Purobeach Mallorca – hvor hvor luksus føles som luksus: Hotel check-in er skrevet af Cecilie Saustrup Kirk i samarbejde med Purogroup.
Det perfekte sted til afslapning
Har du nogensinde længtes efter en rejse til sydens sol bestående af afslapning og udsøgt luksus? En ferie, hvor det eneste på menuen er velvære, og hvor perfektion er standard? Så kan du passende kaste blikket mod en af danskernes absolutte yndlingsferiedestinationer, middelhavsøen Mallorca, og bo på nogle af øens mest udsøgte hoteller.
Purobeach råder over intet mindre end fire hoteller i hovedbyen Palma de Mallorca, og de ligger alle i den gamle bydel. Her bor du vitterligt i byens hjerte omgivet af lækre restauranter, gallerier og gammel velbevaret kultur, og du er i kort afstand fra nogle af Palmas største attraktioner.
Purobeach byder også på deres egen udgave af attraktioner – nemlig deres beach clubs. Selvom Mallorca er en ø, er den særligt udfordret på bademuligheder og strandareal ned til Middelhavet. Det har Puro afhjulpet med deres to beach clubs, der begge ligger en kort biltur fra Palma de Mallorca.
Purobeach Palma: Med på de nye toner
Purobeach Palma er det perfekte eksempel på den moderne ‘chic’ beach club med hvide solsenge, hængestole og udsigt direkte til Middelhavet. Strandklubben ligger oven på et lille klippefremspring ved kysten, så du får følelsen at være oven på vandet.
Det er muligt at snige sig ned ad bagvejen til havet, men det er slet ikke nødvendigt, da der findes en lækker pool at køle sig ned i. Purobeach Palma byder også på wellness, cocktailbar og en lækker restaurant. Så du kan bare læne dig tilbage og nyde de friske toner fra højttalerne, de kølige drinks og lækkerierne, du bliver serveret.
Purobeach Illetas: Helt ned i gear på Mallorca
Er du mere til bølgeskvulp end musik, så skal du prøve Purobeachs anden beach club, nemlig Purobeach Club Illetas. Her har vi bevæget os væk fra den moderne chic atmosfære med beach musik og party-vibes og er i stedet gået helt i zen med naturen. Du finder stadig de hvide solsenge og bløde håndklæder, men her er de eneste lyde dem, havet naturligt afgiver.
Illetas er også et af de få steder på hele Mallorca med en naturlig strand, og hvorfra du fra både standen og klipperne, hvor hele klubben ligger, har direkte adgang til Middelhavet.
Efter en dukkert i det azurblå vand, kan du returnere til din solseng, hvor et glas champagne, chokolade-overtrukket jordbær eller en anden lille forfriskning venter dig. Prøv også Purobeach Illetas’ wellness-tilbud eller tag en yoga-session. Du kan skifte tøj inde i den omdannede grotte; her finder du både barer og omklædningsrum, der har en stemning lidt ud over det sædvanlige.
Når du har fået nok sol og vand, så er det på tide at vende tilbage til dit hotel i byen. Og heldigvis for dig, så er det luksuriøse ved din ferie kun lige begyndt.
Puro Grand Hotel: inspireret af Saharas nomader
Puro har som nævnt udover Purobeach Mallorca flere hoteller i byen, alle beliggende i den gamle bydel, men det nyeste på stammen er helt specielt. Puro Grand Hotel er et top moderne af slagsen, men det lykkes alligevel at lede tankerne hen på nomader, ørkener og oaser.
Oaserne er et vigtigt element i Puros tilgang til deres gæster; ikke blot i indretning og atmosfære, men også i den følelse de stræber efter at give videre til gæsterne. Puros hoteller er ikke bare et hotelværelse – det er en oase, et frirum, et sted for total afslapning, et pusterum fra den hektiske hverdag.
Fokus på gæsternes komfort starter det øjeblik, du træder ind af døren, hvor du bliver budt på en kop kaffe, te eller en smoothie, mens du tjekker ind, og din bagage bliver transporteret til dit værelse. Morgenmadsområdet er charmerende indrettet med åben adgang ud til den lukkede gårdhave, og der er mulighed for at få den ultimative afslapning og wellness-oplevelse med Puros samarbejde med Sea Skin Life.
Hotellet rummer derudover egen nyåbnet restaurant, Beatnik Market, som er en oplevelse, der skal prøves. Værelserne på Puro Grand Hotel er store, luftige og komfortabelt indrettet, og igen skinner nomade-inspirationen igennem i æstetikken.
Palacio Can Marqués: Bo som de kongelige
Hvis vi virkelig skal snakke æstetik, så skal vi en tur til næste sidegade, hvor et af Puros andre hoteller ligger, nemlig Palacio Can Marqués. 5-stjernede Palacio Can Marqués har den fordel at vitterligt holde til i en af Palma de Mallorcas sidste ægte paladser.
Entréen alene er nok til at tage pusten fra de fleste, og foran den lukkede glas- og jernport står der ofte stimer af turister samlet for at få et glimt ind på det smukke hotel. Den eneste måde at komme ind er, når hotelpersonalet åbner døren for dig – og kun hvis du hører til blandt deres gæster.
Palacio er, som navnet også antyder, bibeholdt som et ægte palads med de naturlige soveværelser, opholdsrum og grandiose trapper. Her bliver du ikke anvist værelse 203 eller 421. Hotellet rummer 13 helt unikke suiter, der alle har fået hver deres kælenavn.
Tag ophold i Romance, Oasis, Eden, Cascade eller en af de andre uovertrufne suiter. Hver suite er helt unik både i indretning og rumfordeling, men fælles for dem alle er deres luksuriøse atmosfære. Hele paladset oser af charme og virker nærmest som en tidslomme i overdådighed – selvfølgelig med de mest moderne bekvemmeligheder.
Paladset råder også over træningsrum, wellness-center samt en smuk grøn gårdhave med direkte adgang til restauranten The Merchants Palma, som har opnået prisen som det bedste ‘luxus-steakhouse’ i hele Spanien.
Du har også mulighed for at booke Mallorcas største suite: The Raid, beliggende på øverste etage med egen private terrasse, køkken og hele tre soveværelser, råder over hele 380 kvadratmeter at boltre sig på. Mastersuiten alene er på 70 kvadratmeter, så her er rigelig plads til familie og venner. Flere berømtheder har lagt vejen forbi her, når turen går til Palma; deres identiteter er dog godt beskyttet af det professionelle personale.
Palma de Mallorca
Byen Palma er bestemt heller ikke en kedelig oplevelse. Byen har en lang historie, som faktisk strækker sig over mere end 1000 år. Her finder du kulturperler fra flere folkefærd og tidsperioder.
Besøg nogle af de største seværdigheder som katedralen La Seu, Almudaina-paladset og Passeig del Born. En anden ‘must’-oplevelse er selve den gamle bydel, Hvor Puros hoteller heldigvis ligger. Her finder du et mylder af små hyggelige snoede gader fyldt med restauranter, butikker, gallerier, smukke gamle bygninger og gotiske kirker.
Alt i alt er der kun gode grunde til at slå sig ned i den gamle bydel og bo på et af de luksuriøse Puro-hoteller. Nyd rejsen og nyd livet i lækker luksus på Purobeach på Mallorca.
Se meget mere om at rejse på Mallorca og i resten af Spanien her
Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!
7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6: Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar