Site icon RejsRejsRejs

Mercure Gdansk Stare Miasto – hotel check-in

Mercure Gdansk Stare Miasto – hotel check-in er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

@Mercure Gdansk Stare Miasto

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Få minutters gang fra hovedbanegården, omringet af butikker og restauranter og med udsigt ud over både havnens flittige kraner og middelalderbyens stolte spir ligger et hyggeligt hotel. Kan det blive bedre?

Midt i Gdansk knejser hotellet Mercure Gdansk Stare Miasto over byens tage. ‘Stare Miasto’ betyder den Gamle By på polsk, og hotellet ligger da også lige midt i den hyggelige gamle by.

Udsigten er fremragende, værelserne er moderne, bæredygtigheden er i fokus, og personalet er upåklageligt. Ferienydelsen starter med det samme, når du checker ind på Mercure Gdansk Stare Miasto.

Du kan også bo på søsterhotellet Ibis, som ligger lige ved siden af. Se mere her.

@Mercure Gdansk Stare Miasto

Sightseeing fra sengen

Et klart plus ved Mercure Gdansk Stare Miasto er den fremragende udsigt fra værelserne – selvfølgelig især hvis du er på en af de øvre etager. Du kan faktisk tage på sightseeing uden at forlade værelset. Bevæbnet med et kort over byen kan du hurtigt få et overblik over hele centrum af Gdansk.

Byen er karakteriseret af både den store industrihavn med de historiske kraner og den store betydning for både økonomien og politikken i det moderne Polen. Det var her, Jerntæppet under den kolde krig blev rystet af store demonstrationer med fagforeningslederen Lech Walesa i spidsen. Og det var her, tæppet til sidst helt blev trukket væk under magthaverne.

En anden del af havnen er domineret af gamle pakhuse, hyggelige middelaldergader og -stræder og masser af turister langs kajen. Gdansk er en livlig by, og der er altid gang i den på byens pladser og torve. Og ikke mindst på den historiske gågade Dluga.

Gdansks skyline er dog domineret af de mange flotte kirkespir, som strække sig mod himlen mellem husene. Det hele kan du se fra dit værelse på Mercure Gdansk Stare Miasto. Det er selvfølgelig ikke nok at opleve den spændende by fra sengen, men det er da en god start.

@Mercure Gdansk Stare Miasto

Mellem nyt og gammelt

Hotellet er indrettet moderne og med alt det, man kan få brug for på ferien. Både fællesarealerne og værelserne er pyntet med mange virkelig fine detaljer fra byens historie.

Relieffer, mønstre og sort-hvide fotos fra en dramatisk og nu svunden fortid vidner om, at hotellet omfavner Gdansks rolle i verdenshistorien selv i dag. Det giver ekstra kolorit til dit besøg i Gdansk, at historien på den måde er med overalt.

Indretningen er holdt i glade farver, og det er i sig selv en kontrast til historiens ofte mørke aftryk. I vore dages Gdansk er der i den grad plads til begge dele. Her gør det nye og det gamle hånd i hånd.

Bæredygtighed er i fokus på Mercure Gdansk Stare Miasto

For Mercure Gdansk Stare Miasto er bæredygtigheden topprioritet. På værelserne er der ingen små sæber, små plastikflasker med shampoo eller vand på plasticflasker. De gør det på en anden måde. Sæbe og shampoo bliver fyldt op i beholdere, som ikke skal smides ud.

Håndklæder vaskes efter behov, og du er selv med til at bestemme behovet. Du hænger bare et skilt på døren, hvis du mener, at du kan klare dig med de håndklæder, du har. Hvis du ikke har behov for housekeeping og bare gerne vil sove længe, så er der selvfølgelig også et skilt til det. Dejlig nemt.

Det er vigtigt at få noget at drikke, og du skal selvfølgelig ikke undvære drikkevand. På værelset står en karaffel, som du selv kan fylde med helt frisk vand fra vandposten på gangen så tit du lyster, og du har ingen plasticflasker, der skal smides ud. Det bliver både du og klimaet glad for.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

@Mercure Gdansk Stare Miasto

Smag på Polen på Mercure Gdansk Stare Miasto

Hotellet har en ganske fin restaurant og en hyggelig bar i stueetagen, hvor du kan komme de andre gæster ved og fordøje dagens indtryk med en lille en. Det kunne fx en dejlig kold fadøl fra et af byens mange bryggerier – eller måske den lokale likør Goldwasser med ægte guld i.

Til morgenmad bliver du forkælet med lækkerier.

Du finder selvfølgelig alt det, du er vant til fra hotelbuffeter, men Mercure Gdansk Stare Miasto går lige lidt længere, når det gælder lokale specialiteter. Her kan du skifte croissanten og syltetøjsmaden ud med kasjubiske sild marineret i ingefær og tyttebær plus sauerkraut og rygeost. Det kan virkelig noget.

Når du er færdig med at fylde depoterne op fra morgenbuffeten, så kommer restaurantens sjove og smilende afrydningsrobot og henter det brugte service. Ganske smart.

@Ibis Gdansk Stare Miasto

Ibis Gdansk Stare Miasto – familievenligt alternativ lige ved siden af

Leder du efter et lidt billigere hotel med samme fremragende beliggenhed, så er kunne det faktisk ikke være meget nemmere. Naboen er nemlig Mercures søsterhotel Ibis Gdansk Stare Miasto.

Her får du stilrene lyse værelser med alt, hvad du skal bruge. Ibis har et velkendt koncept, som fungerer perfekt over hele verden. Her kan familien slappe af og være sammen i fine rammer med høj service og komfort.

På Ibis har pizzarestauranten længe åbent, og det kan hurtigt vise sig at blive en vigtig redning, når I har været ude og opleve Gdansk hele dagen. Morgenmadsbuffeten er inkluderet, og den giver en god start på en travl dag i en spændende by.

Skal du til Gdansk, så er Mercure Gdansk Stare Miasto og nabohotellet Ibis Gdansk Stare Miasto oplagte steder at bo. Det er nemt, bekvemt og lige som det skal være.

God rejse til Gdansk, god rejse til Polen.

5 gode grunde til at besøge Gdansk og bo på hotel Mercure Gdansk Stare Miasto

                                                                 

Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!

7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version