RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Slovakiet » Slovakiet – 6 fede oplevelser og seværdigheder i Tatra
Slovakiet

Slovakiet – 6 fede oplevelser og seværdigheder i Tatra

Slovakiet Tatra Hotel Liptovsky Dvor rejser
Tag på opdagelse i det smukke område omkring Tatra-bjergene i Slovakiet.
  viva cruises konkurrence 2024

Slovakiet – 6 fede oplevelser og seværdigheder i Tatra er skrevet Af Kristian Bräuner

Slovakiet Tatra high kort rejser

Besøg Tatra-bjergene i Slovakiet

Har du nogensinde besøgt Tatra-bjergene i Slovakiet? Man bliver overrasket over, hvor meget der egentlig er af underholdning og aktiviteter.

Tatra-bjergene i Slovakiet tilbyder spektakulære udsigter, udfordrende vandrestier og unikke oplevelser. Derudover byder området på charmerende landsbyer og autentisk slovakisk kultur. Uanset om man er til eventyr, natur eller kultur, er Tatra-bjergene et perfekt rejsemål.

Her er fem oplevelser og seværdigheder, som du ikke bør gå glip af på en ferie til Tatra-bjergene i Slovakiet.

Belianska, Grotte

Slovakiets kendte drypstenshuler: Belianska Jaskyňa

En af de helt store seværdigheder i Slovakiet er de kendte drypstenshuler. I Tatra-bjergene findes flere grotter og drypstenshuler, hvoraf Belianska Jaskyňa er den største. Det er desuden den eneste grotte i området, som er tilgængelig for offentligheden – og den er klart et besøg værd.

Indgangen til den unikke grotte ligger 890 meter under havets overflade, og grotten er 3.641 meter lang. Umiddelbart tænker man, at det er bælgragende mørkt i sådan en grotte, men der har faktisk været elektrisk lys siden 1896! Imponerende, ikke?

Denne naturlige underjordiske grotte er kendt for sine spektakulære kalkstensformationer, der er dannet over millioner af år. Besøgende kan udforske de fascinerende gange og kamre i hulen på guidede ture, der afslører hulens unikke geologiske egenskaber og historie.

Det er en af de mest bemærkelsesværdige huler i Slovakiet og et must-see for naturelskere, og andre der leder efter en unik oplevelse.

Pribylina, Slovakiet

Frilandsmuseum i Pribylina

Skal du på ferie til Tatra-bjergene, er frilandsmuseet i Pribylina et must see. Når du ankommer, ser du med det samme en række fine gamle bygninger. Bygningerne er alle flyttet fra det nu oversvømmede område ‘Liptovska Mara’ for at bevare noget af historien.

Beliggende i en malerisk landsby, præsenterer museet autentiske træhuse, kirker og bygninger fra det 19. og 20. århundrede, der giver et levende indblik i landdistrikternes livsstil og traditioner.

På frilandsmuseet kan du se både huse, kirker og skoler. Museet er et af de yngste i Slovakiet (fra 1991), og det giver dig en oplevelse af virkeligheden, som den var engang.

Besøgende kan udforske forskellige temaområder, herunder landbrug, håndværk og folkekunst, og deltage i aktiviteter og forestillinger for at opleve den slovakiske kultur på nært hold.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Vlkolinec, Slovakiet

Hyggelige og farverige Vlkolínec

Vlkolínec har været på UNESCOs liste over verdensarvssteder siden 1993. Den lille landsby, som ligger centralt i Slovakiet, er et godt eksempel på historisk arkitektur. Landsbyens idylliske beliggenhed omgivet af bjerge og skove tiltrækker besøgende, der kan nyde freden og roen i denne unikke landsby og udforske dens historiske betydning.

I landsbyen findes rundt regnet 45 smukke træhuse, der dateres tilbage til det 19. århundrede. Den lille hyggelige landsby står som et levende museum, der giver et glimt af fortidens livsstil og traditioner i Slovakiet.

To af husene fungere i dag som et offentligt museum, der viser, hvordan man boede, dengang husene blev bygget. En fælles ting er, at alle husene har to eller tre rum.

Tatralandia

Aquapark Tatralandia

Tatralandia er Slovakiets største vandpark, og den har åbent hele året rundt. Her findes aktiviteter for både store som små. Det er en af de seværdigheder i Slovakiet, der er for hele familien.

Parken har 14 forskellige bassiner med alt fra vand fra varme underjordiske kilder til havvand og til luksus-spa. Du kan slappe af i solen på ‘Waikiki Beach’ eller tage en surftur i ‘bølgerne’.

Med sine opvarmede pools, vandrutsjebaner, bølgebassiner og spa-områder er Tatralandia det perfekte sted at slappe af og have det sjovt året rundt.

Uanset om man søger spænding på de adrenalinpumpende rutsjebaner eller ønsker at nyde afslapning i de termiske bassiner, byder Tatralandia på en dejlig oplevelse for hele familien. Er du en rigtig vandhund, er Tatralandia et oplagt udflugtsmål.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Grotte, Slovakiet

Unikke seværdigheder i Slovakiet: Demänovská Cave of Liberty

Man kan ikke komme udenom Demänovské Jaskyňa Slobody – “Frihedsgrotten”. Det er nemlig ikke bare en grotte, men en is-grotte. Derfor er den unik og klart et besøg værd.

Det er desuden en af de ældste grotter i Europa og blev nævnt første gang i 1299. Temperaturen derinde er ofte under frysepunktet, og turene varer 45 minutter. Så på med det varme tøj!

Slovakiet tatra-bjergene - rejser

Gå på opdagelse i Slovakiets smukke Tatra-bjerge

Dybe bjergsøer, majestætiske tinder og panoramaudsigter, der tager pusten fra dig. Det er, hvad vandruterne i Tatrabjergene byder på.

Der er et utal af vandremuligheder med et netværk af maleriske stier og ruter, der passer til alle niveau. Der noget for enhver smag – fra let tilgængelige stier gennem frodige dale til udfordrende bjergstier.

Nogle af de mere populære ruter er Tatra Trail, der fører til Rysy, Slovakiet’s højeste top, og Mlynická Valley, der er kendt for sine betagende vandfald og klippeformationer. Ruterne er godt skiltet og forholdene er gode, så hvis du er på udkig efter fede naturoplevelser, er det bare med at snøre vandreskoene og komme afsted på en vandretur i Tatra-bjergene.

Får du lyst til at kombinere et lækkert spaophold med aktiv vandring i Tatrabjergene, så er der også rig mulighed for det!

Der er ingen tvivl om, at der er masser at lave i Tatra-bjergene, og der er noget for både store og små.

Rigtig god tur til Slovakiet!

Det skal du opleve i Tatra-bjergene i Slovakiet

  • Besøg drypstenshulerne Belianska Jaskyňa
  • Gå på opdagelse i frihedsgrotten Demänovská Cave of Liberty
  • Hav det sjovt i Aquapark Tatralandia – Slovakiets største vandpark
  • Besøg Vlkolínec, der er på UNESCO’s liste over verdensarv
  • Tag på en vandretur i de smukke bjerge
  • Bad i en af de mange smukke bjergsøer

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Kristian Bräuner

Jeg elsker at rejse, og jeg rejser så tit muligheden byder sig. Min passion for at rejse fik jeg allerede som barn, hvor mine forældre tog min søster og jeg med ud i den store verden.

Min rejseerfaring strækker sig fra de klassiske storbysferier i Europa, over roadtrip i USA, til backpacking i Asien og Australien.

At opleve nye kulturer, unik natur og anderledes samfund, hvor folk lever meget forskelligt fra livet Danmark, er det, der driver min rejselyst.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.