Site icon RejsRejsRejs

San Blas-øerne: 365 caribiske paradis-øer

San Blas-øerne: 365 caribiske paradis-øer er skrevet af Rikke Bank Egeberg.

San Blas har det hele

Er du til caribiske øer og kan du også godt lide at sejle? Så læs roligt videre.

San Blas-øerne i det caribiske hav ud for Panama er for den eventyrlystne, der har det bedst med at gå på opdagelse i en natur, som får én til at føle, at man er alene i verdenen.

San Blas er stedet, der har det hele – på nær all-inclusive hoteller, trafikpropper og overdrevet turisme.

San Blas er noget så dejligt som et overset caribisk trope-paradis.

Daríen: En grænse af regnskov

Du kan ikke køre fra Nordamerika til Sydamerika, for den legendariske rute Panamericana er aldrig blevet ført igennem den tæt bevoksede og fugtige regnskov i det sydlige Panama, kaldet Daríen. Vejen stopper simpelthen i Yaviza i Panama, og så er der bare en vild og mytisk regnskov forude.

Regnskoven er kun befolket af enkelte indfødte stammer, og har i mange år været et farligt sted på grund af den massive narkosmugling fra syd mod nord.

Du kan derfor kun krydse grænsen med fly eller båd, så vi kastede os ud at finde en sejltur fra Panama til San Blas-øerne og videre til Colombia.

Puerto Lindo, Panama

Sejlturen blev bestilt igennem det lokale rejsebureau Bluesailing, der har specialiseret sig i sejlruten til San Blas-øerne. Vi tog fra Puerto Lindo i Panama til San Blas og videre til Cartagena i Colombia, og den kan også sejles den anden vej.

Farvel til civilisation og wi-fi

Vi påmønstrede skibet fra Puerto Lindo, der har en lille havn på den caribiske side af Panama. Vores svenske kaptajn hentede os inde på molen i sin gummibåd da skibet, Quest, lå for anker ude i bugten.

Vi var otte personer, der skulle med ombord, og det var en mærkelig følelse at forlade fastlandet og vide, at vi først ville se civilisation igen i Cartagena.

Vi afleverede allesammen vores sko, som blev samlet i en pose. Ligesom civilisation, ville vi også først få sko og wi-fi at se efter fem dage. Først lå der et eventyr på San Blas øerne foran os.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Fra Øresund til San Blas

Første aften sad vi og spiste aftensmad inden vi sejlede – vi var allesammen spændte på at komme afsted. Vores kaptajn Göran, som pudsigt nok er fra Malmö og har sejlet de gamle Øresundsfærger til og fra Toldboden i København, rådede os til at tage et par søsygepiller inden sengetid og inden vi satte kurs mod øerne. For der kunne godt komme nogle bølger, lidt afhængig af sæsonen.

Göran ville sejle i løbet af natten, så vi ved morgengry kunne vågne op til synet af de første kridhvide sand-øer, samt en af de øer hvor de indfødte Kuna-indianere bor. Her skulle vi have stemplet vores pas, så vi nu officielt var på vej ud af Panama.

Friskfangede hummere

Turen var med tre måltider om dagen, drikkevand og logi, og snacks og alkohol måtte man selv klare. Privat fiskeri er ikke tilladt, men der storhandles med friskfangede hummere af de lokale fiskere og med en pris på 35 kr., er det jo ikke til at sige nej til.

Tre dage i total paradis på San Blas øerne

Vi brugte tre dage på at snorkle og udforske de flotte koraler på de forskellige San Blas øer. Vi sammenlignede hvor hurtigt det tog os at gå rundt om de småøer vi lagde anker ved, og nød ellers bare at slappe af på stranden under de svajende palmers skygge, snorkle og drikke coco locos (den famøse hele kokosnød tilsat rom) med de lokale.

Mere gæst end gast

Jeg er ret interesseret i sejlsport, så det var jo en drøm at være på et så lækkert skib som den 62 fod lange Quest, og Göran var ikke bleg for at sætte en i gang med at hjælpe til ombord, hvis man ville.

Selvom jeg var mere gæst end gast var det sjovt at være med til.

Afsked med San Blas

Den sidste etape af rejsen startede, da vi forlod San Blas-øerne og satte kurs mod Cartagena. Det er en sejlads på hele 30 timer. Et par delfinflokke tog afsked med os mens de legede i bølgerne, og nu var vi klar til Colombia!

Solnedgang over Cartagena

Vi ankom til Cartagena lige ved solnedgang, og det var en kæmpe oplevelse at sejle ind i denne farverige og historiske havneby. En helt perfekt måde at tage afsked med San Blas øerne på og i stedet blive budt velkommen i Cartagena.

Boca Grande, Cartagena

Søværnet har base helt ned til vandet ved Boca Grande, og her passerer man tre store ubåde som de tidligere har konfiskeret fra narkosmuglere.

Heldigvis er Colombia i dag så meget mere end de gamle historier om de store narkokarteller, og det er med rette et af de fedeste destinationer i Sydamerika.

Sejl dig klogere

Det var fascinerende at være afsted med andre nationaliteter, og da vi steg i land i Colombia, var vi blevet tæt knyttet og meget klogere på nye kulturer og traditioner – ikke kun de panamanske. Og det var fantastisk at sejle nye oplevelser i møde.

Det her bliver bestemt ikke sidste gang, jeg skal på en sejltur ud i det blå.

God vind derude og rigtig god tur til San Blas i Panama.

Her er 7 San Blas-øer du skal besøge


Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!

7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6:  Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version