RejsRejsRejs » Rejsemål » Nordamerika » Mexico » 5 ting du skal vide om Monterrey før du rejser
Mexico

5 ting du skal vide om Monterrey før du rejser

Mexico, chili, tequila, passport
  viva cruises konkurrence 2024

Monterrey er en af Mexicos rigeste byer, og samtidig et meget sikkert sted at være. Den mexicanske storby er den tredjemest folkerige by i Mexico, og er blandt andet kendt for sin industri for produktion af sko, stål, cement og… øl! Der er uden tvivl masser af oplevelser i vente i Monterrey, og her er fem ting du skal vide før du tager afsted.

1. Museer

Kunstmuseet “Marco” i centrum af storbyen Monterrey i det nordlige Mexico er et ægte og smukt moderne museum, som lige har huset en udstilling med excentriske Frida Kahlos unikke malerier, og museet har en stor kunstbutik. Derudover er der en stribe nye museer samlet nær gågaden, og der er gratis adgang til flere af dem.

2. Bjerge

Uden for Monterreys bydele, der rummer 3 millioner indbyggere, begynder de smukke bjerge, som har givet byen sit navn, der med god vilje kan oversættes til “konge af bjergene”. Et af dem er Saddelbjerget, der er byens varetegn. Man kan også vandre i meget dybe kalkstensgrotter.

Læs mere om forfatteren her

 

3. Sko

I Mexico laves der uendelige mængder af sko, og Monterrey er et skocentrum, hvor du kan købe alt fra ballerinasko til de ultimative cowboystøvler i krokodilleskind for at glæde den indre macho-mand. Byen er som sagt en af Mexicos rigeste, men prisniveauet er som i Sydeuropa – før euroen blev indført.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser

Sådan kommer du nemt til Monterrey

Der er flere danske rejsebureauer, der har kvalitetsrejser til Mexico.

Fly

Der går ikke direkte fly mellem Danmark og Monterrey, men med en enkelt eller flere mellemlandinger er der mange muligheder.

En af de hurtigste ruter til Monterrey er med American Airlines, med mellemlanding i London og Miami. Eller med Delta via Atlanta. Du kan se et priseksempel her.

Hotel

Der er mange gode hoteller i Monterrey til en fornuftig pris. Se det store udvalg her.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse til Mexico, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med både tips og tricks til Monterrey eller til rejser andre steder i Mexico.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her

4. Mad

Byens mest kendte restaurant er “El Rey de Cabrito”, og ‘Gedekidskongen’ får da også stegt, kogt og bagt sin del af områdets mange gedekid. Der er ikke meget gammel gedeost over sådan en grillstegt entrecote – mums! Restauranterne med nonnetema (!) er også gode og billige, og ja, chili er en del af morgenmaden. Prøv chipotlen.

5. Mexicanere

De lokale er venlige og særdeles udviklingsorienterede, som byen også bærer sit positive præg af med byplanlægning til det nye og restaurering af det gamle. Monterrey er en af de storbyer i Latinamerika med lavest kriminalitet, og der er ikke overraskende mange, som ikke kan særlig meget engelsk.

Læs mere om Mexico her

 

Mexico er et rigtig spændende rejseland, og Monterrey er helt klart værd at besøge på turen.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.