Rumænien – skiferie i et fordomsramt land

Rumænien – skiferie i et fordomsramt land er skrevet Af Camilla Liv Jensen

”Hvad skal du dog i Rumænien?”

Det spørgsmål fik jeg en håndfuld gange, da jeg fortalte, at jeg skulle til Rumænien. Det forstår jeg egentlig godt, da Rumænien er et land, som bliver mødt med mange fordomme.

Jeg rejste til Rumænien på skiferie med min mor og hendes kæreste, som havde hørt fra en kollega, at Rumænien var et godt og billigt sted at stå på ski – så det skulle vi da prøve. Det endte med at komme på min liste over favoritrejsemål, som jeg har skrevet om i denne artikel.

Skiferie i Rumænien: Skileje til børnepris

Vi fløj til Bukarest og havde bestilt en kørselsservice, som hentede os i lufthavnen og kørte os til vores hotel i Poiana Brasov cirka 3 timer nord for Bukarest.

Da vi landede i Bukarest, var det næsten lunt for januar måned med 2-4 plusgrader, og jeg var meget skeptisk, da jeg ikke så et eneste snefnug i løbet af næsten to timers kørsel. Da vi ankom til Brasov-området, begyndte vi endelig at køre op ad et bjerg, og da vi begyndte at se sne langs vejen, var der igen håb forude.

Dagen efter vi ankom, skulle vi naturligvis leje nogle ski. Til vores dejlige overraskelse kunne dette gøres lige under vores hotel. Her blev vi mødt af den mest venlige ældre herre, George.

George havde et lille skiudlejningsrum under hotellet på størrelse med et københavnerkøkken. Her kunne vi leje alt det udstyr, vi skulle bruge, til en så billig pris, at vi næsten fik dårlig samvittighed.

Da vi så fortalte George, at vi gerne ville leje udstyr i tre dage, blev hans øjne så store som tekopper, og han lignede en, der lige havde vundet i lotto og lod os betale skileje til børnepris! Vi endte med kun at betale omkring 340 rumænske lei – svarende til cirka 530 kroner – for os alle tre.

Vi forstod ikke helt hans reaktion, da vi ellers har lejet udstyr i en uge, når vi har været på skiferie i Norge eller Sverige. Vi blev klogere i løbet af de næste dage.

”What language are you speaking?”

Vi fandt meget hurtigt ud af, at vi nærmest var de eneste i området på vores skiferie, som ikke var fra Rumænien. I gondolliften fik vi sjove blikke, når vi talte sammen og blev spurgt et par gange, hvilket sprog vi dog talte. Selv på vores hotel var vi de eneste, der ikke var fra Rumænien.

Det gik derfor op for os, at mange rumænere kører til Poiana Brasov for en dag eller to, for at stå på ski og kører hjem igen. De fleste havde endda eget udstyr i bilen, så de let kunne iføre sig skistøvler, tage skiene under armen og sætte kurs mod pisten. Det var derfor, at George var så chokeret over, at vi ville leje udstyr i flere dage, da de fleste lokale medbringer eget udstyr.

Oplevelsen med en rumænsk pirattaxa

Selvom vi boede i et skiområde i Poiana Brasov på vores skiferie i Rumænien, var vi kun en 20 minutters bustur fra storbyen Brasov, så den skulle vi naturligvis også opleve. Nu hvor vi var i storbyen, begyndte jagten på badetøj til mig. Der var nemlig et spaområde på vores hotel, men jeg havde ikke pakket badetøj, da jeg ikke plejer at tage badetøj med på skiferie… Det skulle vise sig at være en næsten umulig opgave, da de fleste butikker havde lukket om søndagen.

Jeg fandt dog ud af at der lå et shoppingcenter kun 25 minutters gåtur fra byen, så det kunne vi da sagtens kaste os over. Hvad Google Maps dog ikke havde oplyst, var at vi skulle krydse et bjerg, så vores hyggelige gåtur blev til en vandretur – det gik op, og op, og op…

Da vi endelig nåede frem til centeret, var der selvfølgelig ikke noget badetøj. Der var faktisk kun en enkelt tøjbutik, og da januar ikke er badesæson, gik jeg tomhændet derfra. På dette tidspunkt var vi så trætte, at tanken om at gentage samme gåtur tilbage simpelthen ikke var en mulighed. Så vi kom frem til konklusionen, at vi måtte have fat i en taxa.

Vi gik ud på den store vej ved centeret og begyndte at lede efter en taxa. Der kørte heldigvis mange rundt, så det tog kun få minutter at få fat i en ledig taxa. Da vi sætter os ind, bliver vi meget forvirrede. Ud af fem sæder i bilen, var der kun en enkelt sikkerhedssele.

Det var ikke fordi at de andre ikke virkede, de eksisterede bare ikke i denne lettere ramponerede Dacia Logan. Vi syntes det var en tand underligt, men rystede det af os og forklarede det med, at vi jo var i Rumænien, så det var nok bare sådan det var på denne skiferie.

Jeg viste chaufføren min telefon, hvor jeg havde en adresse på en butik, som vi skulle køres til – badetøjet skulle jo stadig med hjem. Han kiggede på den i et sekund og vidste med det samme, hvor vi skulle hen. Troede han. Efter små 10 minutters kørsel, kommer vi frem til et lejlighedskompleks og han siger, at vi er fremme. Ikke helt.

Jeg viser ham min telefon igen med samme adresse, og han udstråler igen ”Aha, jeg ved lige hvor vi skal hen”. Han undskylder mange gange og begynder at køre igen. Samtidig begynder han at tegne luftkors foran sig, foretager et lettere panisk opkald, og hans kørsel afspejlede det, man vil opleve i tv-programmet ‘5. Gear’; ikke særlig struktureret eller behageligt.

Vi ender med at komme frem til det rigtige sted, og taxameteret siger 15 lei, altså kun omkring 25 kroner for cirka 20 minutters kørsel. Jeg går ind i butikken, finder noget badetøj og en flaske vand til blot 12 lei! Når jeg siger, at alt i Rumænien er billigt, så mener jeg det virkelig.

Da vi skal hjem igen, får vi butikken til at ringe efter en taxa. Her kommer en splinterny VW Passat, der dufter af bilforhandler, og den har såmænd sikkerhedsseler ved alle sæder. Med det samme ved vi, at det vi lige oplevede i den anden taxa, nok ikke var helt efter bogen. Men det er en af oplevelse, man kan få på sin skiferie i Rumænien.

Skiferie i rumænien er mere end bare pister

Da jeg forberedte mig til turen, havde jeg ikke gjort mig de store overvejelser eller forventninger til maden i Rumænien, og så kan man jo kun blive positivt overrasket – og det gjorde vi den grad.

Maden i Rumænien er suverænt noget af det bedste, jeg har fået af alle de steder, jeg har været. Menukortene var varierede og med anderledes råvarer, end vi er vant til i Danmark. Der var mange østeuropæiske kendetegn i maden som syltede grøntsager og hjemmelavede pølser, men det var samtidig også til at få et godt stykke kød, hvis man er til den slags.

Jeg kan ikke komme på et eneste måltid, hvor vi ikke var ovenud tilfredse med maden og især til de priser, det blev solgt for. Vores dyreste måltid i Rumænien kostede omkring 300 lei inklusiv drikkepenge svarende til cirka 460 kroner. Her taler vi hovedretter til tre personer med øl og vin til maden. De fleste andre måltider kostede dog væsentligt mindre.

Skal jeg besøge Rumænien igen?

Svaret er et klart ja! Jeg besøgte ikke Bukarest, som er et mere fattigt område end Brasov, men jeg synes, at Rumænien er et fantastisk land. Der er fremragende mad, alt er billigt, og befolkningen er også skøn.

De er ikke de skarpeste til engelsk, men de er meget udadvendte og indbydende, så det var ikke et problem at gestikulere og pege, indtil vi nåede fælles forståelse. Vi grinede også mange gange med tjenere og ekspedienter, mens vi prøvede at forstå hinanden.

Rumænien er med sikkerhed et sted, jeg skal besøge igen, og det synes jeg også, at du skal.

Rigtig god skiferie i Rumænien i Brasov!

---

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu, og få gratis e-bog, rejsetips til dine favoritdestinationer & vind rejsepræmier

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Leave this field empty if you're human: