Site icon RejsRejsRejs

Jul i New York: 6 tips til en uforglemmelig juleferie i New York City

Jule i New York juletræer - rockerfeller

Jul i New York: En uforglemmelig juleferie i New York City er skrevet af Birgit Pedersen

Kom i julestemning i New York

Når man siger jul, må man sige jul i New York. Jeg elsker New York – især Manhattan – ved juletid. De smukke dekorerede vinduer, de vildeste gaveindkøb og julepynt alle vegne. 

Men, men, men, når det kommer til juletræer er der ingen andre steder, jeg hellere vil være og nyde dem. Jeg elsker juletræer, især New Yorks på Manhattan i USA.

1. The one and only, Rockefeller

Lad mig starte med New Yorks største juletræ, nemlig juletræet foran Rockefeller på Manhattan. Et kæmpe træ fyldt med omkring 35.000 led lys. Vil man være sikker på, at opleve jul i New York, er det her klart et sted at besøge.

Ugen efter Thanksgiving, tændes det store træ med stor koncert, med kendte kunstnere. Det er ganske gratis, men kom i god tid. Så får du både en god plads og mærker julestemningen.

Glem ikke at tage skøjterne med og prøv den berømte skøjtebane foran træet. Så bliver det ikke mere julet i New York.

Til sidst kan man gå forbi en tro kopi af den store Swarovski-stjerne, som sidder i toppen af det 30 meter høje træ. Den vejer 250 kg og er noget af det smukkeste julepynt et træ kan have. 

2. Jul i New York Public Library

Den ikoniske bygning New York Public Library er udsmykket med store løver udenfor, dem du sikkert kender fra Ghostbusters, Sex and the City og mange andre film.

Når du træder indenfor stråler det smukkeste julelys fra et overdådigt pyntet juletræ, og ingen tvivl om at det kan tage pusten fra selv en julehader. Hvis du er på jagt efter de smukkeste juletræer på din juleferie i New York, så New York Public Library uden tvivl et besøg værd.

Det føles lidt som at træde ind i et vaske ægte juleeventyr, når du bevæger dig rundt i denne ikoniske bygning, der er pyntet smukt op til jul.

3. Bryant Park – en oase af julehygge i New York

Ingen jul i New York uden skøjtebane, juletræ og julemarked – alle dele kan opleves på 5th avenue. Juletræet tændes omkring den 1. december med skøjteprinsesser og prinser i form af tidligere OL-deltagere, der på magisk vis fortæller juleeventyret “ The Night before Christmas” på isen.

Det er som regel en kendt person, som fortæller eventyret mens julestemningen indtager sig helt og aldeles.

Hvis du ikke er i New York lige netop den dag, er der også rig mulighed for at skøjte dig ind i julen resten af måneden. Du kan også komme i vaske ægte julehumør på på din juleferie på en af de andre skøjtebaner i New York, fx ved Rockefeller eller i Central Park.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

4. Kom i julestemning på Hotel Plaza

De fleste kender julefilmen “Alene hjemme i New York”. Vil man opleve en ægte julestemning, er det derfor et klart must at smutte inden om det store og flotte Hotel Plaza.

Her kan man komme ind og få en dejlig kop te og lune sig i vinterkulden. Når man kommer ind af den fine dør, stråler et juletræ så smukt. Et rigtig godt sted at tage julebilleder til de sødeste julekort. 

5. Tag til Brooklyn og se julelysene i Dyker Heights

Kvarteret Dyker Heights i Brooklyn er blevet lidt af en julesensation i New York.

Kvartere har pyntet op til den vildeste julefest, så hvis du elsker julelys og juletræer, skal du uden tvivl slentre en tur rundt i dette område på din juleferie i New York. Det er en god idé at leje cykler og cykle rundt i området, da stedet popularitet på denne del af året kan gøre det ret svært at finde parkering.

6. Ingen jul i New York uden julepynten hos Macy’s

Sidste stop på juleturen i New York, skal man runde juleafdelingen i Macy’s. Her er alt det julepynt man kan forestille sig i alverdens former og farver.

Juletræer dækket af så meget pynt, at man ikke kan se træet overhovedet. Flot er det og måske for meget for nogen, men det skal ses. Når du har beundret nogle af de vildeste juletræer i New York kan du tage en tur gennem Macy’s Santaland, hvor du kan møde julemanden og slentre gennem Nordpolen – uden tvivl et must på din juleferie i New York.

Til sidst kan man lige bruge lidt tid på at købe lidt julegaver med hjem – og der er rigeligt at vælge imellem i det berømte shoppingcenter.

Så er du til juletræer, når de er flottest, smukkest og mest julede, så er det den jul i New York på Manhattan du skal opleve.

God tur til New York og rigtig glædelig jul. 

Det skal du opleve til jul i New York


Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Exit mobile version