Toadstool Rimrock i USA – En helt ny verden af Michael Bo Christensen
En unik perle – Toadstool Rimrock i USA
Rigtig mange danskere på roadtrip i det sydvestlige USA kører gennem byen Page, der ligger i grænselandet mellem Arizona og Utah. Page er et trafikmæssigt knudepunkt for turister, der er på vej fra fx Grand Canyon til nationalparkerne Zion og Bryce.
Desuden er Page kendt for sine flotte ‘slot canyons’ i Antelope samt Horseshoe Bend, der for foden af Coloradofloden tryllebinder sit publikum. Som om det ikke var nok, ligger Page ved smukke Lake Powell, hvor den store dæmning og bro varskoer kør-selv-folket om, at de går noget særligt i møde.
Som by betragtet er Page til gengæld ikke noget at skrive hjem om. Den ligger på en bakketop med en ucharmerende hovedgade med hoteller, benzintanke, restauranter og supermarkeder. En kedelig by omkranset af et naturområde i særklasse.
Toadstool Rimrock
Nu er endnu et fantastisk naturområde “skudt op” – eller blevet opdaget. Lidt uden for Page har ‘Bureau of Land Management’ (BLM) valgt at gøre Toadstool Rimrock kendt. I flere år har det kun været kendt af især fotografer og roadtrip-entusiaster som mig selv.
Kun få vidste således, at man skulle holde øje med vejskilt nr. 21 og derefter parkere i rabatten. Man skulle derefter lede efter en lille sti, der ville føre en op i området. BLM valgte sidste år at etablere en lille parkeringsplads samt sætte et skilt op ude ved Highway 89. Kommer du forbi, bør du sætte et par timer af.
Toadstool Rimrock har en kombination af mange gode elementer. Området er utrolig smukt, let tilgængeligt og ligger på en populær roadtrip-rute. I Toadstool Rimrock finder man millioner år gamle såkaldte Hoodoos. Mange af disse har træk, der får en til at tænke på paddehatte. Farverne i Rimrock-lagene er mest hvide og rødbrune.
En fortryllende kombination
På turen til Toadstool Rimrock i USA, anbefales det helt sikkert at se disse tre områder First Red Toadstool, White Toadstool og White Toadstool Valley. På sidstnævnte finder du de flotteste hvide Hoodoos i kombination med vilde blomster og smukke plateauer. De mange farver gør hele området utrolig fotografisk, ikke mindst ved solnedgang.
Fra trailhead tager det kun 20 minutter at gå op på plateauet. Følg blot den udtørrede ‘wash’, dvs den rende vandet skaber, når det løber ned af bjerget. Toadstool er stadig ikke overrendt. I påsken 2017 var der kun en 8-10 mennesker, men det ændres sikkert snart.
Der flere forskellige måde at komme til Toadstool Rimrock på. Du kan blandt andet flyve til Las Vegas og starte din tur her.
Rigtig god roadtrip i USA!
Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA
7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar