Cykelferie i St Johann in Tirol er skrevet af Johanne Iben Johansen
Den hurtige cykelrute
St Johann in Tirol og nærmeste omegn er et oplagt sted, at komme ud og få gang i pedalerne. Her får du fire bud på cykelruter, der kan noget ekstra.
Ruten på bjerget Kitbüheler Horn åbnede i 2017 og er perfekt til både begyndere og eksperter. Ruten er ikke mere end 4,2 kilometer lang og starter relativt nemt, hvorefter den snor sig gennem skoven via høje og volde. De sidste 150 meter er specielt smukke med udsigt over Wilder Kaiser-bjergene og Leukental-dalen.
Cykelferie for de øvede cyklister
Betagende naturskønne – men krævende – 45 kilometer. Her starter turen i St. Johann og slutter i Walchsee. Du følger stien via dalen mod nord, før den fører op gennem tæt skov bag Erpfendor.
På denne tur tager du gondolen op til toppen, hvor en fantastisk udsigt venter. Turen ned slanger sig mod dalen og bjerget Riedberg med panoramaudsigt, før du til sidst når den hyggelige landsby Walchsee. Byen ligger ved en sø med samme navn, hvor du efter de næsten 45 kilometers cykeltur passende kan tage et hvil eller blive afkølet.
Den svære etape
Den 56 kilometer lange etape begynder i Kössen og ender i Kitzbühel. Før du når til det naturskønne Kitzbüheler Horn, skal du 1900 meter over havets overflade.
Selvom ruten er stejl og krævende, kan du som belønning nyde det fantastiske alpine landskab. Undervejs har du panoramaudsigten udover de imponerende Kitzbühel-alper. En del af ruten tager dig igennem turruten for det officielle “Tour of Austria”, som er landets største og mest prestigefyldte cykelløb.
Du kan finde mange flere ruter her – også til el-cykler og mountain-bikes
Hvis du gerne vil ud og prøve kræfter med denne rute, men ikke helt har formen til dig, kan du nemt leje en el-cykel, der hjælper dig rigtig godt på vej.
Cykelferie i Østrig for hele familien
De flade stier langs floden Großache er et eventyr for alle aldre.
Denne familievenlige cykeltur går fra Großache-floden til Kirchdorf og er omkring 7 kilometer lang. Den er nem at kombinere med andre ruter og ture i området.
Langs ruten er der udkigsposter med udkig til det ekstraordinært smukke landskab. Hvis du har brug for at hvile eller vil nyde en frokost, kan du benytte de borde og bænke, som er sat op til formålet.
God cykelferie!
Læs mere om Østrig som rejseland her
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar