Rejser til Costa Rica: 5 grunde til, at du skal rejse til landet er skrevet i samarbejde med Lamatours
Skriv Costa Rica på din bucket list
I Mellemamerika finder du et af verdens smukkeste lande: Costa Rica. Og hvis ikke det er det allerede, bør en rejse til Costa Rica helt sikkert være på din liste over de lande, du skal opleve.
Vi giver dig 5 gode grunde til at besøge Costa Rica og en masse tips til oplevelser på din rejse.
Costa Rica er et paradis for natur- og dyreelskere
Costa Rica betyder ”Den rige kyst”. Og det er ikke uden grund, at det mellemamerikanske land har fået netop dét navn.
Landet består af knap 1.500 kilometer kyst, og det byder på tropiske regnskove fra nord til syd, en bjergkæde af vulkaner, kratersøer, vandfald, varme kilder, floder og strande. Et sandt paradis for naturelskere.
Og den måske vigtigste årsag til, at du skal rejse til Costa Rica, er netop det – unik natur og et spændende dyreliv.
Costa Rica består af mere end 25 % nationalparker med næsten en halv million forskellige plante- og dyrearter, der tilsammen er med til at gøre Costa Rica til ét af de lande i verden, der har den største biodiversitet.
Landet har smukke nationalparker, som vi kun kan drømme om at opleve i Danmark. Så sørg for at besøg en af dem, når du rejser til Costa Rica.
I Tortuguero Nationalpark, som er kendt for sine havskildpadder, der hvert år lægger æg i sandet, kan du tage på bådsafari. Drømmer du i stedet om at se kapucineraber, brøleaber og dødningehovedaber, skal du tage til Manuel Antonio Nationalpark.
Selvom det er den mindste park i Costa Rica, så har nationalparken den største biodiversitet med både regnskov, mangrover og et meget rigt dyreliv. Skal du have et adrenalinsus, når du rejser til Costa Rica, kan du zipline dig gennem Monteverde Nationalparks karakteristiske tåge.
Rejser du til Costa Rica, kan du opleve mere end 300 strande
Med Stillehavet på den ene side og det Caribiske Hav på den anden har Costa Rica mere end 300 lækre sandstrande. Så når du skal fordøje alle oplevelserne fra nationalparkerne, kan du smide skoene og slappe af på en af de mange fantastiske strande.
Her er Playa Manuel Antonio, der ligger i nationalparken af samme navn, en af de smukkeste. Stranden er i 2017 kåret som en af de 25 bedste strande i verden af Tripadvisors brugere. Få det bedste af to verdner, og kombiner den fantastiske nationalpark med nogle dage på den flotte Playa Manuel Antonio.
Costa Rica er god til jer, der rejser med børn
Costa Rica er en oplagt destination, hvis du gerne vil prøve noget nyt og opleve et land, der er fantastisk for både børn og voksne. Arealmæssigt er Costa Rica ikke meget større end Danmark. Det betyder, at der er korte afstande til de forskellige attraktioner – ideelt når du rejser med børn.
Derudover er Costa Rica en rigtig god kør-selv-destination. Det giver dig en ekstra frihed, som kan være rar at have, når ferien skal holdes på børnenes præmisser.
Foruden det helt praktiske omkring de korte afstande, så er Costa Rica bare utrolig børnevenlig. Her er fredeligt, befolkningen er venlig og så byder landet på masser af natur- og dyreoplevelser samt gode muligheder for at slappe af på en af landets mange børnevenlige strande.
Rejser til Costa Rica er fyldt med adventure
Rafting, ATV-ture, zip-lining og snorkling – You name it. Hvis du rejser til Costa Rica, finder du alt det du drømmer om. Og det er uanset, hvilken type eventyr du er til. I Monteverde – også kendt kom tågeskoven – får du lidt af det hele: Natur, dyreliv og adventure!
Oplev nationalparkens magiske tåge fra toppen af træerne på en zipline-tur. Her vil du, iført sele og sikkerhedsstropper, svæve gennem Monteverdes trætoppe til lyden af brøleaber i det fjerne.
Du kan også begive dig ud på gyngende grund på en af Montverdes mange hængebroer, der kringler sig som stier gennem træerne.
Puerto Viejo de Sarapiqui er en anden af Costa Ricas adventure-byer, og en af de primære destinationer for rafting. Hvis du er interesseret i dykning, snorkling og kajakroning er Manuel Antonio oplagt.
Oplev Costa Ricas regnskov – se rejsetilbud her
Costa Rica er Pura vida!
Danskerne har flere gange fået titlen som en af verdens lykkeligste befolkningsgrupper. Men hvis du rejser til Costa Rica, finder du til gengæld et af verdens lykkeligste lande. En af de mange årsager er måske pura vida. I sin grundessens betyder pura vida det rene eller det simple liv.
Ligesom ”hygge” er unik for danskerne, er ”pura vida” en følelse, der er unik for Costa Rica, og derfor også svær at forklare. Men når du rejser til Costa Rica, kan du ikke undgå at blive opslugt af følelsen, som rent faktisk kan betegnes som deres livsstil.
For pura vida gennemsyrer livsstilen, respekten for naturen og dyrene og selv den måde, man hilser på hinanden i Costa Rica. Og uanset hvad der er afgørende for, om du vælger Costa Rica til din næste rejsedestination, så vil du opleve pura vida.
Dette var blot fem af de tusindvis af grunde til, at du skal besøge Costa Rica. Lige meget hvor mange steder, du før har besøgt, så vil Costa Rica stjæle dit hjerte, som du aldrig har oplevet det før.
God rejse til Costa Rica og pura vida!
Vidste du: Her er 7 af de bedste lokale madmarkeder i Danmark!
7: Grønt Marked i København
6: Økomarked i Randers
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar