RejsRejsRejs » Rejsemål » Nordamerika » USA » Queens, New York: Hvad er nu det for noget?
USA

Queens, New York: Hvad er nu det for noget?

New York - udsigt by usa - rejser
Queens er et sted, som man ikke lige tænker, at man skal besøge, når man planlægger en tur til The Big Apple, men det skal man.
  viva cruises konkurrence 2024

Af Maria-Leena Kerr

USA New York

Manhattan-/Brooklyn-snobbet

Jeg har rejst frem og tilbage til New York mange gange. Første rejse var i 2006, da jeg som “uskyldig” 21-årig satte næsen mod at opleve metropolen, som man så i diverse film og tv-shows.

Jeg oplevede hurtigt, at det var rigtig nok, at man blot kunne løfte sin arm højt op mod den kørende trafik, og en gul taxa ville stoppe og tage dig med. Jeg oplevede også, at det er rigtig nok, at den gennemsnitlige new yorker indtager sin ‘baconeggandcheese’ med en kop sort kaffe lynhurtigt på vej i subway’en mod jobbet.

Rejsetilbud: Det østlige USA på 10 dage

Og efter kun én dag i byen sandede jeg i den grad, at New York City var lige noget for mig. Så over de næste fire år og ti måneder rejste jeg frem og tilbage tretten gange.

Jeg var nok lidt ‘Manhattan-/Brooklyn-snobbet’ som de fleste andre turister og nåede ikke at opleve, hvad de øvrige bydele – eller ‘boroughs’ – havde at byde på.

Men det var kun indtil, jeg måtte sande, at jeg som studerende ikke havde råd til at bosætte mig i en et-værelses på Manhattan og ikke havde lyst til at dele bolig med fire andre studerende.

Jeg kiggede på den famøse hjemmeside ‘Craigslist’ – og 1-2-3 fik jeg tilbud på en kælderlejlighed. Jeg var ret skeptisk; ikke fordi det var Craigslist, men fordi boligen var i noget de kaldte ‘Forest Hills’ beliggende i bydelen Queens.

Rejsetilbud: Rundrejse i Florida og shopping i New York

New York Queens tog skyline rejser

Er Queens en ghetto?

For at være ærlig havde jeg aldrig hørt om det før og måtte også google det et par gange, før jeg tog mod til mig og tog derud. Turen med subway’en tog cirka 25 minutter fra Times Square. Der er fire toglinjer, der kører derud, så jeg for da trods alt ikke vild! 

Da jeg med kort i hånden og udførligt nedskrevet ruteforklaring kom op fra subway’en, blev jeg med det samme forundret over, hvor rent og pænt der var på gaden. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig.

Fordi det hedder Forest Hills og ligger i Queens, behøver det jo ikke at være ‘ghetto’ eller uciviliseret… Faktisk havde jeg jo også læst et eller andet med, at dette nabolag var: “middle to upper class”, “low crime”, og et “rich neighborhood”.

På vej ned af hovedgaden Austin Street blev jeg overrasket over, hvor mange butikker, restauranter og caféer der var. Og efter ankomsten til huset blev jeg yderligere overrasket.

Hvordan kunne det være muligt at få denne type studiolejlighed helt alene til kun $700 om måneden, når jeg skulle betale $900 om måneden for at dele en 2-værelses lejlighed med tre franskmænd i Park Slope? Wauw! Her boede jeg så i tre fantastiske måneder i 2010.

New York - globus park usa - rejser

Spild ikke tiden

At jeg blev forelsket i Forest Hills-området var ikke den eneste grund til, at jeg i 2011 med mine tre kufferter flyttede fra Danmark til New York – men det var grunden til, at jeg bevidst valgte at bosætte mig i Queens.

De forskelligartede nabolag i Queens gjorde, at jeg følte mig hjemme, aldrig kedede mig og følte mig tryg, og at jeg i dag anbefaler alle turister at sætte Queens på rejseplanen – med eller uden tour guide!

De fleste turister tænker, at det er vigtigt ikke at spilde et øjeblik af deres dyrebare dage i NYC. Så de skærer bevidst eller ubevidst nogle af de dele af byen fra, hvor man kan mærke og se det ‘rigtige’ og mere autentiske New York. De dele af byen, hvor new yorkerne bor og slapper af; der hvor deres kultur lever i bedste velgående.

Når jeg ikke arbejder og viser danske turister rundt i byen, så ynder jeg tage min søn i sin klapvogn en tur ud i ‘Flushing Meadows Corona Park’. Det er en stor park, der har huset verdensudstillingen af to omgange, og hvor der stadig er mange levn fra den gang.

Blandt andet er den megastore globus et varetegn, man får et hurtigt blik af, når man farer forbi på motorvejen fra lufthavnen ‘JFK’ ind til Manhattan, og som tager pusten fra en, når man står under den.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
New York Long Island Queens rejser

Insidertips til Queens

I nærheden er Queens Museum, har du mulighed for at se en miniatureudgave af hele New York City med hver enkelt bygning, der var blevet bygget indtil 1991. Efter en tur i parken så gør det godt med en italiensk is, som ikke er flødebaseret, men i stedet baseret på vand.

Lemon Ice King er blandt andet kendt fra introen i serien ‘Kongen af Queens’. De har en lakridsis, der smager af lakridsovertrækket fra isen Kong-fu i Danmark.

Er jeg virkelig sulten, så smutter jeg ned ad Roosevelt Avenue og bestiller en kæmpemæssig sandwich fra Tortas Neza; en foodtruck, der er blevet kendt for at lave ‘tortas’ – sandwiches – så store som dit hoved.

Skulle det blive til en romantisk aftentur, så er havnefronten ved Long Island City med udsigten over East River og Midtown absolut at anbefale. Her er massevis af bænke, stole og fastinstallerede ‘solvogne’, så man kan sidde og nyde det gode selskab, det store Pepsi-neonskilt og det spillende lysshow, der er Midtown Manhattan.

Jeg siger ikke, at du absolut skal tage en tur over East River og besøge Queens eller Brooklyn eller nordpå og besøge The Bronx. Men hvis du gerne vil have en unik bag kulisserne-oplevelse af New York City, vil du virkelig ikke fortryde det!


Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!

7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Maria-Leena Kerr

Maria-Leena Kerr elsker New York og USA. Det gør hun så meget, at hun idag er bosat i landet og tilmed driver det online concierge og sightseeing firma, Turist i New York - The Danish Tour Guide. Hun er autoriseret tour guide både i New York, Washington DC og Las Vegas. Derudover skriver hun om byen på sin blog. Lysten der driver værket er en stor passion for turisme, og for at give turister et indblik ind i de lokales historie, kultur og ikke mindst deres hverdag.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.