Sponsoreret indlæg. Vinterferie i SalzburgerLand: 6 smukke og vilde steder om vinteren er skrevet af Redaktionen i samarbejde med SalzburgerLand Tourismus.
Her skal du holde vinterferie i SalzburgerLand
En vinterferie i SalzburgerLand i Østrig skaber den perfekte ramme for dejlige familieoplevelser. Her er masser af sne, lækre kulinariske oplevelser og mange spændende naturoplevelser, så uanset om man rejser som familie med børn eller er en flok venner, der er afsted sammen, så er der masser af fede aktiviteter – både i sneen og med alt muligt andet.
Du kender måske klassikeren St. Johann in Salzburg, som også er kendt som St. Johann im Pongau, og der er også mange andre spændende regioner at opleve.
Vi guider dig til de sjoveste og flotteste aktiviteter i sneen rundt om i de forskellige regioner her.
Hochkönig – skiløb og god mad
Skiområdet Hochkönig strækker sig over tre landsbyer og byder på i alt 120 kilometer pister i varierende sværhedsgrader – alt sammen bygget op omkring 34 moderne skilifter.
Liftanlæggene forbinder i alt seks bjergtoppe, så der er mulighed for at udforske hele skiområdet på en enkelt dag, hvor man gennem de mange liftanlæg bevæger sig igennem i alt 35 kilometer pister.
Samtidig er her også tre sne- og forlystelsesparker, hvor der er rig lejlighed til at prøve tricks af og også få fart under både ski og snowboards for de mere erfarne skiløbere.
Hvis du trænger til et mere fredeligt alternativ, er ‘Funslope’ ved Aberg et godt bud til en skøn vinterdag, hvor det er muligt at tage det lidt mere roligt.
I Hochkönig er det også muligt at kombinere sine skidage med kulinariske oplevelser, hvis man vælger en kulinarisk ‘Königstour’, hvor man kan spise sig igennem sin skitur fra hytte til hytte.
Her kan man selv vælge den kulinariske rute, og om det skal være klassisk østrigsk gourmet eller vegetarisk – så der er noget for alle.
Området er den perfekte kombination af skiløb og god mad, så alt i alt er det en oplagt destination til din vinterferie i SalzburgerLand.
St. Johann i Salzburg – den klassiske skiferie for familien
St. Johann i Salzburg byder på meget lækre skioplevelser, og noget helt unikt ved dette sted er, at du nærmest kan spænde skiene på foran hotellet, og så er du afsted. Denne populære ski-destination er rigtig oplagt for familier, da der er rigtig mange familiehoteller, og så er der mulighed for skiskole med en dansktalende skilærer.
Midt i St. Johann findes liften Hahnbaum, der er klar til at trække dig op på bjerget, og så er dagen i gang.
En særlig skioplevelse her i St. Johann er, at det er muligt at komme med på en tidlig skitur, hvor man i mindre grupper tager den første tur på nypræparerede pister og så senere samles til fælles morgenmad. Det er en helt særlig oplevelse, som ikke annonceres nogen steder, så her er det med at holde øje med de lokale medier eller give hotellet besked om, at man ønsker at deltage.
En anden ting, som er på listen over fine familieoplevelser, som giver minder mange år frem, er en hestevognstur, mens vintermørket falder på. Her kan I nyde den helt særlige ro og den knitrende sne, mens I oplever alt det smukkeste, som en vinterferie i SalzburgerLand kan byde på.
I St. Johann i Salzburg er der masser af hyttehygge på pisterne, og der er mange muligheder for at tanke op i løbet af dagen.
Der er både glühwein for de voksne og varm kakao med flødeskum for familiens yngste medlemmer, så man kan få energi til alle de mange familieoplevelser.
Obertauern – masser af sne og sorte pister
Obertauern er det område i hele Østrig, hvor der falder allermest sne, og her kan du derfor regne med, at der altid er sne – også uden hjælp af snekanoner. Hvis du vil have snegaranti på ferien, er Obertauern derfor oplagt.
I dette bjergområde er der 100 pistekilometer omkring bymidten, og her er masser af muligheder for ‘ski-ud-ski-ind’, hvor du hopper i skiene ude foran din gadedør, og så er du nærmest på pisten.
Hvor der mange steder er fokus på gode skioplevelser for alle på forskellige niveauer, kan du her i Obertauern få en oplevelse ud over det sædvanlige, og som kun er for de absolut bedste skiløbere og snowboardere.
Her findes nemlig en af Europas mest skrånende pukkelpister, Gamsleiten 2, som kun sjældent præpareres og derfor byder på knaldsort pukkelpistløb for de allerbedste.
Hvis du er til mere fredelige oplevelser for hele familien, kan du både tage på kanetur med varme tæpper eller kaste dig over kælkebakken Gnadenalm, som er oplyst hele døgnet, så her er der perfekte rammer for at opleve SalzburgerLand om vinteren.
Salzburger Saalachtal – også med langrendsski og på skøjter
Når man er på vinterferie i SalzburgerLand og rejser som familie, er det oplagt at vælge en region, hvor der er noget for alle mand at lave – og det får man i Salzburger Saalachtal.
Her kan børn allerede i treårsalderen komme på skiskole, og skiskolerne er særligt familievenlige, så det er en tryg oplevelse at lære at stå på ski, når man forsigtigt bevæger sig ned af de flade pister.
Her er også mange andre muligheder for at hygge sig i sneen, og det er oplagt at gå lange vandreture i den smukke pulversne eller lokke børn og barnlige sjæle med på kælketur på de familievenlige pister.
I dette familieparadis er der også muligheder for skøjteløb, og det giver nye sjove familieoplevelser sammen, når man udfordrer hinanden i den lokale disciplin ‘Isstok‘ eller holder fast i de mere klassiske skøjtedyder.
Hvis du foretrækker langrend fremfor alpinski, er det oplagt at henlægge din vinterferie i SalzburgerLand til netop Saalachtal, for her er 80 kilometer langrendspister, og det er for mange skiløbere den rene meditation.
Vinterferie i Zell Am See-Kaprun i SalzburgerLand
Zell Am See-Kaprun er indbegrebet af alt det bedste, du kan opleve i SalzburgerLand om vinteren fra skiløb til naturoplevelser og gletsjerbesøg.
Et af de største højdepunkter er Schmittenhöhe, som med sine godt tredive alpetoppe byder på fantastisk skiløb, masser af små hytter og restauranter og en af verdens længste funslopes, så man virkeligt kan få brændt noget energi af.
En aktivitet, som både er hyggelig og meget intim, er ‘ski og brunch’, hvor man i små grupper indtager pisterne med en instruktør, før de åbner for alle andre, og dermed får man pisterne helt for sig selv for så at slutte af med en lækker brunch på bjerget.
En af de helt særlige familieoplevelser i området er et besøg på gletsjeren Kitzsteinhorn, som byder på fantastisk skiløb på både freeride- og skitursruter, snow parks og masser af terrasser.
Her finder du også Gipfel, som er den højest beliggende restaurant i Salzburg, og som uden tvivl er et besøg værd.
Så hvis du ikke står på ski, men bare gerne vil nyde panoramaudsigten og den smukke natur, er Zell am See-Kaprun en oplagt oplevelse på din vinterferie i SalzburgerLand.
Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn
Hvis du først har stavet dig igennem det meget lange navn, gemmer der sig her en fantastisk region, som strækker sig over flere regioner og rummer hele 270 pistekilometer med god sne og masser af familieoplevelser.
Når man drømmer om at opleve SalzburgerLand om vinteren, er det helt sikkert noget, der involverer sne, og her er der pistesjov for hele familien – hvor både nybegynderne og de meget erfarne kan nyde livet.
For de nyeste i sneen er her skibørnehaver og børneområder, og så er der selvfølgelig også skiskoler for alle aldre og alle niveauer.
Det er også muligt at udfordre familiens dygtigste skiløbere på skituren Home of Lässig. Her kommer du på 7 timer gennem 65 kilometer nedkørsler, 32 lifter og 12.400 højdemeter, hvilket er en af de mest krævende skirundture i området – og det er uden større spisepauser undervejs.
Endelig er der også masser af muligheder for at få kulinariske oplevelser enten i det meget traditionelle østrigske køkken eller eksklusive gastronomiske madoplevelser på toppen af et bjerg. Der er i hvert fald rig mulighed for at få stillet sulten i en af de små hytter eller restauranter, som er drysset ud over bjergsiden.
Rigtig god vinterferie i SalzburgerLand i Østrig. Og husk at SalzburgerLand er lækkert både om vinteren og resten af året.
6 fantastiske områder til din vinterferie i SalzburgerLand
- Hochkönig
- St. Johann i Salzburg
- Obertauern
- Salzburger Saalachtal
- Zell am See-Kaprun
- Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: