RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Tyskland » Harzen: Aktiv ferie kun fire timer syd for grænsen
Tyskland

Harzen: Aktiv ferie kun fire timer syd for grænsen

Harzen, Tyskland, Snelandskab, bjerge, sne, skov, solnedgang
Klatring på lodrette klippevægge, snoede mountainbikeruter og idylliske vandreture. Her får du tips til, hvad du skal opleve i Harzen - adrenalinjunkie eller ej.
  viva cruises konkurrence 2024

Harzen i Tyskland: Aktiv ferie kun fire timer syd for grænsen er skrevet af Peter Christiansen.

Harzen, flod, skov, træer, natur, rejser

På klippevæg, ski og downhill-cykel i Harzen

Som en anden Fugl Fønix har Harzen i Tyskland – efter mange år med prædikatet ”pensionisternes paradis” – rejst og udviklet sig, så gæster med forkærlighed for aktiv ferie nu strømmer til.

De geografiske forudsætninger i den midttyske bjergkæde Harzen er optimale til aktiv ferie. Først og fremmest kan man prale af bjergtoppe som det 1.141 meter høje Brocken samt Wurmberg, Achtermann og Bruchberg, der alle rager op over 900 meter, og i snerige vintre varer skisæsonen fra december til marts.

Om sommeren fragter skiliftene adrenalinhungrende downhill-kørere i højderne, og fire forskellige steder har man anlagt ‘bike-parks’ med hop, ramper og stejle kurver. Her kan man på egen eller lejet cykel suse ned ad de forskellige spor og teste teknik, fysik og mod. Også Harzens mange skove samt tætte net af veje indbyder til timer på mountainbiken eller racercyklen, og for de fleste cykelgæster er bestigningen af Brocken en klassiker.

Mindre kendt er Harzen som klatredestination. Men i flere af dalene finder man lodrette granitklipper på op til 50 meters højde, og her er anlagt ruter i alle sværhedsgrader. Øvede kan selv gå i gang med sikringer, reb og karabinhager, mens begyndere kan melde sig på et af de talrige kurser, som udbydes.

Endelig har Harzen i Tyskland positioneret sig som et mekka for vandrere. Den mest kendte vandrerute – Harzer Hexen Stieg – går fra Osterode i vest til Thale i øst, og her venter godt 100 kilometer i smuk og udfordrende natur. Herudover findes adskillige ruter, som lægger op til dagture, så de førnævnte cyklister har ikke Brocken for sig selv. Harzens højeste bjerg er også et must for vandrere.

Her er nogle udvalgte steder og aktiviteter, der kan inspirere dig til din næste miniferie, og ellers finder du yderligere information om Harzen her.

Harzer, skilt, Tyskland, eng, udsigt, rejser

Harzen i Tyskland: Vandreoplevelser fra øverste hylde

For vandrere er Harzens muligheder talrige, så her skal blot to gode oplevelser fremhæves – etaperuten Harzer Hexen Stieg samt Brocken-bestigningen.

Harzer Hexen Stieg er en fem etaper lang tur, der starter i Osterode nær Goslar, mens den slutter i Thale, der ligger i Østharzen. Turen kan naturligvis vendes, så man starter i øst og slutter i vest, og der er flere variationsmuligheder undervejs. Men regn med godt 100 kilometers vandring, og sæt fem dage af til turen. Der kan bookes hoteller i forvejen, og man kan aftale transport af bagage.

Harzens mest berømte endagstur er bestigningen af Brocken, som på dansk kaldes Bloksbjerg. Et godt udgangspunkt er landsbyen Schierke, hvorfra der resterer omkring 500 højdemeter samt fem kilometers vandring. På toppen, som ligger i 1.141 meters højde, er udsigten fantastisk, og flere restauranter lokker med mad, kolde øl og den tyske klassiker ‘currywurst mit pommes’.

Fordelen ved at have Schierke som udgangspunkt er, at man kan tage den berømte jernbane Harzer Schmalspurbahn retur, men mange andre ruter fører til toppen.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Harzen, Mountainbike, cykle, bikepark, skov, aktiv ferie, rejser
Foto: Patrick Dreher

Over hop, gennem kurver og ad kringlede skovstier

Cykelklubber, vennepar, konkurrenceryttere – you name it – for rigtig mange er Harzen den nærmeste mulighed for et par dage med bjergkørsel. Cykeludlejninger ligger overalt, og mange steder finder man også Bett & Bike-hoteller, som er specielt gearede til at tage imod cykelgæster.

Mens man kan opleve gode mountainbike- og landevejsruter herhjemme, tilbyder Harzen noget helt unikt – nemlig bikeparks med udfordrende nedkørsler af international standard, hvor man kommer op med lift, mens nedkørslen foregår ad blå, røde eller sorte spor, som man kender det fra skiløb.

Det er sikkert overflødigt at nævne, at de sorte spor kun er for eksperter med specialcykel, ‘fullface’-hjelm samt rygskjold. Men mindre kan gøre det, og i hver park er der også begynderspor, hvor man kan øve sig i behersket tempo.

Mountainbikere kan vælge mellem utallige spor, og man finder de smukkeste ruter med passager gennem grønne dale, hvor vandet løber ved siden af, forbi snævre klippesprækker og op over imponerende udsigtspunkter.

Også landevejsryttere har gode kår. I Harzen er koncentrationen af bakker med tocifrede stigningsprocenter stor, og især bjerg-aficionados vil nyde de mange udfordringer. Prøv fx kræfter med St. Andreasberg, hvor det over 500 meter stiger med 11,6 % i snit, eller tag de knap 700 højdemeter fra Elend til toppen af Brocken. Naturligvis er der også fladere ruter, som lægger op til familie- og hyggecykling.

natur, klatring, tyskland, vandring, aktiv ferie, rejser

På lodret klippevæg

Bortset fra Bornholm skal man enten til Sydsverige – fx Kullen – eller netop Harzen, hvis man inden for kort afstand vil skifte klatrehallens greb ud med rigtige klipper.

De mest besøgte steder er Okertal samt Steinbachtal, og mens Okertal ligger i Harzens vestlige del, ligger Steinbachtal i øst. Begge steder finder man ruter af forskellig sværhedsgrad, og der udbydes kurser – ikke bare i klatring, men også i rappelling. Kan man ikke få højder nok, arrangeres desuden ture i luftballon.

Har du overvejet at tage familien med til Dresden Elbland lidt længere mod øst? Se mere her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Harzen, Tyskland, Skilift, skibakke, sne landskab, ski, aktiv ferie, rejser

Ski – både alpint og nordisk

Lad det være sagt med det samme: Harzen har ikke samme snesikkerhed som fx Alperne, så mulighederne for skiløb matcher ikke dem, man møder i Alpe d’Huez eller Canazei. Ydermere er oplandet med byer som Hamborg, Hannover og Kassel så stort, at der i weekenden kan være godt fyldt op på pisterne. Men i gode vintre med masser af sne byder Harzen på okay skiløb til en dag eller to, og flere steder suppleres den hvide nedbør af snekanoner.

Harzens største alpinområde er Wurmberg ved Braunlage. Her er de knap 12 pistekilometer fordelt på 15 nedfarter, og største faldhøjde er 400 meter. Andre områder er Hahnenklee og Sonnenberg, men forvent ikke store områder og svimlende faldhøjder. Til gengæld har langrendsløbere masser af løjper i de smukke skove, og man finder spor til både klassisk- og skøjtestil.

Der er med andre ord rig mulighed for at holde aktiv ferie i Harzen – rigtig god tur!

Se meget mere om at rejse i Tyskland her

Her er 6 oplagte steder til aktive oplevelser i Harzen

  • Harzer Hexen Stieg
  • Bloksbjerg / Brocken
  • St. Andreasberg
  • Okertal
  • Steinbachtal
  • Wurmberg

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Peter Christiansen

Peter Christiansen har i 25 år skrevet rejseartikler til aviser som Politiken, Jyllands Posten og Berlingske. Rejselysten blev for alvor vakt på ture til Japan, hvor Peter har været flere gange for at træne judo. Siden er det blevet til masser af artikler om aktivferie, og Peter har prøvet alt fra maratonløb i New York og isklatring i Chamonix til bobslædekørsel i Lillehammer samt bridgeclimbing i Sydney.
Peter dækker bredt og har på det seneste skrevet om så forskellige emner som interrail på Balkan, flodsejlads i Rusland og kulturferie i Loiredalen.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.