St Pauli: 5 tips til oplevelser i Hamborg er skrevet af Laura Graf.
En smuttur til Hamborg
Det er stort set lige meget hvor i Danmark, du bor, så er Nordtyskland tæt på og er rigtig oplagt til en forlænget weekendtur. Og Hamborg ligger lige syd for grænsen. Hamborg er en af Tysklands mest hippe byer, hvor musikevents, udstillinger og festivaler langs vandet hører naturligt hjemme. Byen rummer også masser af gode shoppingmuligheder.
Vi har samlet 5 anbefalinger til steder, hvor du kan gå hen for at få et lækkert måltid eller noget at slukke tørsten med, inden næste aktivitet skal nås. Alle sammen i Hamborgs fedeste og mest livlige kvarter: St Pauli.
St. Pauli: Morgenmad på Café du Port
Husk at reservere bord, for uden en bordreservation er det svært at finde pladser på de populære brunch-steder i weekenderne. Hvis det er for sent, kan du være heldigt at få bord på Café du Port, Hein-Hoyer-Straße 56 i St Pauli. Det er en sød og trendy fransk-inspireret café, hvor du får maden serveret på de den fineste måde.
Og ja, vi anbefaler alle kagerne, men husk kontanter. Denne café er i øvrigt meget veganer-venlig. Bon appetit!
Hjemmeristede bønner på Hermetic Coffee Roasters
I St Pauli mangler der ikke kaffesteder, men hvilken en skal man vælge?
Vi anbefaler Hermetic Coffee Roasters, Sternstraße 68. Et rigtig hyggeligt kaffested, hvor de selv rister deres kaffebønner og tilbyder alt lige fra en espresso eller cold brew til velsmagende kager og andre søde lækkerier.
Rejsetilbud: Romantisk ophold på et slot i Nordtyskland
Oplevelser i Hamborg: Hjemmelavet is hos Joschi
Hvis kagerne ikke er nok, skal der jo selvfølgelig være noget mere til den søde tand. Joschi har et udvalg af hjemmelavet is, hvor du kan finde anderledes smagsvarianter som blomme og kanel. Der er selvfølgelig også de mere klassiske, så alle kan være med. Joschi finder du på Neuer Kamp 19, Hamborg.
Tjek alle de gode rejsetilbud ud her
Middag på asiatiske Ume no Hana – en absolut St. Pauli-favorit
Har du ikke det store behov for tysk mad, anbefaler vi den japansk/vietnamesiske restaurant Ume no Hana på Thadenstraße 15 i St Pauli. Denne fusionsrestaurant har et stort mix af forskellige asiatiske retter, så der er både til ramen-elskerne og Pho-fansene.
Er du til veganske anretninger, så er dette et anbefalelsesværdigt sted. Prøv deres hjemmelavede lemonade og nyd det asiatiske køkken. Her skal du dog også huske kontanterne.
Find de gode hoteltilbud til Hamborg her
Afslut dagen med drinks ved vandet
Slut dagen af med en lækker cocktail eller en iskold øl i en af solstolene på Strand Pauli, Hafenstraße 89 samtidig med, at du nyder den ekstra feriestemning, imens bådene sejler forbi på floden.
Hamborg er hyggelig året rundt, og St Pauli har i øvrigt et ret overset julemarked, der får en til til at føle sig hurtigt hjemme.
Gute Reise!
Find gode pakkerejser til Hamborg her
Hvad skal man se i Hamborg? Mad og drikke
- Morgenmad på Café du Port
- Hermetic Coffee Roasters
- Hjemmelavet is hos Joschi
- Ume no Hana
- Drinks ved vandet på strand Pauli
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen: