RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Wildschönau: Vildt og skønt både sommer og vinter
Østrig

Wildschönau: Vildt og skønt både sommer og vinter

Schatsberg, Wildschönau - Østrig - rejser
Postkortværdige udsigter og vilde naturoplevelser. Bo i shelters og gå på skattejagt om sommeren.
  viva cruises konkurrence 2024

Wildschönau: Vildt og skønt både sommer og vinter af Stefan Slothuus

Østrig - Kitzbühler Alpen, ski - rejser

Skisport i Wildschönau

Østrig er mest kendt for sine skisportsdestinationer, når danskerne i vinterhalvåret glæder sig over snesikkerhed, tyrolermusik og kolde fadøl. Wildschönau er et rigtig godt eksempel på et vinterparadis for hele familien.

Østrig er dog meget mere end vinter, og det gælder også for Wildschönau. Om sommeren bliver de sneklædte alper grønne, og de hyggelige landsbyer ved bjergenes fødder er en oplagt base i dette smukke område.

Hvor er Wildschönau?

Wildschönau ligger i en dal midt i Tirol ved Kitzbüheler Alpen, og omfatter kirkebyerne Niederau, Oberau, Thierbach og Auffach. Byerne er præget af familiedrevne hoteller og restauranter, hvor du bliver forkælet kulinarisk med mad fra det traditionelle tyrolske køkken.

Byerne er desuden kendte for sine store, smukke kirker, der alle minder en om områdets fortid.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser

Tag på skattejagt og bo i shelter

Området er både i vinter-  og sommerhalvåret perfekt til familierejser. Børnene kan eksempelvis deltage i jagten efter den mytiske drage Tonis skat, der er gemt i skattebjergene.

Der er en stor bondegård, hvor du kan se og kæle med diverse dyr, mens der også er rig mulighed for at lave bål, bo i shelters eller lege ved floden Wildschönauer Ache. Til vandhundene er der et stort friluftsbad mellem Oberau og Niederau, hvor du kan afstresse i storslåede omgivelser.

Thierbach, Østrig - rejser

Postkortværdige udsigter

Wildschönau er dog nok mest kendt for sine idylliske vandreture. Der er både børnevenlige ture, der er knap så krævende – men der er også mere hårdføre ruter til dem, som ønsker lidt mere udfordring.

Fælles for turene er, at du er garanteret postkortsværdige udsigter til alle sider. Kunne du godt undvære vandreturene, men ønsker fortsat udsigterne fra toppen af bjergene, kan du også tage den ‘nemme’ løsning og tage gondolerne derop. Du kan finde gondolerne i både Niederau og Auffach.

Hvis du har lyst til at opleve Alpernes sommeridyl, så er Wildschönau et rigtig godt bud. God rejse!

Her finder du billige flybilletter til Østrig


Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Stefan Slothuus

Stefan har fra barnsben af rejst en del – ofte i Frankrig med sine frankofile forældre. Efter studenterhuen var sikret, blev de typiske europæiske kulturer skiftet ud med en større udflugt med 16 forskellige landebesøg på knap 5 måneder, der inkluderede Vesteuropa og Sydøstasien.

Siden bliver de fleste opsparinger ved siden af studiet brugt på rejser – ofte til mere fremmede kulturer til billige penge, som eksempelvis østeuropæiske destinationer kan byde på. Rejse-bucketlisten er nærmest uendelig, men rejser til Latinamerika og fjerntliggende stillehavsøer vægtes særligt højt.

Derudover studerer Stefan Medievidenskab i Odense, elsker sport og har nok set lidt flere film og tv-serier, end hvad sundt er.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.