Kappadokien i Tyrkiet: Retur til eventyrland efter 23 år

Kappadokien i Tyrkiet: Retur til eventyrland efter 23 år er skrevet af Jens Skovgaard Andersen

Hvorfor skal man rejse til Kappadokien i Tyrkiet?

Tyrkiet er for mange lig med sol, strand og all inclusive. Et perfekt land til pakkerejser og ferieafslapning til den store guldmedalje. Det er der absolut ikke noget galt i. Men for mig er Tyrkiet noget andet, og det har det været i rundt regnet 23 år, siden jeg først var på besøg.

Som ung mand hoppede jeg på et Aeroflot-fly og fløj til Nepal på min første store ‘rigtige’ udlandsrejse. Fra Nepal skulle jeg så tilbage til Europa sammen med en flok andre rejselystne verdensborgere. Turen gik gennem Indien, Pakistan, Iran og Tyrkiet og så tværs gennem Europa for at slutte i London. 16.500 kilometer i alt.

På forhånd var jeg meget spændt på de eksotiske og mystiske lande i Asien, mens Tyrkiet for mig lidt var et land, vi bare skulle igennem på vejen. Jeg blev heldigvis klogere.

Nepal, Indien, Pakistan og Iran var – og er – vilde og fremmedartede lande, som bombarderer sanserne med synsindtryk, storslåede seværdigheder, larm, lyde og lugte. Oplevelser som har sat sig permanent fast i både hjerne og hjerte på mig. Den store verdenshistorie og de små hverdagshistorier findes overalt på ruten Kathmandu i Himalaya til hjemlige breddegrader i Europa.

Det gælder også for Tyrkiet, som har meget mere at byde på, end man ser i turistbrochurerne. Et enormt land som danner bro mellem flere verdener i nord, syd, øst og vest og et land, jeg aldrig rigtig bliver færdig med.

Find flybilletter til Istanbul her

Kappadokien er Tyrkiets surrealistiske hjerte

Da jeg første gang besøgte Tyrkiet, kom jeg over grænsen fra Iran og ind i den østlige del af de store land. Ved første øjekast lignede landskaberne i Tyrkiet de landskaber, jeg netop havde forladt i Iran; masser af god plads og horisont i alle retninger. Her fik vi brændt nogle kilometer af på den lange lige landevej.

Første mål var den centrale region Kappadokien, som skulle være noget helt specielt. Det havde nogle af mine rejsekammerater hørt noget om et eller andet sted. For mig var der ikke rigtig nogen klokker, der ringede ved navnet Kappadokien. Men det blev der i den grad lavet om på.

Da vi ankom til byen Göreme i aftenmørket, var der ikke meget, der tydede på, at vi nu var en del af et eventyr. Det åbenbarede sig først dagen efter, da solen strakte sine stråler mellem de surrealistiske landskabsformationer, som lokalt går under betegnelsen ‘fe-skorstene’ – eller ‘fairy chimneys’ på engelsk. Kappadokiens landskab er det rene magi. Som at være med i en blanding af Star Wars og Alice i Eventyrland.

Dette førstehåndsindtryk af Kappadokien har jeg aldrig glemt, og det var grunden til, at jeg ville tilbage dertil. Det lykkedes 23 år senere i 2020.

Find hoteller i Kappadokien her

Retur til eventyrland

Det var med lige dele tårnhøj forventning og tilbageholden skepsis, at jeg steg ombord på flyet mod Kayseri og startede mit genbesøg til Kappadokien. Var det mon, som jeg huskede det? Havde min fantasi smurt lige lovlig tykt på, når jeg tænkte tilbage på min første rejse til Tyrkiet? Og kunne man overhovedet komme til at opleve noget i en tid, hvor verden har taget maske på?

Jeg blev ikke skuffet. Kappadokien er stadig fantastisk og surrealistisk. Landskabet er stadig skørt og fascinerende, og der er styr på det hele.

Kappadokien er hjertet i Tyrkiet, og Göreme er hjertet i Kappadokien. Byen er lille, men fuld af alt det, du skal bruge. Hele byen er spækket med restauranter, butikker, turoperatører og ikke mindst hoteller.

Det er dog ikke hvidkalkede væg-til-væg-hoteller á la Middelhavskysten, der er tale om. Det er små hyggelige hoteller mellem og rundt om klipperne , og du kan endda meget nemt risikere at skulle overnatte i en klippehule. En klippehule med alle de moderne hotelfaciliteter, du kender og så med den specielle kappadokiske stemning oveni.

Mange af hotellerne er familiedrevne og er gået i arv i generationer, og gæstfriheden er helt i top. De lokale i Kappadokien ved godt, at de bor midt i noget helt specielt, og de er stolte af det. Hvis du spørger pænt på hotellet, kan det være, at du får lov at komme med til nogle af de steder, de lokale selv har som favoritter.

Læs mere om det familiedrevne Cave Hotel Kelebek her

Balloner til morgenmad

En meget populær aktivitet i Kappadokien er at stige til vejrs i en varmluftballon og se verden lidt fra oven. Da jeg var der som ung mand, var der ikke balloner over dalene, men det skal jeg love for, at der er nu. Og det er altså et virkelig imponerende syn – også nede fra landjorden.

Ballonerne letter tidligt om morgenen, når vindforholdene er til det. Det hænder, at de må aflyse i et par dage eller tre i træk, når det blæser for meget. Derfor er det en god idé at have god tid i Kappadokien, hvis du vil op og flyve. Heldigvis lykkedes det for mig at komme med op i luften og nyde solopgangen, stilheden og synet af alle de andre farverige balloner over det surrealistiske landskab. Det er svært at beskrive med andre ord end: Wow!

Hvis du ikke selv skal op i en ballon, så kan du nyde synet af de op til 150 balloner til morgenkaffen. De driver nærmest lydløst rundt på morgenhimlen og stiger op og ned i dalene mellem sjove stenformationer og de tusindvis af klippehuler, og de kommer meget tæt på hotellernes tagterrasser. Så husk at komme tidligt ud af fjerene, så du får denne oplevelse med. Det giver også nogle vildt gode billeder til selfiesamlingen.

Find et godt tilbud på biludlejning her

Sikkerhed frem for alt i Kappadokien – og resten af Tyrkiet

Når du flyver i ballon, er sikkerheden selvfølgelig alfa og omega. Det giver sig selv. I Kappadokien lever de meget af turisme, og de er helt i top, hvad sikkerhed angår. Det gælder også på hotellerne.

For at vi rejsende kan føle os trygge ved at rejse i Kappadokien i en tid, hvor der er masser af nye forholdsregler, har turistmyndighederne indført et certifikat, som hoteller og turistfaciliteter skal gøre sig fortjent til. I Kappadokien kan du kigge efter ‘Certificate of Safe Tourism Cappadocia‘, som kræver høje standarder. Der bliver løbende holdt øje med, om hotellerne holder standarden.

Det er rigtig rart at vide, når du rejser, at du er i trygge hænder. Ikke kun når du svæver rundt i en ballon højt over jorden, men også når det handler om hygiejnen i en tid med smitte. Jeg følte mig i hvert fald helt tryg ved situationen og følte mig i gode hænder. Afsprittede, naturligvis.

Find flybilletter til Kappadokien i Tyrkiet her

Huler og huller overalt

I Kappadokien bor man i huler. Det lyder måske lidt gammeldags, og det er det også. De geologiske forhold gør, at klipperne er nemme at udhule. Derfor har de lokale brugt klipperne til at bo i, søge tilflugt i og indrette kirker i. Det var noget af det, der fascinerede mig mest, da jeg var der første gang, og det gør det stadig.

Imponerende vægmalerier har overlevet i århundreder i halvhemmelige hulekirker, og når du går rundt mellem de surrealistiske klippeformationer, så er det svært at holde fantasien i ro. Tankerne går hurtigt til vidunderlige verdener, vi sikkert har set i en film en gang. Men i Kappadokien er det virkelighed.

Underjordiske byer i mange klaustrofobi-fremkaldende etager, klipper med form som elefanter, dromedarer og fabeldyr, hele skove af kæmpe sten-paddehatte og noget, der ligner gigantiske blyanter plantet i jorden med den spidse ende opad. Det er lige til at gå i barndom over.

Nede i dalene stritter fe-skorstene op af jorden og gør en velvoksen mand som mig til en miniput i kæmpernes land, og oven over det hele lurer det – især i aftenmørket – dystre klippefort Uçhisar som en ond troldmands borg. Det eneste, der mangler, er næsten en prinsesse i nød.

Det hullede og ‘hulede’ landskab er ikke bare til at kigge på; hele livet for de lokale handler om huler. I vore dage kan man sagtens bo i hule og bo godt samtidig. Det vidner de mange hyggelige hulehoteller om. Her får du både blød seng og badekar, pejs, tv og wifi. Det behøver ikke at være primitivt, bare fordi man bor i en hule.

Eventyrland ligger stadig i Kappadokien i Tyrkiet

For mig var det en utrolig glæde at mærke, at Kappadokien virkelig var det eventyrland, jeg huskede det som. Og at det stadig er det i dag. Selvom der er gået mange år imellem mine besøg i regionen, så er det stadig den samme følelse, der mødte mig, da jeg stod op om morgenen og kiggede ud på de magiske omgivelser.

Første gang jeg var der, rejste jeg primitivt og kiggede ud af åbningen i telt. Denne gang kiggede jeg ud af døren fra mit hulehotelværelse. Oplevelsen af overvældelse var den samme.

Nu er jeg ikke selv religiøst anlagt, men hvis Vorherre virkelig har skabt verden, så har han haft en rigtig god dag, da han gik i gang med Kappadokien i Tyrkiet. Jeg skal tilbage igen, og der skal ikke gå 23 år denne gang.

Få masser af rejsetips til Tyrkiet her

Redaktionen var inviteret af Visit Turkey, der ikke har haft indflydelse på indholdet.