Site icon RejsRejsRejs

Brixental – aktiviteter for hele familien

Brixental – aktiviteter for hele familien af Celina Jarnit Petersen

Brixen am Thale eller Brixental?

I Østrigs alper finder du sneklædte Brixental. Her går storslået natur og sjove skiaktiviteter hånd i hånd. Området, der ligger i Tyrol, byder blandt andet på to familievenlige skiområder; Kitzbühel-Kirchberg og SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental samt et idyllisk bjerglandskab.

På toppen af det hele ligger den hyggelige bjergby Brixen am Thale af keltisk oprindelse, som har en fantastisk udsigt over de omkringliggende bjerge og dale.

Brixental er skiferie for både store og små

På skiområderne Kitzbühel-Kirchberg og SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental drøner alle aldre forbi på ski og snowboards. Brixental er, sammen med Kleinwalsertal, nemlig kendt for de familievenlige aktiviteter. Området har både skiskoler og skibørnehave for de helt små.

Kælketur og en smuk tur på aftenski

Udover at stå på ski kan man også komme på en sjov kælketur ned ad sneklædte bakker. Og til dem, der er længe vågne, er der rig mulighed for en smuk tur på aftenski, hvor man i mørket kan køre gennem det lyse snedrys.

Her er et godt flytilbud til Østrig – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Udover de aktive skisteder er der også mere rolige vandrestier og nærmest uberørte naturområder. Her kan man nyde de hvidglinsende omgivelser i ro og mag uden at få for meget sved på panden.

Bevæger man sig rundt i området, vil der dukke små, hyggelige spisesteder op, hvor man kan fylde ny energi på kroppen – inden man igen går ud og oplever alt, hvad Brixental byder på.

Iglo, paragliding og hesteryg

Hvis man vil på eventyr i regionen, men lade skistøvlerne stå, så byder Brixental på en masse sjove aktiviteter uden ski og snowboard. Der er mulighed for at isklatre i Kirchberg. Hvis man er til en oplevelse med mere adrenalin, kan man i Westendorf prøve paragliding hen over dalen, og se det hele fra fugleperspektiv.

Skal man have hele familien med på eventyr, kan man tage med på en tur, hvor man bliver udstyret med snesko og prøver kræfter med at bygge en iglo.

Efter nogle aktive timer på skiområderne, kan man også forsætte dagen med at ride gennem dalen. På hesteryggen kan du se bjerglandskabet fra en ny vinkel. Med andre ord; der er sjove naturoplevelser både med og uden ski og for både store og små i Brixental.

Se meget mere om at rejse i Østrig her

Rigtig god fornøjelse på pisterne!


Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA!

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version