Site icon RejsRejsRejs

Potsdam: Dagstur fra Berlin

Tyskland Potsdam Park rejser

Potsdam: Dagstur fra Berlin er skrevet af Rikke Bank Egeberg.

Berlins historiske nabo

Berlin er en af de hovedstæder, vi danskere vender tilbage til igen og igen – og med god grund. Men har du overvejet at tage på en dagtur ud af byen og blive klogere på de omkringliggende områder? Potsdam kan i hvert fald anbefales til netop dette.

Fra Berlin til Potsdam på 30 minutter

Med en af de mange togforbindelser kan du hurtigt, nemt og bekvemt komme til Potsdam fra de større togstationer i Berlin. På blot 30 minutter igennem skov og smukke landskaber ankommer du til Potsdam Hovedbanegård, som er placeret lige udenfor den historiske gamle bydel. 

Byen med de mange paladser

Rundt i byen og i de omkringliggende parker finder du paladser. I 1700- og 1800-tallet blev Potsdam brugt som et sted, hvor overklassen og det tyske kongehus tog ud for at feriere.

Er du historisk interesseret, så kan du alle steder fornemme, hvordan Frederik den Store af Prøjsen har haft sit tag på byen med sin store kærlighed til italiensk kunst. Gåturen igennem slotsparken op til Neues Palais er et must. Her kommer du forbi utallige skulpturer, orangerier og vinmarker for så til sidst at møde det overdådige sommerpalads for enden.

Alle slotte er i dag fredet af UNESCO og størstedelen af de mange huse i den gamle bydel er bevaringsværdige. 

Det gamle vinterpalads 

Potsdam var heldig og blev næsten ikke ødelagt under 2. Verdenskrig; dog blev det gamle vinterpalads bombarderet. Af det, der var tilbage af slottet, konstruerede de deres nye parlament, som udenfor ligner det tidligere palads, men indeni er moderne og funktionelt.

Som et lille sjovt tip kan det anbefales at spise frokost inde i parlamentet; du skal blot nævne i billetskranken – hvor de også tilbyder guidede rundture – at du er her for at spise frokost.

Tag til Dresden Elbland lidt syd for Berlin – se meget mere om det spændende rejsemål her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Oplev Potsdam på mange måder 

Floden Havel løber igennem Potsdam og inviterer til sejlture, hvor du kan se byen fra vandsiden. Du kan også opleve byen på et ‘paddleboard’ og padle dig igennem det naturskønne område.

Er du mere til at have jord under fødderne, så kan du via det lokale turistkontor komme på mange guidede gå- eller cykelture. De tilbyder endda en gåtur, som tager dig med ind i den gamle bys charmerende baggårde og fortæller historien bag. 

Husk at besøge Potsdam næste gang, du skal til Berlin – du vil ikke fortryde det.

Se alle vores artikler og rejsetilbud til Tyskland her

Redaktionen blev inviteret til Potsdam af TMB Tourismus-Marketing Brandenburg GmbH i marts 2020.

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version