Ferie på Madeira: 5 insider-tips til din rejse er skrevet af Claus Andersen
Madeira set indefra
Jeg har arbejdet på Madeira som rejseleder gennem de sidste 10 år. Jeg har også været rigtig meget på øen som privatperson og kender den derfor rigtig godt. Her er lidt om nogle af de ting, jeg synes, man skal tage sig til, hvis man tager på ferie på Madeira og besøger Ronaldos grønne ø i Atlanterhavet.
Ferie på Madeira: Tag op på toppen
Madeira er måske mest kendt som en tropisk blomsterø. Men den er altså mere end 1900 meter høj. Når man først er oppe over 1500 meters højde, er naturen helt anderledes og meget mere rå. Et perfekt sted hvis man elsker at vandre, klatre eller køre mountainbike.
En ferie på Madeira starter i lufthavnen – og heldigvis for det
Madeira har en af verdens mest spektakulære lufthavne. Landingsbanen er bygget på mere end 180 betonpiller, da der ikke findes fladt landskab på øen. Der er faktisk både tivoliplads og cirkusplads under landingsbanen.
Lufthavnen ligger lige ved en bjergside, hvor der er udsigtsplatforme til flyspottere, ligesom der også er en offentlig café i lufthavnen med flyspotter-balkon. Det er meget federe end at stå og fryse i november på Flyvergrillen i Kastrup. Og så hedder lufthavnen i øvrigt ‘Cristiano Ronaldo International Airport’.
Força Maritimo! – til fodboldkamp på din ferie på Madeira
Øen er først og fremmest kendt for, at Cristiano Ronaldo er født på øen. Men hvis du rejser til Madeira, finder du også ud af at øen har flere professionelle fodboldhold. Især klubben Maritimo er rigtig god at se, hvis de er på hjemmebane. Deres stadion ligger i gåafstand fra både Funchal og Lido-området, hvor de fleste hoteller er. Og deres fans er nogle af de mest trofaste fans i Portugal.
Deres stadion med plads til 12.000 fans har i snit omkring 10.000 tilskuere per kamp. Man kan sagtens tage børn med til fodbold på Madeira. Der er masser af børn til kampene, ligesom der også er masser af kvindelige fans til deres kampe.
Besøg Camara de Lobos – Madeiras lille tidslomme
Camara de Lobos er en lille by, der ligger på Madeiras sydkyst. Den er lidt en tidslomme, hvor de lokale stadig lever mest af fiskeri og banandyrkning. Der er af samme årsag næsten ingen hoteller i området, selvom det er den mest pittoreske by på Madeira.
Den er også en lavindkomstby af samme årsag, da man ikke er stået på turistræset – hvis man lige ser bort fra et par caféer og et par souvenirbutikker. I Camara de Lobos dyrker man bananer, fanger fisk og spiller kort nede på havnen.
Det er dejligt sted at besøge på sin ferie på Madeira.
Her er nogle gode tilbud på billeje i Madeira – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris
Fado på Arsenio’s
Fado er en portugisisk sang-stil, der er meget populær i Lissabon. Men man har den også på Madeira. Og vil man gerne opleve fado, så vil jeg foreslå, at man besøger Restaurant Arsenio’s. Den ligger lige midt i den gamle by. Stedet er familieejet og har rigtig gode fado-sangere hver eneste aften.
Fado foregår på den måde, at sangerne skiftevis synger deres melankolske viser på scenen, mens man sidder og spiser. Det er super stemningsfuldt og noget, man børe gøre, hvis man holder af flotte sangstemmer.
Læs mere om at rejse i Portugal her
Ha´ en god ferie på Madeira!
Hvad skal man se på Madeira? Seværdigheder og attraktioner
- Pico Ruivo – det højeste punkt på Madeira
- Camara de Lobos
- Botanisk have
- Funchals katedral
- Klippen Cabo Girão
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar