Los Angeles bliver ofte omtalt som L.A. – eller Lalaland, for kært barn har jo mange navne. Byen kan være en stor mundfuld for mange turister som derfor kun ser meget lidt af byen, især førstegangsbesøgende.
Men det er synd, for byen er USA’s næststørste by kun overgået af New York, og rummer derfor masser af oplevelser.
Storbyen på vestkysten
Langt de fleste besøger L.A. for at se de kendte steder som Hollywood Walk of Fame, Beverly Hills og Santa Monica Pier – men L.A. er meget mere end de steder, du kender fra film og TV. Los Angeles Metro-område er et kæmpe område og det kan tage mere end halvanden time at nå fra den ene ende af byen til den anden – i bil!
Jeg har besøgt storbyen på den amerikanske vestkyst flere gange, og jeg har klart fået øjnene op for, at der er oversete steder i byen der er mindst ligeså interessante som de turistspækkede områder.
Her er et godt flytilbud til L.A. – tryk på “vælg” inde på siden for at få den endelige pris
Hollywood: L.A. som vi alle kender det
Lad os starte et sted, vi allesammen kender: Hollywood.
Du kommer kørende ned ad Sunset Boulevard med palmer på hver side. Pludselig ser du en større mængde af mennesker gå frem og tilbage mens de tager billeder af fortovet. Du er nu på Walk of Fame.
Der er lysende reklamer, souvenirbutikker, gadesælgere og maskotter fra kendte Disneyfilm til højre og venstre. Du kører forbi indkøbscentret Hollywood & Highland og kan spotte det berømte HOLLYWOOD-skilt mellem bjergene bagved. Se, dét er Hollywood.
De fleste der rejser til L.A. vil også en tur til Beverly Hills. I bydelen, der blev kendt fra TV-serien af samme navn, bor mange kendte og velhavende mennesker. Der er ikke så meget at lave i Beverly Hills, men på en køretur rundt i området, kan man få et glimt af de mange flotte huse.
Find masser af rejsetilbud til USA her
De berømte kystbyer
Ude langs kysten finder du Venice Beach og Santa Monica. To kystbyer i forlængelse af hinanden, som mange turister besøger. Venice Beach Boardwalk er populært og ofte fyldt med skatere, gøglere samt turister og lokale, der kommer for at slappe af på stranden.
Man kan tage en cykeltur langs kysten til Santa Monica – det er nemlig en rigtig smuk rute. Cykelstien ender mod nord ved Pacific Park, den kendte mini-forlystelsespark placeret på Santa Monica Pier.
Find tilbud på lækre hoteller i L.A. her
Fairfax District
Syd for Hollywood ligger bydelen Fairfax. Her er masser at se og opleve, og man snyder sig selv ved ikke at lægge et smut forbi. Mest kendt er The Original Farmers Market som er et stort madmarked, der minder om det vi kender som street food i Danmark. Mens det herhjemme er et relativt nyt koncept, åbnede Farmers Market i L.A. 1934. Et paradis for madelskere og især for dem, der elsker latinamerikansk og asiatisk mad.
I forlængelse af Farmers Market ligger The Grove – et stort udendørs shoppingcenter. The Grove, som har sit eget mini-tog kørende rundt i gaderne, har sin charme især ved højtider som halloween og jul. Her går man nemlig ikke ned på udsmykningen.
Et par gader længere mod syd ligger LACMA – Los Angeles County Museum of Art. I L.A. er der dedikeret et museum til stort set alle former for kunst, men LACMA er det mest besøgte.
West Hollywood
Midt i mellem Beverly Hills og Hollywood ligger den mest farverige bydel West Hollywood. WeHo, som bydelen ofte kaldes, er nemlig kendt som L.A.’s LGBT-city. Og regnbueflaget ikke er til at overse, når du kører igennem byen. Selvom L.A. generelt er en multikulturel by med en bred vifte af forskellige typer mennesker, så er WeHo noget særligt.
I dagstimerne er der en dejlig afslappet stemning, hvor de mange lækre restauranter lokker frokostsultne folk til. Men så snart mørket falder på, forvandles hovedgaden, Santa Monica Boulevard, til en festgade.
I WeHo findes en lang række barer og natklubber – og uanset om du er til de større natklubber eller til mindre barer med lækre cocktails, så er West Hollywood oplagt at besøge.
Find flere fede steder i USA her
Griffith Park
Lidt udenfor byens glamourøse gader, findes en række flotte naturomåder. En af dem er Griffith Park. Mange lokale besøger parken for at for at få den daglige motion, og for at få et pusterum fra den travle by.
Griffith Park er et perfekt sted for hiking og løb, da parken er en del af Santa Monica Mountains og derfor har mange både flade og stejle ruter. På toppen af Mount Hollywood findes Griffith Observatory, hvor du kan få den perfekt udsigt over hele byen.
I Griffith Park er det også muligt at komme helt tæt på en af de største seværdigheder i form af Hollywood-skiltet.
Venice Canals
Bydelen Venice er mest kendt for Venice Beach og Venice Beach Boardwalk. Her valfarter turister til hver eneste dag. Men det mest hyggelige område i bydelen, finder vi inden vi når helt ud til strandkanten.
Venice Canals er et meget lokalt og afslappet område. Det minder mest om en mindre sydeuropæisk havneby. Langs kanalerne ligger der mange små kolonihave-ligenede huse, som minder meget om dem vi har i Danmark, men palmerne til højre og venstre gør, at stemningen er mere eksotisk.
En gåtur rundt omkring kanalerne på de små stier og over de små broer, er en god måde at opleve en meget lokal del af livet i L.A.
Malibu Beach
Man kan ikke tage til L.A. uden at besøge Stillehavskysten. Men mens langt de fleste turister tager til Santa Monica og Venice Beach, så er Malibu Beach, i bydelen Malibu, oplagt til dem der ønsker en smuk strand, uden at befinde sig i et turistmekka.
Malibu Beach ligger ca. 45 kilometer vest for L.A. Kystlinjen ud til Stillehavet er 34 kilometer lang og ud til kysten bor mange berømtheder og andre velhavende folk.
Strandbyen er oplagt til surfing, og mange surfere tager turen fra L.A. til Malibu Beach, for at fange de gode bølger. Området skiller sig desuden ud fra de andre kystområder ved at være omringet af smuk natur i form bjerglandskab.
Læs om surfing i nabolandet Mexico her
5 gode råd til rejsen til L.A.
- Lej en bil i Los Angeles International Airport (LAX), for L.A. er kæmpestort, og den offentlige transport kan være besværlig at bruge.
- Download Lyft eller Uber til din smartphone til transport, hvis ikke du har en bil til rådighed
- L.A. er generelt en sikker destination, men visse områder i East Hollywood og Downtown L.A. bør undgås
- Hav altid nogle kontanter på dig, for ikke alle steder tager imod kort ved små køb under $5
- Det er normalt at give drikkepenge på restauranter i USA, mellem 15-20%
Enjoy your trip to Los Angeles!
Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA
7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig!
7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar