt-rødvin.
Intimt og udfordrende
På dage med ‘kaiserwetter’ kan der være crowded på Bad Gastein og Bad Hofgasteins brede og sydvendte pister, men søger man til det lille område ved Graukogel, er der som regel god plads.
Normalt sætter børnefamilier og begyndere sig på de små og overskuelige områder, men det er ikke tilfældet i Graukogel, for bortset fra en enkelt blå familienedfart er resten af pistenettet rødt og sort. Der er noget old school over Graukogel.
De bedagede stolelifte kører i behersket tempo, og man har ingen snekanoner, for alt er præpareret med natursne. Men skiløbet fejler bestemt ikke noget. Jeg sætter mig for at tjekke den tidligere world cup-pist ud, og der går ikke mange sekunder, før farten er så høj, at jeg er nødt til at kante skiene for at få kontrol.
Pisten er lang og bred, udsigten fantastisk, og mange lokale har Graukogel som deres lille hemmelige yndlingssted.
På designhotel
Med skiene over skulderen sætter jeg om eftermiddagen kursen mod mit hotel – Miramonte – i Bad Gastein. Jeg passerer byens berømte kurbad, Felsentherme, og går forbi det store vandfald, der via tre trin falder 34 meter.
Jeg fortsætter forbi et par af de majestætiske hoteller samt adskillige barer, hvorfra afterskistemningen højlydt strømmer ud på gaden.
Det var i disse omgivelser, skuespilleren Nicolas Cage kom ridende i fuld rustning, da han medvirkede i en ridderfilm, og det var her, en flok unge mennesker i 1987 hev deres guitarer frem på en bar og begyndte at spille uopfordret. De blev hurtigt stoppet af værten, der ikke gad ha’ den larm. Men han kunne jo heller ikke vide, at det var U2, som var i byen for at fejre indspilningen af et nyt album.
Ti minutters gang fra centrum og med kort afstand til graukogelliften ligger Hotel Miramonte, der på en og samme gang både falder godt ind, men også skiller sig ud. Det firestjernede hotel byder på al den komfort, man kan forvente af et ophold i Bad Gastein.
Udsigten er panoramisk, maden god og servicen i top. Men arkitektonisk differentierer Hotel Miramonte sig fra de klassiske kurhoteller, for den funktionalistisk inspirerede hvide bygning fra 1950-erne blev i sin tid overtaget af en arkitekt, der indrettede stedet som designhotel.
Det foregik blandt under inspiration af internationale navne, og hotellet er i dag fyldt med en blanding af avantgardistisk og klassisk møbelkunst. Jeg vælger en af de dybe, bløde lænestole og synker ned i den med et glas bobler i hånden.
Se meget mere om at rejse på skiferie her
Tre ting, der er værd at prøve i Bad Gastein
Felsentherme: Gasteinområdet er kendt for sine mange termiske bade, og det mest kendte er Felsentherme, der ligger i centrum af Bad Gastein. Man bader i mineralholdigt og helsebringende vand, som – med en temperatur på 32 grader – kommer op fra klippeundergrunden.
Felsentherme byder på pools, sauna, dampbad, spa, massage, separat børneområde, restaurant samt udendørs pool, hvorfra der er uhindret panoramaudsigt over bjergene.
Haeggbloms Bar: Savner man et modspil til den klassiske atmosfære, palæerne, kurbadene og gourmetrestauranterne, kan man forsøge sig med en tur på Haeggbloms Bar. Her bliver de fine fornemmelser afmonteret i samme øjeblik, man træder ind ad døren, for stedet er berømt – nogle vil sige berygtet – for sine temaaftner.
På Haeggbloms har man tidligere arrangeret ‘Ibiza Party’, ‘Fuck Off Party’ samt ‘Pimps and Prostitutes Party’, og en af stedets mest legendariske sangere er nordmanden Lars Penis, der stripper, mens han synger med en flaske Jack Daniels tapet fast til overarmen.
I fuld fart hen over byen: Vovehalse vil nyde en tur med Flying Waters. En 300 meter lang stålwire er spændt ud tværs over den dal, som deler byen i to, og i 90 meters højde venter en flot svævetur i et sceneri, som blandt andet inkluderer byens berømte vandfald, de historiske bygninger samt de hvidklædte bjerge i baggrunden.
Se meget mere om at rejse i Østrig hele året rundt her
Bad Gastein har bare så meget at byde på, og byen besidder en udefinerbar charme. Uanset om man kommer for skiløbet, maden, wellness’en eller stemningen, er Bad Gastein noget helt for sig selv.
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: