RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Polen » Wellness i Polen: 5 sprøde spa-hoteller ved Østersøen
Polen

Wellness i Polen: 5 sprøde spa-hoteller ved Østersøen

Polen spa hotel - rejser
Her finder du gode tips til spa-hoteller og wellness ved Østersøkysten i Polen blot få timer hjemmefra.
  viva cruises konkurrence 2024

Wellness i Polen: 5 sprøde spa-hoteller ved Østersøen er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.

Polen - spa hotel rejser - Wellness i Polen

Wellness og spa er stort i Polen

Den mindre kendte del af Østersøen ligger blot en lille sejltur fra Danmark. Strandene er lige så flotte og lange som fx ved Marielyst på Falster, men der er en forskel: Priserne, selvfølgelig, og udvalget af spa- og kurhoteller. Wellness er hot i Polen.

Du har sikkert været på besøg i det nordtyske, men hvis fortsætter mod øst og krydser grænsen ind i Polen, finder du nogle steder, der skiller sig ud. Og tag ikke fejl; niveauet er mange steder tårnhøjt, fordi de får en del tyske kurgæster, der vil have kvalitet for pengene.

Langs Østersø-kysten i Polen finder du derfor et ret stort udvalg af spahoteller, wellness-hoteller og deciderede kurhoteller. De fleste kan det hele, og der er både til dig, der rejser på budget, og til dig, der gerne vil have moderne luksus og gastronomiske oplevelser som en del af spa-oplevelsen.

Her er redaktionens bud på 5 sprøde spa-hoteller på den polske Østersøkyst til dit wellness-ophold. Alle steder har vi selv besøgt, og de tilbyder alle spa-pakker til ret fornuftige priser.

  • Polen spa hotel - rejser
  • Polen spa hotel - rejser

Certificeret wellness i Polen: Hotel Shuum

Kołobrzeg er det tungebrækkende navn på en af de mest besøgte byer i Polen, fordi den ligger ved en smuk strand og er ganske tæt på den tyske grænse og færgeruterne fra Danmark og Sverige. Fx er der direkte færgerute til Bornholm i sommerperioden.

Konkurrencen mellem hotellerne er derfor også ganske stor, så det er også i det her område, du finder nogle af de bedste steder at besøge.

Hotel Shuum er et såkaldt ’boutique wellness hotel’, der er helt nyrenoveret og gentænkt og et oplagt bud i luksusklassen. Nu er alting stadig meget billigere i Polen. Så priserne for et dobbeltværelse ligger typisk på 800-900 kroner pr. nat med fremragende morgenmad, yoga, spa og en del andet inkluderet.

Et ekstra plus er deres gourmetrestaurant, der har fået priser, og hvor standarden fint matcher niveauet på de rigtig gode restauranter i København og har egen sommelier og vinkælder. Virkelig lækkert og hyggeligt.

Deres wellnessbehandlinger er certificeret, og der er i det hele taget tænkt på alt. Hotellet er vurderet til 4,5 på Tripadvisor og er et oplagt valg.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning her

Kolobrzeg, Polen - rejser - wellnes polen

Marine Hotel

I Kołobrzeg ligger hotellet Marine direkte ud til strandpromenaden. Det er et stort nyrenoveret hotel med en mildest talt bizar statue foran, der fortæller historien om, at det var her, det danske landshold boede til fodbold-EM i 2012.

Værelserne er store og har havudsigt, og hotellet har en flot spa-afdeling med en mindre pool og en udendørs jacuzzi.

Et dobbeltværelse fås fra 600 kroner pr. nat inklusiv en masse gode sager. Hotellet er vurderet til 4,0 på Tripadvisor.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på hotellet lige her

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Polen spa hotel - rejser - Wellness i Polen - wellnes polen

HAVET Hotel Resort & Spa

10 km fra Kołobrzeg ligger en af redaktionens favoritter; HAVET Hotel Resort & Spa.

Trods navnet er det ikke danskejet, men hotellets navn stammer fra en navnekonkurrence blandt medarbejderne, der syntes at det bedst signalerede hotellets placering og stil. Og det gør det også. Det er et både elegant og hyggeligt hotel med en virkelig rar og afslappende atmosfære, så man føler sig hurtigt velkommen.

Det har en fantastisk placering og er lige så meget en moderne fortolkning af et badehotel som et spa-hotel.

Værelser fås fra 500 kroner pr. nat inklusiv en masse gode sager. Hotellet er vurderet til 4,0 på Tripadvisor.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på hotellet lige her

Polen Radisson Blu Resort Swinoujscie  i Polen

Radisson Blu Resort Swinoujscie

Swinoujscie har udviklet sig fra at være en klassisk havneby til en resortby med et væld af nye hoteller og flere strandpromenader med restauranter og byliv. Det er faktisk et flot område med gratis udendørs koncerter om sommeren.

Radisson Blu Resort Swinoujscie er kun få år gammelt, og er en strandudgave af de kendte hoteller. Det ligger direkte på stranden lige ved strandpromenaden, og deler et kæmpe vandland og spa med nabohotellet Hilton.

Radisson Blu Resort Swinoujscie fås fra 1000 kroner pr. nat inklusiv en masse lækkert til dit wellness-ophold. Hotellet er vurderet til 4,0 på Tripadvisor.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning lige her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Polen - rejser - well-ness i Polen

Trzy Wyspy Hotel & Spa

Trzy Wyspy Hotel & Spa ligger et par hundrede meter fra Radisson-hotellet i Swinoujscie og er i modsætning til de andre ‘kun’ et 3-stjernet hotel.

Det er også et nyere hotel, og har en virkelig hyggelig restaurant med tagterrasse og havudsigt. Værelserne er store og pæne uden at være prangende, og hotellet har naturligvis en spa-afdeling til dit wellness-ophold.

Dette hotel skiller sig ud på to måder: For det første er der en virkelig rar atmosfære med meget hjælpsomme medarbejdere, og så er prisniveauet i den grad i orden.

Hvis du besøger hotellet uden for sæsonen, kan du få et dobbeltværelse for omkring 600 kroner pr. nat. Det inkluderer to behandlinger om dagen pr person i det flotte wellness-område – fx massage og hudbehandling – samt halvpension.

Så for for knap 2.000 kroner pr. person kan du få et wellness-ophold i en hel uge med det meste inkluderet. Det fås vist ikke billigere og tiltrækker da også en del modne rejsende fra hele Nordeuropa. Så må man leve med, at navnet er svært at udtale…

Hotellet er vurderet til 4,0 på Tripadvisor.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på hotellet lige her

Der er også mange andre gode muligheder for at finde spa-hoteller og wellness i Polen, specielt ved den polske kyst, hvor Sopot tæt på Gdansk også er oplagt. Du kan nemt kombinere et spa-ophold med en juletur, hvor I udforsker de mange flotte julemarkeder, der er i byerne.

God spa- og wellnessrejse til den flotte polske kyst.

Spa, wellness, hot stones, varme sten, massage, kvinde, behandling, rejser

De fem bedste hoteller til wellness-ophold ved den polske kyst

  • Trzy Wyspy Hotel & Spa
  • Radisson Blu Resort Swinoujscie
  • HAVET Hotel Resort & Spa
  • Marine Hotel
  • Hotel Shuum

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!

7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6:  Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.