RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Tyskland » Berlin: Fra radiotårn til Friedrichshain langs floden Spree
Tyskland

Berlin: Fra radiotårn til Friedrichshain langs floden Spree

Berlin er fuld af cool caféer, stemningsfulde barer og fede steder at hænge ud. Her er nogle af de bedste.
  viva cruises konkurrence 2024

Berlin: Fra radiotårn til Friedrichshain langs floden Spree er skrevet af Ulrik Kristiansen.

Eksotisk stemning i Friedrichshain langs floden Spree

Start din tur ved stationen Warschauer Strasse i den østlige del af Berlin. Når du kommer forbi de sidste rester af Berlinmuren, som udgør verdens længste udendørsgalleri – det 1,3 km lange East Side Gallery – bliver her interessant.

Strandbaren YAAM er Berlins første strandbar. Strandbar i den forstand, at du kan se vandet og mærke sandet; svømmeturen må du tænke dig til. Det er en caribisk/afrikansk-inspireret rastafari-bar med musik, mad og drikke. Et stort område med liggestole og en ret lille bar. Søndag er her Young African Art Market, som i forkortet form hedder YAAM.

YAAM er rigtig hyggelig i eftermiddagssolen og super cool om aftenen.

Holzmarkt – hjemmelavet fælleskab midt i Berlin

Fortsætter du et par hundrede meter længere, møder du seneste skud på stammen; kooperativet Holzmarkt, der byder på urban kreativitet og fællesskab midt i byen.

Området er opbygget som en landsby med forskellige projekter og virksomheder inden for kunst, kultur, restauration, fødevarer – og der er endda også en børnehave.

Holzmarkt summer hele dagen

Her er urban farming, livemusik – lokale bands tilbydes faciliteter til at optage liveoptræden – strandbar, caféer, bageri, optræden og træning af artister, yoga, sprogkurser og danseundervisning. 

Ned til floden er der sågar mulighed for at se bævere i deres naturlige omgivelser. Om aftenen er her lejrbål, udendørs barer og ikke mindst den uforglemmelige gourmetrestaurant Katerschmaus.

Urban Nation i Schöneberg – oplev Berlins egen kunstform street art

Urban Contemporary Art Museum skulle være verdens første street art-museum. Museet er sponsoreret af Berlins største almennyttige boligselskab og viser en fantastisk samling af street art.

At street art ikke bare skal forsøges lukket inde i et museum, viser Urban Nation tydeligt ved også at vise vej til, hvor i byen du også kan se den ægte urbane street art. Urban Nation åbnede i efteråret 2017, og der er gratis adgang til udstillingen af de mere end 150 internationale kunstværker.

Blomster, Tyskland, Rejser

Klunkerkranich i Neukölln

Det mundrette ord Klunkerkranich er tysk for ‘vortetrane’. En ikke særlig gammel, men noget træt udseende butiksarkade i bydelen Neukölln har fået byhave på parkeringsdækket på taget. Fra denne tagterrasse er der fantastisk udsigt over Berlin.

En Klunkerkranich lever i grønne omgivelser, og her har den ‘bygget rede’ med bæredygtig byhave på taget med økologisk café og rigtig fed stemning med bar og musik om aftenen.

Tyskland, Berlin, rejser

Potsdamer Strasse i Schöneberg

Postdamer Strasse lige syd for Potsdamer Platz har meget længe set meget slidt ud. Men pludselig er her gang i renovering; i baggårde og mod gaden skyder fine gallerier, dyre butikker, vin- og cocktailbarer op.

Det er her, danske Sticks’n’Sushi og Hotel Lulu Guldsmeden har valgt at placere sig. Postdamer Platz er en af forklaringerne, og en anden er nok den store koncentration af nybyggede luksuslejligheder i gaderne ned mod Gleisdreieckpark og den deraf følgende købekraft.

Potsdamer Strasse er ved at vende sig fra en tvivlsom gade til et hovedstrøg.

Tyskland, Berlin, rejser

Gleisdreieckpark mellem Schöneberg og Kreuzberg

På det gamle jernbaneterræn er godstrafik afløst af en park med skaterrampe, træningsfaciliteter og grøn beplantning. En sand storbyoase.

Her krydser to jernbanelinjer hinanden, og stedet var engang forbeholdt togtrafik. Nu er det blevet lavet om til en park der kombinerer historisk arv med moderne design og kultur.

I denne storbyoase finder du både kunstinstallationer, sportsfaciliteter, caféer og legepladser. Du kan også nyde roen og slappe af ved søerne efter en dags byvandring.

I Kreuzbergsiden af parken ligger BRLO Brewhouse, som er interimistisk – men samtidig meget stilrent – opbygget i skibscontainere. En fantastisk restaurant med egen craft beer. BRLO er et lokalt ølmærke, som er ‘Handcraftet with Berlin Love’.

Tyskland - Berlin - gade -  rejser

Markthalle – torvehallerne i Berlin

Jeg kan rigtig godt lide at opleve Berlin gennem byens mange street food-markeder. Her er stemning og nogle gange underholdning, og jeg får stillet både nysgerrighed og lækkersult. Derfor besøger jeg gerne Berlins Markthalle i Kreuzberg og Moabit.

Hallerne er fra slutningen af 1800-tallet, og de gamle haller emmer af stemning og nostalgi. Især det månedlige ‘Breakfast & Vinyl’-plademarked i Markthalle Neun kan anbefales.

Den historiske Markethalle Neun er et samlingspunkt for både lokale og turister og byder på mange gastronomiske oplevelser. Her finder du både lokale råvarer, madboder og et væld af spændende events.

Elsker du at rejse? Få de bedste rejsetilbud inde i RejsRejsRejs’ Facebookgruppe her

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser

Brunch-sejltur gennem Berlin på Spree

Sæt dig roligt ned og nyd en tre-timers sejlads rundt i det centrale Berlin, mens du har god tid til at nyde brunchen ombord. Her er ingen guide, der snakker, her er ingen, der forstyrrer. Nyd Berlin fra vandsiden – det er faktisk en rigtig flot oplevelse. Og brunchen er rigtig god.

Turen går ad Landwehrkanal gennem bydelene Kreuzberg, Schöneberg, Tiergarten og Charlottenburg og ud i floden Spree gennem Mitte og langs Friedrichshain retur til Kreuzberg. Undervejs passeres forskellige sluser, og der er fin udsigt til mange af byens seværdigheder. En afslappende måde at tilbringe en lørdag eller søndag formiddag.

Berlin er en by fyldt med kontraster, historie og kreativitet. Med sin mangfoldighed, mange oplevelser og attraktioner byder Berlin på en rejse gennem historien til moderne innovation.

Udforsk museer, nyd gastronomiske lækkerier, mærk pulsen i byens natteliv og gå på opdagelse i nogle af Berlins anderledes oplevelser. Der er nok at se og noget for enhver smag.

Lad dig forføre af Berlins unikke atmosfære, mens du udforsker historiske monumenter eller nyder roen i en af de innovative urbane oaser.

Læs meget mere om at rejse rundt i Tyskland her

God fornøjelse i Berlin.

Tyskland - Berlin - rejser

Det skal du se på din rejse til Berlin

  • Besøg Berlins første strandbar Strandbaren YAAM
  • Slå vejen forbi Urban Contemporary Art Museum, der efter sigende er verdens første street art-museum
  • Markthalle – et af Berlins fede street-food markeder
  • Tag på brunch-sejltur gennem Berlin
  • Gå på opdagelse i storbyoasen Gleisdreieckpark

Vidste du: Her er 7 af de bedste lokale madmarkeder i Danmark

7: Grønt Marked i København
6: Økomarked i Randers
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Ulrik Kristiansen

Ulrik Kristiansen driver Berlinblog.dk, hvor han deler sine oplevelser med Berlin og sine synspunkter om byen.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.